Social- og Sundhedsassistent med passion excellent sygepleje

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hellerup

Her brænder vi for god sygepleje og et trygt arbejdsmiljø med mulighed for kompetenceudvikling i flere retninger.

Lyder det som noget for dig? Så start med at se denne lille film fra afsnittet: https://www.youtube.com/watch?v=KGBiso3CJ2g

Er du en engageret Social- og sundhedsassistent med stor interesse i at yde enestående sygepleje, hvor patienten og deres pårørende er i centrum, så læser du den rigtige jobannonce.

Hvem er vi?

På Sengeafsnit for Hormon- og Stofskiftesygdomme, arbejder vi ud fra en Vision og Strategi for sygeplejen (læs her), hvor udgangspunktet er, at vores patienter og pårørende er vores tætteste samarbejdspartnere. Hos os har vi et fast forankret mål om, at vi sammen skal skabe fleksible, værdige og individuelle indlæggelses- og udskrivelsesforløb for alle vores patienter. Vi søger derfor dig til at bidrage til dette, og give de studerende samme mulighed.

Vores sengeafsnit er en del af en stor medicinsk afdeling, hvor vores patienter bliver indlagt akut med komplekse tværfaglige problemstillinger, høj komorbiditet og polyfarmaci. Udover vores endokrinologiske specialepatienter, såsom hypofyseinsufficiens, elektrolytforstyrrelser og diabetes, har vi særlige kompetencer indenfor misbrugsbehandling og sociale problemstillinger. Derudover har vi 3 sengepladser til indlæggelseskrævende patienter med dermatologisk lidelse, hvor vi i samarbejde med dermatologisk ambulatorium varetager disse behandlinger.

Vi arbejder konstant på at finde nye og spændende områder, vi kan udvikle os på og vi går meget op i at afprøve og implementere nye innovative tiltag som et led i den sundhedsteknologiske udvikling og sundhedsfremmende tilgang.

Derfor har vi et helt unikt tilbud til vores patienter med Virtual Reality, som har til formål at fremme træning under indlæggelse. Det er en anderledes og hel ny måde for patienterne at blive mobilisereret som hverdag bliver taget i brug.

I afsnittet vil du møde en engageret og faglig kompetent personalegruppe, som alle har lyst til at skabe et godt arbejdsmiljø med bl.a. 15 faglige minutter hver dag, hvor der er mulighed for sparring og refleksion. Vi har en velorganiseret hverdag, hvor vi arbejder ud fra klinisk lederskab, og hvor vi prioriterer fundamental og basal sygepleje af høj kvalitet. Vi uddanner sygeplejestuderende og SSA-elever og er kendt for et godt studie- og læringsmiljø. Derudover har vi en fri og uformel omgangstone, hvor ærlighed og godt kollegaskab er i højsædet. Vi griner sammen, løfter i flok og afholder flere sociale arrangementer i løbet af året.

Vi er en gruppe på 15 sygeplejersker, 4 Social- og sundhedsassistenter, 1 sekretær og en sundhedsfremmer og vi vil glæde os til at tage godt imod dig, om du har erfaring eller er nyuddannet. Som nyuddannet kan du forvente at opnå stor viden og faglig udvikling inden for medicinsk sygepleje. Er du dog mere erfaren, har du hos os mulighed for uddannelser og kurser i mange retninger og udviklingsmuligheder indenfor specialiserede og fundamentale sygeplejefaglige.

Når du starter hos os, tilbyder vi dig:

  • En struktureret introduktion med en tilknyttet mentor samt tæt følgeskab af den kliniske sygeplejespecialist.
  • 8 uger udenfor normering, som tilrettes efter løbende vurdering.
  • Sygepleje til en spændende, kompleks og bred patientgruppe i det medicinske speciale.
  • Faglig udvikling, bl.a. daglig afholdelse af ”15 faglige minutter” faciliteret af afsnittets kliniske sygeplejespecialist, hvor relevant evidensbaseret viden og caserefleksion inddrages.
  • Et tæt kollegialt sammenhold, hvor vi griner sammen, løfter i flok og afholder flere sociale arrangementer i løbet af året. Hos os er arbejdsmiljøvejen til et succesfuldt afsnit!
  • Udviklingsmuligheder indenfor både specialiserede og fundamentale sygeplejefaglige områder, fx Smerter og palliation, medicin, sår, ernæring og hygiejne.
  • Fantastiske ergonomiske forhold, hovedsageligt store enestuer med eget bad, toilet, loftlift og en utrolig smuk udsigt over Øresund.
  • At blive en del af en engageret og dynamisk personalegruppe, bestående af novicer og eksperter, hvor der skabes et trygt rum for læring, faglig sparring, og personlig, udvikling.
  • Synlig og tydelig ledelse.
  • En solid og bred base til at udføre sygepleje af stor diversitet. Vi er sikre på, du vil synes, at det er sjovt og spændende uanset, om du er ny eller gammel i faget.
  • Lønbaseret kompetenceudviklingsprogram
  • Lønbaseret model for særlige ressourcefunktioner

Lyder det ikke endnu mere tiltrækkende? Så læs den fine artikel vi havde i fagbladet Sygeplejersken i oktober 2022. https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2022-11/her-er-man-en-vigtig-brik-i-spillet

Om stillingen:

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen, i blandede vagtlag og med weekendarbejder svarende til hver 3. weekend. Du vil have mulighed for stor indflydelse på dine egne vagter, da vi ved, at privatlivet skal harmonere med dit arbejdsliv.

Hvis du vil vide mere eller ønsker at komme og se afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne Vadstrøm på telefon 29 34 80 09. Du er ventet og velkommen, og vi glæder os meget til at modtage din ansøgning og dit CV, senest d. 20. april 2023, via nedenstående link. Stillingen er med tiltrædelse d. 1. juni 2023 hvor vi vil afholde samtaler løbende.

Ønsker du at vide mere eller blot hilse på afsnittet til en kop kaffe er du velkommen til at ringe eller skrive.

Du er også velkommen til at sende en e-mail: [email protected]

Find os på Instagram @endokrinologisk221

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hellerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Hellerup
  • Torsdag den 20. april 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Hellerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Hellerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Hellerup over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
26. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 4