Relationsmedarbejder i dag/nat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Orion søger Relations medarbejder til dag/nat-stilling med faglig baggrund og/eller med egne levede erfaringer i at komme sig fra psykisk lidelse

"Har du lyst til at være med i en spændende udvikling i Orion, hvor vi gerne vil yde en indsats hvor det lykkes at give mennesker, hvis liv er præget af håbløshed, kaos og afmagt, mere håb, kontrol og muligheder”?

Orion er et specialiseret bo- og rehabiliteringstilbud til mennesker med meget svære og komplekse problemstillinger, svære psykiske lidelser, rusmiddelforbrug og ind imellem voldsomme reaktionsmønstre, drevet af Den sociale virksomhed under Region Hovedstaden. Orion, har kort fortalt, til opgave at samarbejde med de 45 beboere og dagbrugere om at skabe muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv samt muligheder for at komme sig. Vi er, med udgangspunkt i en dialogisk tilgang, godt på vej med store forandringsprocesser i forhold til, hvordan vi gør det. Vi søger en relations medarbejder til 37 timer pr uge til at arbejde dag/nat. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2020. Der arbejdes skiftevis dag og nat med weekendarbejde hver 3. weekend. Derudover forekommer der ekstra weekendarbejde i forbindelse med sygdom og ferier. Du kan se et eksempel på en arbejdstidsplan på vores hjemmeside https://www.densocialevirksomhed.dk/Orion/Sider/default.aspx

Om natten er der tre medarbejdere på arbejde. Medarbejderne har base i et fælleshus og har til opgave at sidde klar til at være sammen med de beboere, som har lyst til fælles samvær på forskellig vis. Det kan eks. være at drikke kaffe, spille spil eller se tv sammen. Andre beboere vil gerne besøges i eget hjem og dette aftales individuelt med den enkelte. Derudover gås der ofte runder på alle Orions fællesområder for at sikre trygheden for beboerne.

Vi er på jagt efter relations medarbejdere med lyst til at arbejde i netværk, defineret af beboerne og deres opgave er, at samarbejde med de mennesker der bor i Orion med henblik på at skabe gode hverdagsliv og muligheder for at komme sig. Det betyder at man indgår i samarbejde om alt fra personlige udviklings-mål, over omsorg og praktiske gøremål i hverdagen (som rengøring, tøjvask og personlig pleje), til samvær, aktiviteter og fælles oplevelser. Samarbejdet med de pårørende er et væsentligt element i opgaven, ligesom samarbejdet med andre aktører, så som kommune og behandlingspsykiatri. At vi er organiseret i netværk kræver, at du har lyst til og i høj grad kan planlægge din tid selv og strukturere opgaverne, samt koordinere med kollegerne i de forskellige netværk.

Vi er i gang med at udvide antallet af relations medarbejdere med egne erfaringer med at komme sig over en psykisk lidelse, svære psykiske eller sociale vanskeligheder og/eller personlige erfaringer med et problematisk forbrug af rusmidler. Vi søger også ansøgere med en sådan baggrund og taler om det som erfaringskompetence. Søger du på denne baggrund vil vi meget gerne have, at du beskriver, hvordan du ser dine erfaringer med psykiatri og/eller brug af rusmidler som en kompetence ift. det daglige arbejde sammen med Orions beboere.

Rammen om vores samarbejde er: Et rehabiliteringsperspektiv, et recoveryperspektiv samt et systemisk og narrativt grundlag, der udmønter sig i en Åben Dialog tilgang.

Vi er i gang med at lade os inspirere af Åben Dialog i hele Orions praksis – fordi vi tror, at denne tilgang tilbyder nye udviklingsmuligheder i samarbejdet med mennesker, som har det meget svært, og hvor vi sammen skal finde løsninger på problemer, hvor der ikke er nogen på forhånd givne svar. Vi ønsker at udvikle en reflekterende dialogisk praksis sammen med beboere og dagbrugere og deres netværk, og vi ønsker at den dialogiske praksis skal gennemsyre hele vores praksis; også vores organisation og vores måde at samarbejde på, internt og udadtil.

Dine kvalifikationer:

  • Relevant social- og/eller sundhedsfaglig grunduddannelse eller personlig erfaring med at komme sig over en psykisk lidelse og/eller sociale vanskeligheder, samt evne og lyst til at bruge erfaringerne i samspillet med andre (Peer medarbejdere/ recoverymentorer). Som fagprofessionel forventer vi, at du er uddannet social- og sundhedsassistent, pædagog, sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut eller lignende professionsbachelorer - gerne med erfaring fra socialpsykiatrien, men det er ikke et krav
  • Lyst til at bruge din personlighed og indgå autentisk i mødet med andre mennesker
  • Evne til at skabe og udvikle relationer med beboere, pårørende, øvrige kolleger, ledelse og andre samarbejdspartnere
  • God til skriftlig dokumentation og dertilhørende it-kundskaber
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner, hvor man bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Mod på at arbejde med og i meget konfliktfyldte situationer
  • Evne og lyst til dialog og refleksion over egen og kollegers praksis
  • Handlekraftig og beslutningsdygtig
  • Evne til at planlægge og prioritere i en til tider uforudsigelig hverdag
  • Robust og med god fornemmelse for egne grænser
  • Du trives i forandringsprocesser og kan lide at have travlt i perioder

Vi kan tilbyde:

  • Grundig introduktion
  • En organisation i udvikling med fokus på mange muligheder for beboerne
  • Tid til refleksion – hver dag
  • Faglig sparring, supervision og undervisning
  • Et udviklende og tværfagligt miljø
  • Et arbejds- og levemiljø, hvor sikkerheden og den forebyggende indsats er højt prioriteret

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 20. april 2020 kl. 8:00.

Vi ønsker at det tydeligt fremgår af ansøgningen hvorfor det er lige netop er på Orion, at du ønsker at arbejde. Ansøgning sendes elektronisk via vores e-rekrutteringssystem.

Vi opfordrer alle med ovennævnte kvalifikationer, uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi betragter i øvrigt egne erfaringer med en psykisk lidelse som en potentiel kvalifikation – ikke som en barriere.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. juni 2020 medmindre tiltrædelse kan ske tidligere.Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. og 24. april 2020.

Du kan få mere at vide om stillingen ved at ringe til rehabiliteringsledere: Anne Thorslund Jørgensen telefon: 38 61 95 36 eller Britta Nielsen: telefon: 38 61 95 34.

Læs mere om os på: www.orion.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Hillerød
  • Mandag den 20. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 6
18. december 2024 6
17. december 2024 6
16. december 2024 6
15. december 2024 6
14. december 2024 6
13. december 2024 6
12. december 2024 6
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 7
4. december 2024 7
3. december 2024 7
2. december 2024 7
1. december 2024 7
30. november 2024 7
29. november 2024 7
28. november 2024 8
27. november 2024 8
26. november 2024 8