Social- og sundhedsassistent til medicinsk afsnit 205A i Hjørring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Vi søger en social- og sundhedsassistent, der gerne vil udfordre og bruge sine kompetencer, til fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. juni 2023 eller efter aftale. Har du erfaring, kan der være mulighed for at have funktioner i vores Fælles Dagafsnit.

Om os
Afsnit 205A rummer specialerne intern medicin, gastroenterologi og reumatologi. Vi har 21 sengepladser og en stor ambulatoriedrift inden for specialerne. I alle specialer er der et tæt og godt samarbejde mellem sengeafsnit og de ambulante funktioner.

Sengeafsnittet er præget af høj aktivitet, og vi lægger meget vægt på den sygeplejefaglige udvikling. Vi har sygeplejersker med særlig klinisk funktion inden for områderne Intern Medicin og Gastroenterologi på 205A. De har fokus på faglig udvikling og undervisning og uddannelse af det faste personale. Desuden har vi mentorordning i afsnittet, der understøtter og faciliterer udvikling og opstart for nyansatte i afsnittet.

Vi deltager i uddannelsen af sygeplejestuderende og social‑ og sundhedsassistentelever. Vi har to social- og sundhedsassistenter i afsnittet med praktikvejlederfunktion.

Social- og sundhedsassistenterne i vores afsnit arbejder hver anden weekend. Hver tredje arbejdsweekend har vi dog ekstra fri, fraset sommerferie- og juleperioden.

Forventninger til dig
  • Du har interesse for de medicinske specialer og de mangeartede sygeplejeopgaver den medicinske patient kan have brug for.
  • Du skal lægge vægt på relationen og den grundlæggende sygepleje til patienterne som bærende elementer i sygeplejen.
  • Du kan trives med travlhed uden at miste overblikket.
  • Du vil arbejde med egen udvikling og dygtiggørelse indenfor sygeplejen til den medicinske patient. Efter oplæring i specialerne kan du arbejde selvstændigt med et godt overblik og evne til at prioritere og planlægge din sygepleje i samarbejde med dit team.
  • Du deltager aktivt og tager medansvar for den faglige udvikling af sygeplejen i afsnittet. Du skal være en medspiller i teamet og arbejde for et åbent og godt samarbejde og medvirke til et godt arbejdsmiljø, hvor indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme er omdrejningspunktet.

Vi tilbyder
  • Et individuelt introduktionsprogram med mentorordning.
  • Et spændende, travlt og lærerigt afsnit med mange faglige udfordringer.
  • Medindflydelse og medansvar for sygeplejen.

Om os
  • Forflytningsområdet og patienternes mobilisering. Vi arbejder tæt sammen med Terapiområdet på Hospitalet, hvor vi netop sætter fokus mobilisering og hvordan vi tværfagligt samarbejder omkring at optimere fokus, patienternes ressourcer og arbejdsgange.
  • Fokus på ernæring som en del af behandlingen, både for den Intern Medicinske patient og i Gastroenterologien, hvor vi hos patienter med levercoma arbejder med Standard Ernæringsplan.
  • Medarbejderindflydelse og -ansvar for udvikling af sygeplejen i forhold til specialernes patienter.

Lær os at kende. Følg Afsnit 205A på Instagram

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger gives gerne om stillingen ved henvendelse til Ann Engkjær, ledende oversygeplejerske, tlf. 51147213.

Det praktiske
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Hjørring
  • Søndag den 21. maj 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
23. oktober 2024 1