SSA´ere søges til Hyldens Kvarter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Om jobbet

SSA'ere søges til Hyldens Kvarter

Nyt stort botilbud i Høng for borgere med psykiske lidelser og psykosociale udfordringer - vi er i gang med åbningen af endnu et hus og søger derfor flere medarbejdere til vores spændende nyåbnede botilbud.

Har du lyst til at være med i opstarten af et helt nyt botilbud, hvor du kan sætte dine faglige kompetencer i spil og være med til at sætte dit præg på tilbuddet - så grib chancen og vær med fra start!

Det sociale Voksenområde Center 2 i Kalundborg Kommune har medio august 2021 åbnet et nyt botilbud med 42 lejligheder fordelt i 4 huse og med et stort fælleshus.

Hyldens Kvarter ligger i udkanten af Høng med udsigt til marker og stisystem til Høng Centeret.

I Hyldens Kvarter får beboerne deres egen lejekontrakt efter ABL §105 og modtager støtte efter SEL §85.

Beboerne er fra 18 år og opefter med psykiske lidelser herunder angst, depression, skizofreni og personlighedsforstyrrelser. Nogle beboere vil have et skadeligt forbrug af rusmidler og for nogle vil der være tilkomne somatiske lidelser.

Vi tager udgangspunkt i beboernes levede liv, arbejder rehabiliterende og understøtter beboerens egen recoveryproces. Beboerne har i samarbejde med deres sagsbehandler udarbejdet individuelle indsatsmål, som sætter retning for samarbejdet mellem beboere og medarbejdere i hverdagen.

"I samspil med beboerne skaber vi udvikling med afsæt i deres mål, håb og drømme"

Menneskesynet, der ligger til grund for denne målsætning, lægger op til at arbejde rehabiliterende med fokus på livsmestring, ressourcer og udvikling. Vi ved at kerneopgaven ikke kan løses af én faglighed, derfor samarbejder vi med beboerne i tværprofessionelle teams med en opmærksomhed på den enkelte beboers præferencer for samarbejde.

Vi arbejder netværksorienteret ved at understøtte muligheden for deltagelse i sociale fællesskaber og inddrage det personlige netværk i dagligdagen. Vi bruger vores nærområde, som byder på både indkøbsmuligheder, cafeer og skøn natur.

Vi arbejder helhedsorienteret og støtter op om de indsatser og initiativer, som beboerne har med andre aktører f.eks. jobcenter, uddannelse, fritid, læge, psykiatri m.v. Det er vores mål, at beboerne oplever deres hverdag som sammenhængende og værdifuld både ude og hjemme.

En del af beboerne i Hyldens Kvarter kommer fra det tidligere Finderuplund, et nu nedlukket botilbud i Kalundborg Kommune. Resten af beboerne kommer fra forskellige andre tilbud forskellige steder i landet eller kommer til Hyldens Kvarter som deres første botilbud. Beboerne er fordelt i husene således at 2 af husene har beboere med lavt og mellem støttebehov, mens det 3. hus som er under åbning, har beboere med mellem til højt støttebehov. Der søges medarbejdere til begge typer huse.

Sammen skal vi opbygge en tryg hverdag med muligheder for udvikling og læring - individuelt og i fællesskab.

Målgruppen kræver, at vi er i stand til at justere retning, evner at tage hurtige beslutninger og vi har overskud til akutopståede problemer, dilemmaer eller situationer.

Vi har stor fokus på faglighed samt tværfagligt samarbejde og godt arbejdsmiljø. Personalegruppen er en stor ny-sammensat gruppe, der spænder bredt både alders- og erfaringsmæssigt.

Personalegruppen er fag-fagligt uddannet. Gruppen er sammensat af socialpædagoger og sundhedsfaglige personaler herunder sygeplejersker, SSA og en ergoterapeut.

Din profil

  • Bevare roen og Har dansk autorisation som SSA.
  • Har klinisk erfaring, gerne med målgruppen, fx fra psykiatrien eller andet socialpsykiatrisk bosted.
  • Brænder for at skabe en meningsfuld hverdag for vores borgere med øje for den enkeltes trivsel og udvikling
  • Har interesse i at arbejde både pædagogisk og sundhedsfagligt, både når det handler om at hjælpe og støtte beboerne i at løse de sundhedsfaglige problemstillinger de står med hver især, såvel som når det handler om at tænke de pædagogiske rammer ind i opgaveløsningen.
  • Er fortrolig med IT
  • Har fokus på systematisk dokumentation og opfølgning.
  • Holder af afvekslende udfordringer og kan bevare overblikket
  • Kan arbejde tværfagligt
  • Lyst til at bidrage til undervisning af de pædagogiske medarbejdere fx i medicinhåndtering, journalisering mv.
  • Er i stand til at skabe overblik og prioritere i opgaverne i dagligdagen
  • Har lyst til at arbejde med en målgruppe der har multifacetterede sundhedsmæssige og sociale problemstillinger og rumme at sundhed ikke nødvendigvis er dét de ønsker hjælp til lige nu.
  • Evner at arbejde recovery-orienteret
  • Har en anerkendende tilgang og et positivt livssyn
  • Der er en teamplayer og ikke bange for praktiske opgaver
  • Har kendskab til det psykosociale område og lyst til at få kendskab til metoder som FIT og Åben dialog.
  • Kan reflektere over egen praksis og evner at tillære nye metoder
  • Er nærværende og autentisk i samværet med andre
  • Vil bidrage positivt og aktivt til et godt arbejdsmiljø.
  • Er åben, imødekommende og stabil.
  • Har lyst til at arbejde på skiftende tidspunkter - dag/aften og hver anden weekend
  • Gerne har kørekort.

Derfor skal du vælge os

Hyldens Kvarter er organiseret med en sundhedsfaglig leder, som er en erfaren specialsygeplejerske i psykiatri, uddannet i konflikthåndtering og som har høj fokus på sikkerhed samt en socialfaglig leder med pædagogisk baggrund, mange års erfaring fra socialpsykiatrien og stor viden om aktuelle metoder/tilgange.

Denne organisering understøtter brobygningen mellem professionerne og vi tror på, at et stærkt samarbejde og anerkendelse af både de sundhedsfaglige og socialfaglige perspektiver er afgørende i målet om at skabe de bedste rammer for beboerne og en god kultur for både beboere og personale.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes forudsætninger og behov, ressourcer og muligheder. Vi tror på, at trivsel og livskvalitet hænger sammen med muligheden for at udfolde sit potentiale og at blive set og værdsat for det man kan.

Vi har stor fokus på sikkerhed for både beboere og personale.

Vi har en voldsforebyggelsespolitik og arbejder med hensigtserklæringer. Vi arbejder voldsforebyggende og konfliktnedtrappende ved blandt andet brug af Low Arousal og deeskalerende principper.

Vi arbejder således med konfliktforebyggelse på flere niveauer.

Det er vigtigt for os at være ligeværdige samarbejdspartnere med beboerne, hvor vi i fællesskab arbejder sammen om at identificere de områder der enten fremmer eller hindrer samarbejde. Vi arbejder i en altid anerkende omgangstone, både beboere og personaler behandles respektfuldt.

Vi arbejder for at forebygge konflikter gennem tillidsfulde relationer og hjælpe beboeren med at udvikle redskaber til at håndtere vanskelige situationer.

Vi bærer overfaldsalarmer, og der vil være løbende undervisning i viden om risikovurdering, beboerperspektiver og deeskalerende teknikker samt undvigelse af overfald.

Arbejdsmiljømæssigt arbejder vi for at være et miljø med en rummelig konfliktkultur. Fundamentet for dette er anerkendelse, samarbejde, kommunikation og konfliktløsning. Disse ting er samtidig grundstenene for at skabe bedst muligt læringsmiljø således, at kompetenceudviklingen får de bedste vilkår både på kort og på lang sigt.

Du vil blive en aktiv medspiller i "Fælles sprog og fundament",

som er et projekt på tværs af hele det Specialiserede Voksen Specialområde.

Du bliver samtidig en del af en virksomhed, der er kendetegnet ved professionalisme, ordentlighed og lydhørhed.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelse snarest muligt eller pr. den 1 januar 2022.

Hvis du vil vide mere

Er du velkommen til at kontakte:

  • Sundhedsfaglig afd.leder Heidi Tværmose tlf. 29451014
  • Socialfaglig afd.leder Pia Nielsen tlf. 21288833

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 15. november 2021

Evt. lønkrav bedes anført ansøgningen.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Kalundborg
  • Mandag den 15. november 2021

Lignende jobs

  • Sosu-assistent på Midt-og Vestsjælland

    Vi vil så gerne have dig som ny kollega i Lejre hjemmepleje distrikt Hvalsø. Vi søger unge mennesker, som ønsker at gøre en forskel for de borger der bor i eget hjem, og som har brug for prakti..
    • SOSU-assistent
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Slagelse

    Vil du have en hverdag med høj faglighed og tid til at spise din frokost? Så læs mere her.. Det kan være en uforudsigelig hverdag, men altid i trygge rammer. Vi sætter sammenhold og sikkerhed .
    • SOSU-assistent
    • Slagelse
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Roskilde

    Kære social- og sundhedsassistent Ønsker du et arbejde som kan give dig erfaring og indblik i den spændende nefrologiske verden, hvor det ikke kun er sygeplejersken der tager sig af de spændende .
    • SOSU-assistent
    • Roskilde
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Slagelse

    Unik mulighed for dig som SSA for at arbejde med flere specialer i et recovery orienteret og bæltefrit afsnit Ønsker du at arbejde på et ældrepsykiatrisk afsnit, hvor der er Gode mulighed..
    • SOSU-assistent
    • Slagelse
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
30. juni 2024 6
29. juni 2024 6
28. juni 2024 6
27. juni 2024 6
26. juni 2024 6
25. juni 2024 6
24. juni 2024 6
23. juni 2024 6
22. juni 2024 6
21. juni 2024 7
20. juni 2024 8
19. juni 2024 8
18. juni 2024 8
17. juni 2024 7
16. juni 2024 8
15. juni 2024 8
14. juni 2024 8
13. juni 2024 8
12. juni 2024 7
11. juni 2024 7
10. juni 2024 6
9. juni 2024 6
8. juni 2024 6
7. juni 2024 6
6. juni 2024 6
5. juni 2024 6
4. juni 2024 5
3. juni 2024 5
2. juni 2024 5
1. juni 2024 5
31. maj 2024 5