Social- og sundhedsassistent, kom og gør en forskel på et åbent sengeafsnit for debuterende psykoser i fast aftenvagt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

På afsnit A1, Psykiatrisk Center Amager, får du personlig og faglig udvikling inden for et spændende subspeciale i psykiatrien, når vi hjælper vi patienter med debuterende psykoser.

Om din nye arbejdsplads

Vi vægter afsnittets sociale kapital og det gode arbejdsmiljø højt. Vi er en solid og faglig stærk personalegruppe godt fordelt over alders- og faggrupper og med bred erfaring.

Vores team består af plejepersonale, ergo- og fysioterapeut, læger, psykolog og socialrådgiver, der arbejder tæt sammen om at finde den bedste løsning og behandling for hver enkelt patient.

Vores vision er at møde det enkelte menneske med respekt for vedkommendes egen, nuværende situation.

Dine arbejdsopgaver

Du skal tage imod patienter i aldersgruppen 18-35 år, der bliver indlagt til udredende og/eller stabiliserende forløb, med henblik på at blive henvist til relevante ambulante tilbud.

Du bliver kontaktperson for 3-4 patienter, og får ansvaret for at sammensætte et forløb, der tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov. Arbejdet består primært i samtale og observation ud fra den helhedsorienterede psykiatriske sygepleje. Du skal ligeledes støtte og motivere dem til videre behandling.

Vi har en kognitiv tilgang til behandlingen og arbejder aktivt med at integrere kognitiv adfærdsterapi (KAT) i kulturen og arbejdsgangene på afsnittet – du kommer også på KAT kursus.

Om dig

Du er uddannet social- og sundhedsassistent. Det er vigtigt, at du er imødekommende, kan tale i et letforståeligt sprog, invitere til den svære samtale og skabe et personligt rum for dine patienter, hvor aktivering og medinddragelse i behandlingen er i fokus. Derudover forventer vi, at du har:

  • fokus på at sætte patienten og de pårørende i centrum
  • gode samarbejdsevner både monofagligt og tværfagligt
  • en positiv indstilling til arbejdet og ideer til udviklingen af sygeplejen

Måske har du endda psykiatrisk erfaring eller stor interesse i at få det.

3 ting, du måske ikke ved, at vi tilbyder

1) Skræddersyet introduktion.
Vi tilrettelægger et forløb i samarbejde med dig, hvor vi bedst muligt klæder dig på til jobbet. Dertil vil du få en mentor, du kan sparre med om alt fra arbejdsgange til komplicerede patientforløb.

2) Uddannelse i Kognitiv adfærdsterapi. Derudover er der rig mulighed for kompetenceudvikling og andre uddannelsesforløb i psykiatrien.

3) En masse hjælpsomme kolleger. Vi går meget op i at have et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en aftensvagtsstilling på fuld tid som social- og sundhedsassistent 5-2 stilling med vagt hver 2. eller 3. weekend.

Tiltrædelse 1. februar.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Samtaler afholdes løbende.

Ansættelsesprocedure

Ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Dalsager på 51 40 94 86.

Vi glæder os til at høre fra dig senest den 12. december 2021.
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sender du via linket på siden.

Om Psykiatrisk Center Amager:

Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 250.000 borgere, og der forventes en yderligere befolkningstilvækst.

Centret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Der er 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne sengeafsnit, samt et modtageafsnit og dertilhørende psykiatrisk akutmodtagelse. De åbne sengeafsnit er subspecialiserede i henholdsvis affektive lidelser, debuterende psykoser, skizofreni og rehabilitering samt ældrepsykiatri.

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier og til uddannelse af specialpsykologer.

Psykiatrisk Center Amager har siden 2011 arbejdet med LEAN som metode til at skabe en forbedringskultur.

Du kan også læse og høre mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • København S
  • Onsdag den 12. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i København S over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
4. oktober 2024 1
3. oktober 2024 1
2. oktober 2024 1
1. oktober 2024 1
30. september 2024 1
29. september 2024 1
28. september 2024 1
27. september 2024 1
26. september 2024 1
25. september 2024 1
24. september 2024 1
23. september 2024 1
22. september 2024 1
21. september 2024 1
20. september 2024 1
19. september 2024 1
18. september 2024 1
17. september 2024 1
16. september 2024 1
15. september 2024 1
14. september 2024 1
13. september 2024 1
12. september 2024 1
11. september 2024 2
10. september 2024 2
9. september 2024 2
8. september 2024 2
7. september 2024 2
6. september 2024 2
5. september 2024 2
4. september 2024 2