Hjerne- og Nervesygdomme Senge, Kolding Sygehus søger fagligt engageret Social- og Sund...
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Kolding
Er du en social- og sundhedsassistent, der søger en fast stilling i landets bedste neurologiske afdeling? Vil du noget med dit fag - med dig selv og din karriere? Og kan du se dig selv i en afdeling med gode kolleger og et spændende speciale i en rivende udvikling? Så hører vi gerne fra dig!
Hjerne-Nervesygdomme Senge er i nye faciliteter på 7. etage i Patienternes Akutsygehus i Kolding. Vi glæder os over at kunne tilbyde patienterne enestuer og dermed gode muligheder for et respektfyldt samarbejde med patient og pårørende.
Vi har lige nu mange gravide sygeplejersker, der skal på barselsorlov, så derfor har du chancen for at afprøve om vores speciale er noget for dig. Vil du være med i et højdespring? Landspatienttilfredshedsundersøgelsen fra efteråret 2018 viste, at vi på mange parametre ligger over landsgennemsnittet og vores patienter er meget tilfredse med deres forløb hos os. DET ER VI STOLTE AF. Ved vores eksterne audit i marts 2018 blev det bemærket, at vi havde en god læringskultur og en høj social kapital. Det samme hører vi fra vores studerende og SSA elever. Det neurologiske speciale er bredt og har mange forskellige patientkategorier, og som social- og sundhedsassistent hos os, får du derfor mulighed for at anvende og blive ekspert i hele spekteret af sygeplejen – fra den grundlæggende og instrumentelle til den psyko - sociale sygepleje. Det vil du også opleve i afdelingens oplærings- og uddannelsesforløb, som er nytænkende og modtager mange roser fra deltagerne for de gode muligheder for faglig udvikling. En oplæringsansvarlig sygeplejerske vil guide dig igennem introduktions- og oplæringsperioden i det første år bl.a. ved refleksionstimer og bedside læring. Samtidig danner du makker med din kollega, der altid er klar til at svare på dine spørgsmål og være ved din side, når du har brug for faglig støtte. Der afholdes ugentlige faglige nyhedsmøder og forbedringstavlemøder, hvor du får indflydelse på at fastholde og forbedre kvaliteten af behandling og sygeplejen. Når du er oplært, tilbydes du i at deltage i et ”Fagligt Forum for Sygepleje”, hvor du får lov at dykke ned i et selvvalgt fagligt emne. Vi tilbyder også:
- Stor indflydelse på tilrettelæggelse af din vagtplan, så den passer med din fritid og dit familieliv
- Der kan aftales fast aften- eller nattevagt, hvis du ønsker det
- Kort vej mellem ledelse og medarbejdere
- Værdier der udleves i praksis
- Et arbejdsmiljø præget af respekt, arbejdsglæde, åbenhed og tillid, hvor humor er en vigtig del af hverdagen og arbejdsmoralen er i top
Alt i alt søger vi en dedikeret social- og sundhedsassistent, der brænder for at yde patienten det bedste. Har du den rette personlighed, tager vi ansvar for at guide og undervise dig ind i specialet efter et struktureret introduktions – og oplæringsprogram og med din oplæringsansvarlige ved din side. Din karriere kan med andre ord ikke være i bedre hænder. Vi forventer at du:
- Brænder for dit fag og ønsker at være i front med den faglige udvikling
- Prioriterer og handler efter vores kerneværdi ”Patienten Først”, effektive patientforløb og dialog
- Kan påtage dig pædagogiske, koordinerende, samarbejdsmæssige og administrative opgaver
- Udviser empati og engagement og kan reflektere over din sygepleje
- Er god til at formulere dig og danner dig hurtigt et overblik
- Vægter tværfagligt samarbejde
- Arbejder aktivt med din faglige og personlige udvikling
- Bidrager aktivt i udvikling af dine kompetencer inden for den neurologiske sygepleje
Opgaverne – akutte og rehabiliterende: Opgaverne i afdelingen er meget varierede. Oftest indlægges patienterne akut, og en arbejdsdag i det akutte afsnit er yderst varieret og indeholder kompleks patientpleje, der stiller store krav til fagligheden og er rettet mod observation, koordination, planlægning, information og samtaler med patienter og pårørende i krise. Patientforløbene i rehabiliteringsafsnittet er ofte på to til tre uger, og det giver optimale rammer for at opbygge et struktureret patientforløb og se resultaterne af den rehabiliterende indsats. Den rehabiliterende sygepleje er rettet mod grundlæggende sygepleje, inklusive instrumentelle opgaver, observation, koordination, planlægning, pædagogisk kommunikation og tæt samarbejde med patient og pårørende. Afdelingen arbejder med tildelt kontaktsygepleje, og det skaber sammenhæng mellem sygeplejen, deltagelse i det tværfaglige team og koordinering af det samlede patientforløb – selvfølgelig i tæt samarbejde med patient og pårørende. Behandling og pleje af den neurologiske patient planlægges og udføres i et tæt samarbejde med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og talepædagoger. Der er et tæt samarbejde mellem neurologisk akut afsnit, rehabiliteringsafsnittet, neurologisk ambulatorium og primær sektor. Det Ud kørende Apopleksiteam(DUA) blev oprettet i november 2016. DUA består af én af vores sygeplejersker, en fysioterapeut, en ergoterapeut og logopæd. De følger op på den neurologiske behandling i patientens hjem og er bindeled til kommunens rehabiliteringstilbud. Hjerne- Nervesygdomme Senge har plads til 27 patienter. Akut afsnittet modtager patienter med forskellige neurologiske sygdomme f.eks. apopleksi, epilepsi, cancer cerebri, hovedpine, neuroinfektioner, ALS m.fl. Vi udfører trombolyse til apopleksipatienter og ser gode resultater. Rehabiliteringsafsnittet har patienter til rehabilitering, primært patienter med apopleksi. Mere om stillingen: Stillingen skal besættes fra d. 01.07.2019 eller efter aftale. Timetallet er 37 timer (eller nedsat tid efter aftale) i blandede vagter. Du kan forvente at have ca. 2 aften- eller nattevagter pr. uge. Der arbejdes hver anden weekend i 8 timer eller hver 3. weekend i 12 timer pr. dag. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i takt med at ansøgninger kommer ind. Kontakt afdelingssygeplejerske Hanna Lyhne på 7636 0380 og hør mere om stillingerne. Link til vores hjemmeside: Hjerne- og Nervesygdomme
Kilde: Jobnet.dk
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.
Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- SOSU-assistent
- Kolding
- Fredag den 28. juni 2019
Lignende jobs
-
Social- og sundhedsassistenter og social- og sundh...
Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? [xxxxx] er det vikarbureau inden for social- og sundhedssektoren i Danmark med allerflest SOSU-vikarer tilknyttet. Vil du selv bestemme, hvorn..- SOSU-assistent
- Sydjylland
-
Social- og sundhedsassistenter til [xxxxx]
- SOSU-assistent
- Vejle
-
Social- og sundhedsassistent/-hjælper til aftenvag...
I [xxxxx]s hjemmepleje arbejder vi målrettet med at skabe en værdifuld hverdag for vores borgere. Det gør vi ved at hjælpe den enkelte borger med netop det, der er mest værdifuldt i han..- SOSU-assistent
- Sydjylland
-
Social- og sundhedsassistent til Afdeling for Lung...
Ønskes: Social- og sundhedsassistent, som brænder for lungemedicin. Haves: Godt arbejdsmiljø, humor og høj faglighed.Du har nu muligheden for at blive en del af en god kollegagruppe, et godt arbe..- SOSU-assistent
- Esbjerg
Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Kolding
Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Kolding over tid
Dato | Alle jobs som sosu-assistenter |
---|---|
24. november 2024 | 4 |
23. november 2024 | 4 |
22. november 2024 | 4 |
21. november 2024 | 4 |
20. november 2024 | 5 |
19. november 2024 | 6 |
18. november 2024 | 8 |
17. november 2024 | 8 |
16. november 2024 | 8 |
15. november 2024 | 7 |
14. november 2024 | 8 |
13. november 2024 | 8 |
12. november 2024 | 8 |
11. november 2024 | 8 |
10. november 2024 | 8 |
9. november 2024 | 8 |
8. november 2024 | 8 |
7. november 2024 | 8 |
6. november 2024 | 8 |
5. november 2024 | 7 |
4. november 2024 | 6 |
3. november 2024 | 6 |
2. november 2024 | 6 |
1. november 2024 | 6 |
31. oktober 2024 | 6 |
30. oktober 2024 | 6 |
29. oktober 2024 | 5 |
28. oktober 2024 | 5 |
27. oktober 2024 | 5 |
26. oktober 2024 | 5 |
25. oktober 2024 | 1 |