Nye kollegaer til Kærhuset – Lemvig Døgncenter – timetal efter ønske

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Lemvig

Lemvig Døgncenter består af kommunens døgntilbud henholdsvis Kærhuset, Labyrinten, Østerbo Nord og Bakkebo. Tilbuddene er godkendte til at modtage borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med omfattende behov for støtte.

Handicap- og psykiatriområdet er kendetegnet ved høj faglighed og dedikation, hvor alle løfter i flok. Vi arbejder fleksibelt ud fra borgerens behov, og gør det nødvendige for at sikre de bedst mulige vilkår til borgerne. Det handler bl.a. om at støtte borgerne til at have øje for egne potentialer og drømme, så de herigennem kan få så selvstændigt og meningsfuldt et liv som muligt.

Vi søger nye kollegaer som primært skal varetage opgaver på specialafdelingen. Kærhuset er et socialpsykiatrisk botilbud. Specialafdelingen er et længerevarende botilbud efter Servicelovens § 108 og er hjem for op til 13 personer. Alderssammensætningen er bred og opgaverne varierende. Vores opgaver er af såvel sundhedsfaglig som socialfaglig karakter. Specialafdelingens beboere har brug for vores hjælp til at varetage helt basale fysiologiske behov samt at indfri de grundlæggende behov for sociale relationer og meningsfuldt indhold i hverdagen.

Vi søger kollegaer med en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter eller pædagoger. Timetal efter ønske og det må påregnes at man arbejder i skiftende dag og aftenvagter samt hver 2. weekend.

Vi søger dig, der:
  • Er uddannet og kompetent indenfor det pædagogiske, sundhedsfaglige eller ergoterapeutiske fagområde.
  • Arbejder bevidst med borgerinddragelse, og formår at tilrettelægge din tilgang og metode ud fra den enkelte borgers behov, ressourcer og niveau.
  • Værdsætter ”frihed under ansvar”, og forstår at fleksibilitet er en nødvendig ressource i forhold til at få en omskiftelig hverdag til at fungere.
  • Bidrager aktivt ind i fagligt forankrede løsninger sammen med dine kollegaer.
  • Er bevidst om at samarbejde, sparring og flerfaglige input er nødvendige og helt grundlæggende metoder, når vi løser vores kerneopgave.
  • Forstår vigtigheden af og anvender anerkendende og tydelig kommunikation, både verbal og nonverbal.


Vi sætter pris på, at du:
  • Har erfaring indenfor specialområdet og har en faglig viden, som du tør sætte i spil.
  • Her kendskab til KMD Nexus, og formår at kommunikere og dokumentere på et kompetent skriftligt niveau.
  • Er selvstændigt i det daglige arbejde, og tager selvstændige beslutninger, ligesom du planlægger og organiserer dine opgaver.


Vi tilbyder:
  • En attraktiv og udviklingsorienteret arbejdsplads, som er åben overfor nye ideer.
  • Et arbejdsmiljø hvor faglig sparring er vores kvalitetssikring og daglige arbejdsredskab.
  • Fantastisk dygtige kollegaer.
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
  • Fleksible og spændende opgaver samt faglige udfordringer.
  • Supervision
  • Et nært miljø, hvor åbenhed og godt kendskab på tværs af organisationen gør det muligt at gentænke indsatser.
  • Samspil med andre fagområder og gensidigt forpligtende fællesskaber hvor vi finder de bedste løsninger.
  • Stor jobsikkerhed, idet vi ser samlet på hele området og gerne imødekommer behov og ønsker på tværs af centerets tilbud.


Henvendelser angående stillingen kan ske til konstitueret afdelingsleder Lenette Lønberg Pedersen på tlf.: 20303878

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med baggrund i ansøgerens kvalifikationer efter principperne i ny løn.

Læs mere om Lemvig Kommune på www.lemvig.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Lemvig.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Lemvig
  • Fredag den 19. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Lemvig

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Lemvig over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Lemvig over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
26. november 2024 1
25. november 2024 1