Vi søger en social- og sundhedsassistent til Retspsykiatrisk Afdeling P7 snarest muligt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Middelfart

Vi søger en social –og sundhedsassistent tilen fast stilling på 37 timer/uge i blandede vagter med ansættelse snarest muligt.

Hos os kan du være med i planlægning af din arbejdstid. Du har mulighed for at vælge, om du vil arbejde hver 2. weekend, eller hver 2/4 weekend ved at indgå i 12 timers vagter.

Kunne du tænke dig at:

  • Arbejde miljøterapeutisk med individuel pleje og behandling til den enkelte patient?
  • Arbejde tværsektorielt med kontakt til forskellige instanser som politi, advokater og bosteder?
  • Være med til at sikre kontinuitet i behandlingsforløbene?

Så læs videre og bliv klogere på P7!

Hvad er P7?
P7 er et veletableret retspsykiatrisk afsnit med både åben og lukket funktion samt akutmodtagelse. Patienterne har forskellige psykiatriske diagnoser, som ofte er kombineret med misbrug, og er indlagt på forskellig vis. Dette kan være på anbringelsesdom og behandlingsdom, men også være afsonere eller varetægtssurrogerede. Indlæggelsestiden for patienterne varierer fra få dage til år, hvilket gør, at vi både har et flow, men også har mulighed for at opbygge en god relation til vores patienter.

Vi arbejder kontinuerligt med konfliktnedtrapning gennem metoden Safewards (www.safewards.net) samt kommunikativ deeskalering. Du vil blive introduceret for disse metoder og løbende få kurser i for at sikre både din og andres sikkerhed, som vi har stor fokus på.

Hverdag på P7
På P7 er vi en blandet personalegruppe både alder- og erfaringsmæssigt. Dette ser vi som en styrke, da vi herved får en masse gode faglige snakke, som i sidste ende giver den bedst mulige behandling til den enkelte patient. Vi er heller ikke bange for at tænke i kreative løsninger for at imødekomme vores patienters ønsker. Det er nemlig vigtigt for os at give patienterne glæde og en meningsfuld hverdag. Det kan f.eks. være, at:

  • Køre med patienten på hjemmebesøg
  • Handle ind med patienten
  • Holde fødselsdag med alt hvad der hører til

Og mange andre ting…

Vi arbejder i to teams fordelt på 14 patienter og arbejder ud fra fast kontaktpersonordning. Dette gør vi for at kunne få en god relation til vores patienter, og der igennem give dem den bedst mulige, og individuelle behandling, de har brug for.
Udover 2 teams har vi løbende 1 intensiv sengeplads, hvor der er udpeget et specielt team omkring denne patient.

Vi har et godt samarbejde med vores tværfaglige kollegaer, hvilket er med til at give patienten den gode behandling og indholdsrige indlæggelse. Her er det samarbejde med både læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgivere, som alle er med til at hjælpe patienten, hvad enten det er i træningskøkkenet, motionsrummet eller til hjælp med regninger og offentlige ydelser.

På P7 vægter vi højt at give en god overlevering fra hver vagtskifte, hvilket både er via mundtlig rapport, men også ved at hjælpe hinanden med at færdiggøre arbejdet. Hos os er der ingen der står alene tilbage sidst på vagten, eller møder ind til et kaotisk afsnit.

Struktur er også noget der kendetegner P7, både i forhold til vores patienter, men også i forhold til vores sikkerhed. Dette er noget vi har stor fokus på.

Det får du ved os:

  • Grundig introduktion og oplæring på 4 uger (8 uger for nyuddannede)
  • Mentorordning
  • Fast introduktionsprogram det første år med diverse kurser
  • Mulighed for efter- og videreuddannelse
  • Et velfungerende afsnit med et godt sammenhold i personalegruppen

Det ønsker vi os af dig:

  • Du har interesse for eller erfaring med det psykiatriske speciale
  • Du har et ønske om faglig udvikling
  • Du er bevidst omkring dine kompetencer
  • Du kan bevare roen og overblikket i travle situationer
  • Du er åben for kreative løsninger, for at hjælpe patienten til en meningsfuld hverdag

Hvis du vil vide mere om stillingen og P7, så kontakt afdelingssygeplejerske Inge Hansen på 9944 8371 / 2253 4022.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 19. december 2021.

Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 51.

Send en ansøgning indeholdende hvad du står for som social –og sundhedsassistent og hvilke kompetencer og personlige kvalifikationer, du kan byde ind med. Vedlæg dit CV og anden relevant dokumentation for uddannelse og arbejdserfaring.

Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg, hvis beløb afhænger af din anciennitet. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Middelfart.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Middelfart
  • Søndag den 19. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Middelfart

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Middelfart over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Middelfart over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
27. november 2024 2
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 3
20. november 2024 4
19. november 2024 6
18. november 2024 7
17. november 2024 8
16. november 2024 8
15. november 2024 7
14. november 2024 7
13. november 2024 7
12. november 2024 6
11. november 2024 6
10. november 2024 6
9. november 2024 6
8. november 2024 5
7. november 2024 5
6. november 2024 7
5. november 2024 7
4. november 2024 6
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 6
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 4