Social og sundhedsassistent til Sengeafsnit 3, Kognitivt subspeciale, Hammel Neurocenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Er du vores nye social og sundhedsassistent på sengeafsnit 3, Kognitivt subspeciale Hammel Neurocenter?

- OG brænder du for relationsarbejde, hvor det holistiske menneskesyn er bærende i neurorehabiliterende sygepleje, og hvor du har tid til at fordybe dig i patientforløbet.
Så har vi en fast stilling som Sosu-assistent ledig i blandede vagter dag / aften pr. 1 oktober 2021. Stillingen er på 37 timer/uge.

Vi værdsætter både nyuddannede og erfarne social og sundhedsassistenter, der kunne have lyst og interesse i opgaven hos os. Som medarbejder på Sengeafsnit 3, bliver du en del af et dygtigt og dedikeret team, der tværfagligt arbejder systematisk og målrettet med højtspecialiceret neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med tale­pædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og diætist.
Der afholdes teamudviklingssamtaler en gang om året.

Om sengeafsnit 3:
Vores afsnit, der er en del af det kognitive subspeciale, er fagligt velfunderet og har et højt engagement i opgaven med rehabiliteringen af patienter med svære hjerneskader. De kognitive forstyrrelser er særligt markante i den første periode af indlæggelsen, ofte med konfusion og ind i mellem agitation i forskellige grader. Neurosygeplejen har et særligt fokus på forebyggelse og behandling af komplikationer relateret til hjerneskaden. I den daglige neurorehabiliterende sygepleje er fokus på at øge patientens evne til at engagere sig i og udføre almindelige dagligdags aktiviteter, med henblik på optimering af funktionsevne og livskvalitet. Dette foregår i tæt samarbejde med patient og pårørende

Om introduktion på S3:
Du vil blive introduceret og oplært i afsnittet ved en mentor, specialeansvarlig sygeplejerske samt ikke mindst kollegaer - herunder fysio- og ergoterapeuter. Ligeledes vil du få introduktion i vores uddannelsescenter, hvor fokus er på, hvordan man forstår den hjerneskadede patient eks. neuropædagogik, den konfuse patient, men også de principper, vi arbejder med fx Affolter, lejring og forflytning, ernæring til patienter med synkeproblemer, kommunikation til afasiramte patienter, selvbeskyttelse, er bare nogle af emnerne, der bliver undervist i. På nuværende tidspunkt er det ca. 12 dage i alt, og strækker sig over det første ansættelses år. Undervisningen er obligatorisk.

Vi afholder en gang om ugen Refleksionsrum som mulighed for faglig refleksion sammen med andre nyansatte, og hvor specialeansvarlig sygeplejerske sidder med som facilitator.

Vi lægger vægt på at:
  • Du ønsker at arbejde med højtspecialiseret neurorehabiliterende sygepleje
  • Du kan se dig selv i samarbejdet med patienter med kognitive problemstillinger
  • Du vægter etableringen af relation til patient og pårørende højt
  • Du ønsker at samarbejde med ofte kriseramte pårørende
  • Du kan se dig selv i et tæt tværfagligt teamarbejde
  • Du ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø

Organisatorisk:
Vi har 11 sengepladser og til dagligt har vi et normeret fremmøde på 10 sygeplejefagligt personale i dagvagt, 7 i aftenvagt og 2-3 i nattevagt. Der er ergo- og fysioterapeuter i dagvagt og aftenvagt. Vi arbejder i skiftende vagter hvor du skal påregne at arbejde ca. 5 weekender ud af 12. Der er også mulighed for at vælge 12 timers vagter i weekender. Du skal regne med ca. 9-11 vagter over 6 uger i enten aftenvagter eller nattevagter. Vi bruger systemet Min Tid til vagtplanlægning, så du har mulighed for indflydelse på din vagtplan.

Om afdelingen/centret:
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.350 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
  • Afdelingssygeplejerske på sengeafsnit 3, Rikke Steentoft Munch 78 41 92 60/ 60156338

Din ansøgning:
Din ansøgning som skal indeholde oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal vi have i hænde senest den 9. august 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 17/8 2021

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 23.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Midtjylland
  • Mandag den 09. august 2021

Lignende jobs

  • [xxxxx] er 1. leverandør i Aarhus Kommune

    Er du social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, og kunne du tænke dig at tage vagter i Aarhus Kommune? [xxxxx] er 1. leverandør i Aarhus kommune, så vil du sikre dig alle .
    • SOSU-assistent
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Herning

    Vesterled Plejecenter udvider og vi søger derfor flere af hverdagens superhelte – vi søger social- og sundhedsassistenter!Er du social- og sundhedsassistent og klar til at bidrage med faglighed o..
    • SOSU-assistent
    • Herning
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Herning

    I hjemmeplejen Øst 1 mangler vi dig, der er uddannet social- og sundhedshjælper/-assistent og som trives godt, med at arbejde i aftenvagt. Brænder du for den ældre borger, har du mod på at indgå i .
    • SOSU-assistent
    • Herning
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Herning

    Drømmer du om at skabe sundhed i en socialpædagogisk kontekst? Så har du nu muligheden for at blive en af vores social- og sundhedsassistenter på Rosenholm.Vi søger en social- og sundhedsassist..
    • SOSU-assistent
    • Herning
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
4. november 2024 68
3. november 2024 68
2. november 2024 68
1. november 2024 69
31. oktober 2024 67
30. oktober 2024 66
29. oktober 2024 66
28. oktober 2024 58
27. oktober 2024 64
26. oktober 2024 64
25. oktober 2024 43
24. oktober 2024 60
23. oktober 2024 59
22. oktober 2024 62
21. oktober 2024 68
20. oktober 2024 71
19. oktober 2024 71
18. oktober 2024 74
17. oktober 2024 75
16. oktober 2024 72
15. oktober 2024 74
14. oktober 2024 73
13. oktober 2024 73
12. oktober 2024 73
11. oktober 2024 71
10. oktober 2024 70
9. oktober 2024 67
8. oktober 2024 65
7. oktober 2024 63
6. oktober 2024 60
5. oktober 2024 60