Social- og sundhedsassistent til Midlertidigbolig

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nakskov

Er du god til at samarbejde, og kan du bevare det faglige overblik? Har du lyst til at være med i et udviklende og inspirerende fagligt miljø? Så er det lige dig, vi har brug for som social- og sundhedsassistent til de Midlertidige boliger på Møllecentret i Nakskov – i den decentrale enhed Sygeplejen.

Om os
I Ældre & Sundhed tror vi på, at vi skaber værdi for borgerne gennem menneskelig indsigt, høj faglig ekspertise og ved at have borgeren i centrum. Vi arbejder derfor ud fra en rehabiliterende tilgang for at sikre, at borgeren støttes til højest mulig grad af selvhjulpenhed.

Vi vægter den innovative tilgang til opgaveløsningen med stort fokus på patientsikkerhed i det daglige. Dette med udgangspunkt i retningslinjer i Den Danske Kvalitets Model (DDKM) og I Sikre Hænder (ISH) samt procedure og Vidensbase for sundhedsprofessionelle(VAR).

Du vil som vores nye kollega deltage på internt kursus omkring overdragelse af sundhedsydelser og træningsydelser samt få en grundig introduktion til vores organisation som helhed. Vi vægter ligeledes et internt introduktionsprogram til teamet, som kan vare op til 3 uger.

Vi har fokus på eget og kollegaers arbejdsmiljø og er arbejdsmiljøcertifiseret.

Om stillingen
På Møllecentret 2. sal er der udelukkende midlertidige boliger. Vi modtager størstedelen af borgerne efter en sygehusindlæggelse og derudover fra eget hjem. Vores arbejde og tilgang er i høj grad præget af et tværfagligt fokus. Vi arbejder tæt sammen med ergo- og fysioterapeuter, der er en fast del af 'huset'. Det værende sig i plejen, ved tavlemøder samt vores ugentlige tværfaglige møder.

Generelt er vi et team, der har mange interne og eksterne samarbejdspartnere, hvilket gør vores arbejdsgange meget alsidige, inddragende og omskiftelige.
Midlertidig bolig er kendetegnet ved, at der er mange forskellige borgerforløb, hvilket stiller krav til dig om at være fagligt velfunderet og samtidig have en lyst til at opsøge viden og gøre den til handling.

Vi har fast tilknyttede visitatorer – og med dem har vi ligeledes et samarbejde, der bærer præg af tillid samt gensidig faglig indsigt og respekt. Det har resulteret i nye arbejdsgange ift. BUM-modelen, som er vores økonomiske ramme. Den nye arbejdsgang stiller krav til din faglige vurdering og din dokumentation heraf.

Som SSA leverer du mange overdragede sygeplejeydelser i tæt samarbejde med teamets sygeplejersker.

Vi mangler aktuelt primært SSA til dag- og aftenvagter.

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent og har gyldigt autorisations-ID.
  • Er fagligt velfunderet.
  • Er ansvarsbevidst.
  • Evner at arbejde både selvstændigt og tværfagligt.
  • Er fortrolig med elektronisk journalføring.
  • Er god til at begå dig blandt borgere, pårørende og kollegaer ud fra en anerkendende tilgang.
  • Er mødestabil, fleksibel og positiv.
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Har gyldigt førerbevis til bil.

Vi kan tilbyde:
  • En spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer.
  • Gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen.
  • Faglig stolthed, udvikling og vidensdeling.
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt.
  • Indflydelse på egen arbejdsdag.


Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om stillingen i Job- og personprofilen for social- og Sundhedsassistenter samt se organisationsdiagram for Ældre & Sundhed i Lolland Kommune.

For mere information om stillingen kontakt Teamleder Karina Rasmussen på tlf. 51837983.

Ansættelsesproces
Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ansøgningsfristen er den 22.2.2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24.2.2022 (evt. 25.2.2022).

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nakskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Nakskov
  • Tirsdag den 22. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Nakskov

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Nakskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Nakskov over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1