5 gode grunde at søge stillingen som SSA/SSH hos OK-Fonden Odense

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense M


Inden du suser videre, så læs lige med her. Der er nemlig mindst 5 gode grunde til, at du skal søge stillingen hos os!

Gurli Vibeke/Dyruphus – et hjem hvor livet leves
OK-Fonden Gurli Vibeke er et hjem for 26 mennesker med demens. Dyruphus er et hjem for 27 mennesker med demens.
Som medarbejder hos os, får du en blændende mulighed for at blive udfordret og udvikle dig fagligt og menneskeligt. Vi arbejder for at mennesker skal leve livet – hele livet. Hos os er selvbestemmelse og tryghed altid omdrejningspunktet. Gurli Vibeke og Dyruphus er et hjem: vi oplever hverdagen sammen, og vi bidrager alle til stemningen og fællesskabet. Gurli Vibeke og Dyruphus udgør til sammen OK-Fonden Odense, som er to enheder under OK-Fondens hovedkontor, som er placeret i København. OK-Fonden er en non-profit erhvervsdrivende fond med 30 enheder over hele landet og mere end 2000 medarbejdere.

Læs mere om Gurli-Vibeke OK-Fonden her

1# Du får et job, hvor du kan vokse fagligt og menneskeligt
Hverdagen på Gurli Vibeke og Dyruphus kan være fagligt kompleks. Beboerne har sammensatte sygdomsforløb, hvor alle kompetencer, erfaringer og evner bliver sat i spil. Du arbejder rehabiliterende, forebyggende og har det kliniske blik for tidligt at identificere, planlægge og udføre plejen hos vores beboere. Sammen med gode kollegaer har du ansvar for at sparre fagligt omkring beboernes trivsel. Vores eksterne Marte Meo supervisor afholder supervision og undervisning flere gange årligt.

2# Du skaber stjernestunder
Når vi spørger vores kollegaer, hvorfor de holder så meget af Gurli Vibeke og Dyruphus, så handler det om stjernestunderne. Når vi gennem nærvær og kendskab til beboerens livshistorie finder vej til små glemte glimt at beboerens tidligere identitet, skaber vi sammen med beboeren små stjernestunder. Det kan være gennem sang, dans eller anden aktivitet, der finder det store i det små, og som åbner døren til erindringen og følelserne, så smilet og grinet kommer frem. Selvom vi har travlt, tager vi altid tiden til at drage omsorg for det enkelte menneske! Her ser vi mennesket - ikke en opgave”, som en af dine kommende kollegaer formulerede det.I OK-Fonden Odense har vi fokus på det, der virker, blandt andet har vi hver uge besøg af Lulu, som er hospitals- og demensklovn. Lulu er med til at lokke livsglæden frem.

Du kan se Lulu på et af sine besøg her, eller læse mere om værdien og fagligheden bag samarbejdet med Lulu her

3# Du får kollegaer, som du ikke kan undvære (næsten)
De fleste af os bruger mere tid med kollegaerne end vores familie, og derfor skal vi have det godt, når vi er sammen. Arbejdet med mennesker med demens er meningsfuldt, men det stiller også krav til os. Vi skal kommunikere klart og altid handle med respekt i pressede og akutte situationer. Derfor har vi brug for hinanden, sammenholdet og fællesskabet. I OK-fonden Odense er arbejdsmiljøet og kulturen præget af åbenhed, humor og respekt. Det kommer ikke af sig selv, så derfor har vi hele tiden fokus på trivsel, værdierne, kulturen og hinanden som mennesker. Vi har blandt andet et igangværende forløb med ekstern konsulent om det ”excellente teamsamarbejde”, hvor teamet på temadage i løbet af året fokuserer på, hvordan vi fastholder den gode og positive trivsel og kultur.

Vi kan have det sjovt sammen. Se bare her

4# Du bliver en del af et fagligt miljø med ambitioner
Du bliver en del af enudviklingsorienteret omsorgsorganisation, hvor vi hele tiden er nysgerrige på ny teknologi, metoder, viden og samarbejdsformer. De fælles tilgange er den personcentreret omsorgsfilosofi og sanseintegration/ sansestimulering. Derudover bruger vi Marte Meo som en fælles metode. Vi har to
uddannede Marte Meo-terapeuter og alle medarbejdere gennemgår intern uddannelse inden for Marte Meo. Vi arbejder målrettet på at blive Marte Meo certificeret så vi hele tiden holder os selv og hinanden opdateret på denne faglige tilgang. Vi arbejder udviklingsorienteret og er løbende involveret i diverse forsknings- og udviklingsprojekter. Vi arbejder tværfagligt, og derfor vil dine kollegaer være sygeplejersker, ergoterapeut, fysioterapeut, social- og sundhedsassistenter, samt social- og sundhedshjælpere. Desuden lægger vi stor vægt på pårørendesamarbejdet, og vi ser pårørende som en stor ressource. Vi har gang i meget, men aldrig mere end vi magter. Dialogen mellem medarbejdere og ledelse har vi hele tiden, så vi sammen fokuserer på det rigtige for vores beboere.

Du kan se et indslag fra Tv2 om vores pårørende samarbejdet her

5# Du får en meningsfuld hverdag – med plads til at være dig
Som medarbejder i OK-Fonden Odense deltager du i pleje, omsorg og aktiviteter sammen med dine kollegaer. Vi arbejder i teams, så vi sikrer kontinuitet for beboerne, men vi arbejder også på tværs af afdelinger og enheder i forhold til at imødekomme kompleksitet og faglige kvalifikationer.
Du bidrager med dine observationer, refleksioner og viden i forhold til den somatiske, psykiske og kliniske pleje. Sammen med kollegaer faciliterer I den daglige triagering, og i løbet af dagen deltager du i de daglige aktiviteter med beboerne, foretager medicinadministration (SSA), sikrer korrekt dokumentation osv. Hos os er der fleksibilitet og frihed til selv at planlægge hverdagen og opgaverne, så det giver bedst mening for dig og den enkelte beboer.

Hør Tina, en af dine kommende kollegaer fortælle mere om organisationen her

Lyder det som noget for dig, så skynd dig at søge stillingen som dagvagt eller aftenvagt før, det er for sent!

Ønsker du alligevel at høre lidt mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Afdelingsleder Gurli-Vibeke; Pia Kristensen på 23458542/ [email protected]
Chef Gurli-Vibeke og Dyruphus; Anne Mulberg Dahl på 42776971/ [email protected]

ÅBENHUS: Kom og mød os og hør lidt mere om, hvad vi kan tilbyde dig, Tirsdag den 18. maj kl. 16-17 i administrationsbygningen på Dyruphus. Tilmelding påkrævet til [email protected]
Her vil du møde nogle af dine måske kommende kollegaer og ledelse.

Fakta om stillingen
  • Stillingen i dagvagt er på 32 timer/uge med arbejde hver 2 weekend og stillingen i aftenvagt er på 28 timer/uge med arbejde hver 2. weekend

  • Ansøgningsfrist: 25. maj 2021
  • Ansættelsessamtaler: 27. maj 2021
  • Ansættelse: 1. juli 2021 eller efter aftale


Vi glæder os til at møde dig😊

De bedste hilsner
Alle os i OK-Fonden Odense.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense M.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Odense M
  • Mandag den 24. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Odense M

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Odense M over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Odense M over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
26. november 2024 1