SSA til udvidelse af opgavesættet på afd. Kernen på Bocenter Harridslev

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Randers NØ

Kernen på Bocenter Harridslev modtager ny borger, hvor opgaven kræver en udvidelse af opgavesættet, hvorfor der søges en social- og sundhedsassistent på 25 timer om ugen.

Er du nysgerrig, optaget af faglig udvikling og kan du skabe kontinuitet og tryghed i hverdagen samt sikre, at borgerne får den rette pleje og omsorg, samt understøtte de sundhedsfaglige opgaver? Så er stillingen som social- og sundhedsassistent på Kernen på Bocenter Harridslev lige noget for dig.

Om Bocenter Harridslev
Bocenter Harridslev er en del af ”Botilbuddene i Randers” under Center for Handicapindsats i Randers Kommune.

Bocenter Harridslev er bygget i 1999 og er beliggende i et roligt villakvarter i udkanten af Harridslev ca. seks km fra Randers Centrum. I tilknytning til bocenteret er der store og handicapvenlige udeområder.

Bocenter Harridslev er hjem for 25 voksne beboere med fysiske- og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Beboerne har i forskellig omfang brug for støtte til udvikling af deres fysiske eller mentale kompetencer og/eller deres relation til andre mennesker.

Bocenter Harridslev består af 25 handicapvenlige lejligheder og en aflastningslejlighed. Bocenter Harridslev er inddelt i 3 afdelinger med Bofællesskab 1, Bofællesskab 2 og Kernen.

Afdeling Kernen har gennemgået en udvidelse og en større renovering i 2019.

Der er primært tilknyttet pædagoger og sundhedsfagligt personale samt 2 vågne nattevagter til afd. Kernen og 1 til Bofællesskab 2. I Bofællesskab 1 er der mulighed for at tilkalde en nattevagt.
Bocenter Harridslev er godkendt efter Almenboliglovens §105. Du får bostøtte efter Servicelovens § 85 og praktisk hjælp i lejligheden, hjælp til personlig pleje og hjælp til kost efter Servicelovens § 83.

Om borgergruppen på Kernen
Den ledige stilling er primært i afdeling Kernen, hvor der er 10 lejligheder. Der bor 9 borgere i alderen 18-63 år og 4 borgere, der deler den sidste aflastningslejlighed på skift. De 9 borgere har alle en fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og en udviklingsalder på 3 måneder til 6-7 år. De har alle et omfattende behov for pædagogisk støtte, pleje og omsorg. Samtidig har de brug for kontinuitet og tryghed i hverdagen, og vi skal sikre, at de får den rette pleje og omsorg, samtidig med at vi hele tiden har fokus på at vedlige holde deres færdigheder i forhold til at mestre så meget som muligt af eget liv.

Kernen har sit eget §104 aktivitetstilbud for 6 af de 9 borgere på Kernen. Vi arbejder med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og udfordringer ift. at kunne mestre eget liv, med stort fokus på borgerens egne ønsker, håb og drømme. Dette tror vi skaber mest mulig livskvalitet for den enkelte og for fællesskabet.
Borgerne mødes af medarbejderne med udgangspunkt i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik) og vi sætter en ære i at borgerne mødes med åbenhed, ordentlighed og respekt for forskellighed.
Du kan læse mere om vores andre botilbud her: Botilbud Voksenhandicap

På Bocenter Harridslev bliver du kollega med ca. 30 faste medarbejdere og ca. lige så mange vikarer. På afdeling Kernen er der pt. 15 faste medarbejder og lige så mange vikarer tilknyttet.

Om job og opgaver
På Bocenter Harridslev sætter vi den faglige barre højt. Det betyder en særlig fokus på pædagogisk faglig refleksion og sparring samt dokumentation. Du vil derudover bl.a. komme til at arbejde sammen med borgerne omkring vores visuelle borgerplaner som du læse mere om her: Mit liv - Min plan. Vi vil arbejde ud fra metoden KRAP og med afsæt i faglige tilgange som low arousal. Du skal kunne understøtte en hverdag med tydelige rammer og struktureret pædagogik.

På Bocenter Harridslev arbejder fællesskaberne selvstændigt og på tværs, når de løser daglige opgaver sammen med borgerne.

Din Rolle
Som social- og sundhedsassistent på Bocenter Harridslev forventer vi, at du er/tager ansvar for
  • Nysgerrig og engageret i at forstå og støtte det hele menneske i din daglige praksis.
  • Optaget af faglig udvikling og villig til at dele din ekspertise med kollegaer.
  • Interesseret i at tage ansvar og bidrage til retningen for vores sundhedsfaglige opgaver.


Du vil spille en central rolle i at fremme vidensdeling og kvalitet i vores institution. Samtidig vil du arbejde tæt sammen med kollegaer og samarbejdspartnere for at støtte beboernes livsmestring og velbefindende.
  • Et tæt og ligeværdigt samarbejde med de andre sundhedsansvarlige på Bocenter Harridslev.
  • Håndtering og sikker dispensering af medicin.
  • Dokumentation af sundhedsfaglige observationer og tiltag.
  • Samarbejde med afdelingsleder og sundhedsfaglig koordinator for at udvikle den sundhedsfaglige praksis.
  • Kommunikation med sundhedsfaglige samarbejdspartnere.
  • Bidrager til team og personalemøder med faglig indsigt og nysgerrighed.
  • Deling af din faglige viden ved brug af ITsystemer.
  • Støtte kollegaer i sundhedsfaglige opgaver som sårpleje, medicinhåndtering, genoptræning og forebyggelse.


Andre opgaver som du skal løse sammen med dine kollegaer, kan være
  • Sundhedsfaglig og pædagogisk dokumentation
  • Varetage kontaktfunktion for udvalgte borgere, herunder indkalde til borgerplansmøder, samtaler med eksterne samarbejdspartnere mv.
  • Understøtte kollegaer i at varetage sundhedsfaglige opgaver som sårpleje, medicinhåndtering, genoptræning, forebyggelse og meget andet
  • Bidrage til teammøder og personalemøder med observationer, faglighed og nysgerrighed
  • Arbejde i og med forskellige ITsystemer, bl.a. Sensum hvor vi dokumenterer på borgernes mål og delmål
  • Daglige opgaver i at støtte borgerne med indkøb, ture ud af huset etc.
  • Koordination og netværk med botilbuddenes andre sundhedsfaglige medarbejdere
  • Indgå i omsorgsopgaven i morgen, aften og weekendrul med de øvrige medarbejdere på Kernen.


I den optimale verden forestiller vi os
  • At du er uddannet social og sundhedsassistent, gerne med erfaring fra socialområdet
  • At du bruger nysgerrighed som en del af dit sundhedsfaglige ståsted
  • At du kan bidrage til den psykologiske tryghed ved at være nysgerrig på egen og andres daglige praksis
  • At du udviser en høj professionel etik og kan omsætte det i det daglige arbejde
  • At du vil understøtte borgerne i deres ret til at bestemme over eget liv
  • At du kan samarbejde med andre faggrupper samt pårørende
  • At du vil arbejde dag, aften samt weekend/helligdage


Vi vil gøre vores bedste for at tilbyde
  • En spændende stilling på et bosted, hvor du får en unik mulighed for at være med til at sætte retning på den sundhedsfaglige opgaveløsning
  • En arbejdsplan med weekendarbejde hver 2. weekend
  • Løbende faglig sparring
  • Uddannelse i KRAPmetoden
  • En ledergruppe, der tager ansvar for din faglige udvikling og trivsel
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt funktionstillæg for ansvaret som sundhedsansvarlig


Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Carlo Regnarsson Mains på telefon 21 14 60 54 i dagtimerne mellem 9.00-15.00.

Ansøgningsproces
Indsend ansøgningen vedlagt relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem senest søndag den 6. oktober 2024 kl. 23.59.
Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi indkalder til samtaler tirsdag den 8. oktober.

Tiltrædelse gerne den 1. november 2023.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 25 timer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Nyttig viden
  • Der kræves kørekort kat. B (Køretøj op til 9 personer incl. fører)
  • Vi er en røgfri arbejdsplads i arbejdstiden
  • Vi indhenter straffeattest 10 år tilbage
  • Forud for endelig ansættelse indhentes referencer
  • Du indkaldes til samtale pr. telefon af afdelingsleder og modtager ligeledes bekræftelse på mail


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Randers NØ.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Randers NØ
  • Søndag den 06. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Randers NØ

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Randers NØ over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Randers NØ over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1