Kære social og sundhedsassistent - vil du udvikle dine kompetencer i arbejdet med retspsykiatriske patienter?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Er du klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en ny og spændende dimension?

Velkommen til afsnit C1 Retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans varetager specialfunktion i retspsykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri. C1 er et lukket varetægtssurrogatafsnit med plads til 15 patienter, hvor vi tilbyder behandling til patienter, der pga. svær psykisk lidelse forud for dom er anbragt på en psykiatrisk afdeling.

Patienterne kan derfor ikke frit kommunikere med omverdenen men har brug for hjælp til deres ofte komplicerede juridiske forhold, forsørgelsesgrundlag og støtte til kontakt med kommunale myndigheder og politi/fængselsvæsen.

Patienterne er ofte i krise over deres pludseligt ændrede livsomstændigheder og dette forstærkes også af deres grundlæggende psykiske sygdom. Derfor er det ekstra vigtigt, at vores tilgang til patientbehandlingen bygger på tillid, åbenhed og troen på, at vi i samarbejde og i relationen med patienten kan gøre en forskel.

Behandlingen tager afsæt i det gode patientforløb, hvor vi ønsker at patienterne aktivt medvirker til at løse egne problemer. Omdrejningspunktet og den faglige tilgang i behandlingen bygger på en god behandlingsrelation mellem patienten, pårørende og behandlerteamet. Vi tager afsæt i motivation, kognitiv miljøterapi, aktiviteter, misbrugsbehandling, målrettet risikovurdering og -håndtering, sikkerhed, psykofarmakologisk behandling og meget mere.

Vi er på C1 en gruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter, egen psykolog, egen socialrådgiver, egen sekretær og egen overlæge, og vi er helt afhængige af det tværfaglige samarbejde.

Hvordan vil din hverdag og arbejdsopgaver se ud hos os? Som social- og sundhedsassistent hos os får du din daglige gang i ”Udsigten” – et nyt moderne byggeri i flotte omgivelser ved Roskilde Fjord, der skaber nye muligheder for rehabiliterende aktiviteter og tid til kerneopgaven. Du bliver en del af et tværfagligt team, der, med udgangspunkt i patientforløbet, arbejder på at bygge en recovery-orienteret behandlingsindsats op, der forudsætter, at patienten aktivt medvirker til at løse egne problemer.

Hvorfor skal du vælge os?
  • Du får mulighed for at specialisere dig. Vi varetager den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden og modtager patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er baggrund for komplekse patientforløb og kræver særlig ekspertise.
  • Vi har et højt fagligt niveau og god mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse inden for retspsykiatri, recovery, kognitiv adfærdsterapi, den motiverende samtale.
  • Du får tid til at være ny, og du får skræddersyet introduktion til retspsykiatrien med fem faglige introduktionsdage, hvor du sammen med andre nye bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer og meget mere. Som ny i psykiatrien får du også kurserne ”Godt på vej i psykiatrien” og konflikthåndtering. Du får tilknyttet en mentor og kører et mentorforløb det første år.
  • Du er aldrig alene! Vi hjælper og sparrer med hinanden. Udover dit team af dygtige kollegaer står den kliniske sygeplejespecialist og assisterende afsnitsleder klar til at lære fra sig og sikre, at du får en solid oplæring i den kliniske praksis.


Hvem er du? Vi søger en social- og sundhedsassistent, der har psykiatrisk erfaring, og vi ser gerne, at du som vores kommende kollega:

  • har fagligheden og kerneopgaven i fokus. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven.
  • har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til alle.
  • interesserer dig for retspsykiatri og ser mulighederne i det tværfaglige samarbejde om komplekse patientforløb.
  • er god til at kommunikere og udviser respekt og nærvær overfor patienterne, dine kolleger og samarbejdspartnere.
  • er udadvendt, initiativrig og kan bevare overblikket i en dynamisk dagligdag.


Hvilke løn- og ansættelsesvilkår ansættes du på? Du ansættes fortrinsvis i dag- og aftenvagter og weekendarbejde hver 2. weekend i ulige uger.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du kan derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vi glæder os til at høre fra dig Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Thomas Hansen på 38640644 eller assisterende afsnitsleder Kimmie Andersen på 38640680.

Er du klar til at søge, så følg linket her på siden, hvor du bedes uploade CV, ansøgning og relevante uddannelsesdokumenter.

Ansøgningsfrist: 19. november 2024.

Ansættelsessamtaler: Mandag og tirsdag i uge 48.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Roskilde
  • Tirsdag den 19. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
22. december 2024 16
21. december 2024 16
20. december 2024 16
19. december 2024 16
18. december 2024 16
17. december 2024 18
16. december 2024 16
15. december 2024 16
14. december 2024 16
13. december 2024 16
12. december 2024 17
11. december 2024 17
10. december 2024 17
9. december 2024 17
8. december 2024 16
7. december 2024 16
6. december 2024 16
5. december 2024 16
4. december 2024 17
3. december 2024 18
2. december 2024 17
1. december 2024 17
30. november 2024 17
29. november 2024 16
28. november 2024 15
27. november 2024 14
26. november 2024 12
25. november 2024 13
24. november 2024 14
23. november 2024 14
22. november 2024 14