Handicaphjælper til 24-timers-vagter - Ledøje Smørum

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Smørum

Stillingen er på minimum 2 vagter (en lørdag og en søndag) på 4 uger/gennemsnitligt 12 timer ugentligt.
Der er opstart 1. oktober eller hurtigt derefter.

Jeg er en 51-årig kvinde, der er tetraplegiker, hvilket for mit vedkommende bl.a. betyder at jeg er komplet lammet i ben, krop og hænder, samt delvist lammet i armene og benytter el-kørestol. Jeg er uddannet psykolog, men er ikke længere i lønarbejde. Jeg bor i hus i en lille landsby tæt på Smørum. Jeg har servicehund, så det er vigtigt at du kan tåle hund og samtidigt respekterer ikke at have direkte kontakt med hunden.

I teamet, som består af 6 hjælpere, kører vi med et fast vagtskema, der ruller hver 4. uge. Vagterne starter og slutter kl. 8. Det er dog vigtigt, at du kan være fleksibel omkring vagtdage og mødetidspunkt. Jeg forventer, at du vil træde til i forbindelse med ferie og sygdom hos de øvrige hjælpere, så du må regne med at din arbejdstid i perioder bliver mere end 30 timer ugtl. Jeg bliver din daglige arbejdsleder og LOBPA (Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance) bliver din arbejdsgiver. Lønnen følger BPA-overenskomsten. Du bliver timelønnet. Der lønnes desværre ikke for særlige kvalifikationer.

Arbejdet består blandt andet i at hjælpe mig med al personlig pleje. Jeg har topkateter og stomi, som du gerne må have kendskab til, men det er ikke et must, da der vil være oplæring før jobstart. Du skal også hjælpe mig med forflytninger (lift hjemme), lave mad og ordne alt hvad der følger med at have hus og have såsom rengøring og vedligehold. Jeg skal vendes fast om natten m.m. Derudover har jeg brug for, at du kører min kassebil samt ledsager mig ved aktiviteter udenfor hjemmet bl.a. til træning, besøg hos venner og familie, skovture, koncerter m.m.

Jeg vægter, at du som hjælper er struktureret, har god ordenssans og en høj hygiejnestandard. Det er desuden vigtigt, at du kan bevare overblikket i pressede situationer, at du kan arbejde selvstændigt, samt at du er hurtig til at lære rutineprægede opgaver. Desuden ønsker jeg en hjælper, som har en god situationsfornemmelse og er tålmodig.

En vigtig del af arbejdet består i at assistere mig med havearbejde, som er en af mine store interesser. Det er derfor absolut en fordel, hvis du har grønne fingre, har kendskab til havearbejde og ligesom jeg oplever stor glæde ved det. Som minimum, skal du kunne tåle at få jord under neglene. Du skal være indstillet på at arbejde i haven samt gå ture i al slags vejr – og have tøj med til det. Arbejdet indebærer forskellige fysisk krævende opgaver.

Du kommer til at indgå i et team af dygtige og ansvarsfulde kollegaer. Jeg søger en hjælper, som kan indgå i en gensidig respektfuld god kollegial relation. At modtage hjælp alle døgnets timer er meget indgribende i hverdagen. Din hjælp og vores samarbejde betyder meget for, at jeg kan få en god og ligeværdig hverdag og at du får en god arbejdsdag. Det er vigtigt, at du har respekt for, at din arbejdsplads er mit private hjem. Hvor det kan lade sig gøre, ønsker jeg at leve mit liv så meget som muligt, som før jeg fik hjælperordning. Her er hjælperværelse med skrivebord, sofa og wi.

Du skal helst være uafhængig af offentlig transport, da her er dårlige busforbindelser (der er ca. 5 km til Ballerup station). Du skal kunne tåle hund, have et slidt B-kørekort og kunne fremvise straffe- og børneattest.

Ansøgning og CV samt eventuelle spørgsmål til stillingen, sendes til min mail: [email protected]. Vedlæg dit telefonnummer i ansøgningen, så jeg kan ringe, hvis jeg har spørgsmål. Skriv gerne hurtigt. Ansøgningsfristen er den 13.9.2019. Ansættelsessamtalerne falder løbende. Hvis du ikke har hørt fra mig inden den 30.9.2019 er jobbet besat til anden side.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Smørum.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.9.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Smørum
  • Fredag den 13. september 2019

Lignende jobs

  • Grundforløb 2 SOSU elev

    Fri kontakt
    Overvejer du at gå i gang med Grundforløb 2 til SOSU – så er du måske en af vores elever!
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info
  • Social- og Sundhedsassistent elev

    Fri kontakt
    Drømmer du om en fremtid som Social- og Sundhedsassistent? Ønsker du at få mere viden, flere kompetencer og mere ansvar i dit arbejdsliv? Vil du gøre en forskel for patienter og borgere inden for sundhedsområdet – så er du måske en af vores elever!
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info
  • Social- og sundhedsassistent til Møllehøj Plejecen...

    Fri kontakt
    Møllehøj er et hjertevarmt plejecenter, der ligger naturskønt i hjertet af Karlslunde landsby. Vi arbejder dedikeret med at skabe et trygt og meningsfuldt hverdagsliv for beboere, hvor omsorg, respekt og faglighed er i højsædet. Vores team består af engagerede medarbejdere, der alle brænder for at gøre en forskel.
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info
  • Kan du lide en alsidig hverdag med de bedste kolle...

    Fri kontakt
    Bøgegruppen er en afdeling på Møllehøj Plejecenter i Karlslunde Landsby. Bøgegruppen består af tre leve-bo miljøer, hvor vores fællesrum er hjertet i husene. Vi arbejder ud fra Tom Kittwoods principper om personcentreret omsorg og arbejder for, at vores beboere har en hverdag med indhold og meningsfuld beskæftigelse.
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Smørum

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Smørum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Smørum over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
9. september 2024 1
8. september 2024 1
7. september 2024 1
6. september 2024 1
5. september 2024 1
4. september 2024 1
3. september 2024 1
2. september 2024 1
1. september 2024 1
31. august 2024 1
30. august 2024 1
29. august 2024 1
28. august 2024 1
27. august 2024 1
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 1
21. august 2024 1