SSA søges til fast stilling på Psykiatrisk Afdeling Svendborg, P2

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Svendborg

Vil du være med til at gøre en forskel for psykiatriske patienter i helt nye rammer?

Har du lyst til at arbejde i et integreret psykoseafsnit med et tæt kollegialt samarbejde, og hvor trivsel og faglighed er i højsædet? Så se med her!

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling. Hvis dette opslag fanger din interesse, så hold dig ikke tilbage med at søge stillingen, om du er nyuddannet, ny inden for psykiatrien eller erfaren. Vi vil sørge for, at du tilegner dig de nødvendige kompetencer for at opnå trivsel og arbejdsglæde på P2. Det vigtigste er, at du har interesse for - og personligheden til - at arbejde med psykiatrien.

Stillingen er på 37 timer i blandede vagter med mulighed for weekendvagt hver 2. eller 3. uge, mulighed for 12-timers vagter hver 3. uge og med stor indflydelse på egen vagtplan. Hvis du ønsker at arbejde færre timer, kan vi også finde ud af dette.

Ansættelsestidspunkt

Den 1. april 2024 eller efter aftale.

Hvem er vi?

Vi er et integreret afsnit med speciale i psykoselidelser. Vi har plads til 20 patienter fordelt på 3-7 lukkede pladser, 3 intensivsenge, 9-12 åbne pladser og 1 patientstyrret seng.

Vi arbejder ud fra en kognitiv og miljøterapeutisk tilgang, og har fokus på det relationelle samarbejde med patienten i centrum, hvor pårørende, Lokalpsykiatrien og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle.

Vi er en fagligt engageret personalegruppe, som vægter medindflydelse og medbestemmelse højt. Personalegruppen består af en overlæge, en oversygeplejerske, en stedfortræder, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, 1 fysioterapeut og 2 ergoterapeuter. Afsnittet er desuden bemandet med yngre læger, en aktivitetsmedarbejder med fokus på motion og sundhedsfremmende tiltag, en socialrådgiver, en peer-medarbejder, en lægesekretær samt elever og studerende.

Vi samarbejder tæt med de 2 øvrige sengeafsnit, og vi arbejder med en række udviklingsopgaver, som også du bliver en del af og får indflydelse på. Det drejer sig bl.a. om forebyggelse af vold og tvang, styrkelse af deeskalering, nye ideer til pårørendekontakt og inddragelse af patienten i udarbejdelsen af behandlingsplaner.

Vi søger en social- og sundhedsassistent, som

  • Vil arbejde med akut psykiatri.
  • Har lyst til at indgå som kontaktperson i det tværfaglige team på afsnittet.
  • Vil arbejde med faglige metoder til nedbringelse af tvang og øvrige udviklingsområder.
  • Vægter og evner det relationelle arbejde med patienterne.
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, såvel som et positivt miljø blandt patienterne.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger under hensyntagen til samarbejdet med øvrige kollegaer.
  • Vægter samarbejde højt, og ser det som en forudsætning for at kunne indgå i et team.
  • Kan bevare overblik og engagement - også i pressede og akutte situationer.
  • Er åben, udadvendt og fleksibel.
  • Gerne har erfaring for behandlingspsykiatrien.

Vi tilbyder

  • Et spændende job med stor mulighed for at præge udviklingen af afsnittes vej frem.
  • Et nyrenoveret afsnit med træningsfaciliteter, sanserum og træningskøkken direkte i afsnittet.
  • Introduktion og oplæring til specialet ved mentorordning og sidemandsoplæring.
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø.
  • Supervision, debriefing og faglig sparring.

Ansøgningsprocedure, løn- og ansættelsesforhold

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst, og ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, samt dokumentation for erfaring/tidligere ansættelser. Der indhentes altid - efter aftale med ansøger - referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Louise Jarner Olsen på tlf. 30 28 18 31.
For yderligere oplysninger om løn og vilkår kontakt gerne tillidsrepræsentant Therese Didriksen på tlf. 99 44 96 20 eller på mail: [email protected]
Vi forventer at afholde samtaler den 21. februar 2024 - og vi glæder os til at høre fra dig.

Ekstra arbejde som assistent/-elev, sygeplejerske/-studerende, ergo/fys, socialpædagog eller stud.med?

Du leder måske hverken efter fast arbejde eller et vikariat, men har alligevel lyst og overskud til løse vagter indimellem, når det passer dig? Så skal du introduceres til vores vikarpulje på Psykiatrisk Afdeling Svendborg. Her vil du blive tilbudt ledige vagter via sms, og så ringer du blot tilbage, hvis du vil have den pågældende vagt. Er du ikke interesseret i vagten, skal du ingenting gøre. Det er helt enkelt. Kontakt afdelingen på samme tlf.nr. som ovenstående, hvis det kunne være noget for dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Svendborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Svendborg
  • Onsdag den 14. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Svendborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Svendborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Svendborg over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
22. november 2024 9
21. november 2024 10
20. november 2024 15
19. november 2024 15
18. november 2024 15
17. november 2024 18
16. november 2024 18
15. november 2024 18
14. november 2024 19
13. november 2024 20
12. november 2024 21
11. november 2024 21
10. november 2024 21
9. november 2024 21
8. november 2024 21
7. november 2024 18
6. november 2024 14
5. november 2024 13
4. november 2024 14
3. november 2024 14
2. november 2024 14
1. november 2024 14
31. oktober 2024 14
30. oktober 2024 12
29. oktober 2024 10
28. oktober 2024 11
27. oktober 2024 11
26. oktober 2024 11
25. oktober 2024 10
24. oktober 2024 11
23. oktober 2024 12