Social- og sundhedsassistent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Værløse

Vil du arbejde et sted, hvor der er højt til himlen, og hvor det faglige niveau er lige så højt?
I Furesø Hjemme- og Sygepleje har vi en attraktiv stilling til dig, som er en fagligt stærk social- og sundhedsassistent
Hvis du trives med at køre rundt til borgerne i eget hjem, og hvis du fagligt brænder for at give værdig ældrepleje, så er du måske vores nye kollega.
I Furesø Hjemme- og Sygepleje har vi fokus på det gode, faglige og værdige arbejdsmiljø. Borgerne skal mærke vores begejstring for faget gennem fagligt dygtige medarbejdere, der har hjertet på det rette sted, og det skal være GODT at være ansat hos os. Furesø Kommunes Hjemme- og Sygepleje er kendetegnet ved et stort engagement hos ledere og medarbejdere. Fokus er på en værdig omgang med hinanden og ikke mindst borgerne samt høje ambitioner for fremtidens ældrepleje. Hjemme- og Sygeplejen er opdelt i distrikter, og vi søger en social- og sundhedsassistent til distriktet Skov og Sø til dagvagt. Du kan køre i bil eller cykle rundt til borgerne og vi nyder, at vi er kolleger, der giver hinanden sparring og mødes i et fælles hus med stærke fagligheder samlet.
I Skov og Sø er vi et team af social- og sundhedsassistenter, der i tæt samarbejde med sygeplejen yder kompleks sygepleje i stabile borgerforløb. Hos os vil du indgå i et tværfagligt team med fokus på udvikling, ordenlighed og professionalisme samtidig med at vi har det sjovt.
Som social- og sundhedsassistent skal du varetage både helhedspleje, delegerede sygeplejeopgaver, faglig supervision i teamet, indgå i uddannelse af elever, lede triagemøder samt understøtte det tværfaglige samarbejde med de øvrige faggrupper.

I Furesø Kommune tilbyder vi:

  • en mentorordning samt et grundigt oplærings- og introduktionsforløb – både til de faglige opgaver og dine kollegaer.
  • en kompleks sygepleje, bl.a. udredning, førstegangsbesøg og terminalpleje.
  • at blive en del af en hjemmeplejegruppe med fokus på værdighed og et godt kollegialt fællesskab.
  • mulighed for at blive en del af et fællesskab i rivende udvikling, og som har fokus på faglighed og kvalitet til gavn for borgerne og de pårørende.
  • nærværende ledelse der vægter trivsel, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling højt.
  • adgang til fitness, svømmehal samt andre personalegoder.

Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har lyst til at arbejde i hjemmeplejen, hvor du besøger borgeren hjemme i trygge rammer. Vi lægger både vægt på dine faglige kompetencer og personlige egenskaber.

På det faglige lægger vi vægt på, at du:
  • er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • har medicinkursus.
  • er stærk i din faglighed og har lyst til at udvikle dig.
  • har gode IT-færdigheder.
  • har gode mundtlige og skriftlige kompetencer i forbindelse med dokumentation.


På det personlige lægger vi vægt på, at du:
  • er god til at tale med mange forskellige mennesker.
  • kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger i samarbejde med din leder og kollegaer.
  • er kreativ og løsningsorienteret i din tilgang til arbejdet, også i pressede situationer.
  • er fleksibel og positiv indstillet.
  • er mødestabil og bidrager til det gode arbejdsmiljø.

Derudover lægger vi vægt på, at du er positiv og bidrager til det gode kollegaskab ved at være interesseret i omgivelserne og nysgerrig i forhold til kerneopgaven og kollegaer. Du skal gerne have et kørekort, men det er ikke et krav.

Hvem er vi?
Hjemme- og Sygeplejen i Furesø Kommune er en samlet tværfaglig arbejdsplads, som er inddelt i en sygeplejeenhed, en hjemmeplejeenhed aften/nat samt seks hjemmeplejeenheder pr. 1. juni 2022. Hjemme- og Sygeplejen ligger på Ny Vestergårdsvej 23, 3500 Værløse, og vi har et stærkt fagligt fællesskab hos det sundhedsfaglige personale omkring borgeren. Vi vægter faglige og kollegiale fællesskaber højt, og du bliver en del af en afdeling, hvor arbejdsomhed og godt humør går hånd i hånd.
Vi arbejder bl.a. med triage som metode til tværfaglig dialog for at sikre tidlig opsporing og gode tværfaglige løsninger for borgerne. Vi arbejder med Nexus som vores EOJ og samlet platform for vores borgerforløb, hvor vi kan samarbejde på tværs af sundhed, omsorg og socialområdet. Vi har fokus på værdighed, borgernær kvalitet og sammenhængende borgerforløb – det skal være trygt og godt at være borger hos os:
  • Vi bestræber os på at løfte kerneopgaven – "vi understøtter borgernes mulighed for at leve et sundt og aktivt og selvstændigt liv, hele livet" – på en måde, hvor omsorg og faglighed går hånd i hånd.
  • Vi er optaget af at levendegøre missionen om "værdighed" både, hvad angår mødet med og plejen af borgeren og medarbejderens trivsel efter devisen "at passe på dem, der passer på borgerne".

Furesø Hjemme- og Sygepleje er forankret i Center for Sundhed og Seniorliv. Centret varetager opgaver inden for hele sundheds- og seniorområdet i Furesø Kommune, herunder plejecentre, genoptræning, rehabilitering, aktivitetscentre, hjemmeplejen og visitation.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse til stillingen er betinget af, at straffeattest og reference fra tidligere ansættelser er tilfredsstillende.

Dine vagter bliver planlagt i dagtimerne, og vi arbejder hver 3. weekend. Vi planlægger selv vores helligdagsrul og ferier.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen eller har du lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte daglig leder af Skov og Sø, Theresa Rosendahl Jensen, på tlf. 7216 3904 eller mail [email protected]. Du kan også kontakte SSA Maj-Britt Hansen på telefon 721693901, hvis du f.eks. er nysgerrig på vores arbejdskultur og gode kollegaskab.

Send din ansøgning til os – den behøver ikke være lang! Ansøgningsfrist er den 13. maj 2022, og vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.

Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=09f917f9)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Værløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Værløse
  • Fredag den 13. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Værløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Værløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Værløse over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 2
23. oktober 2024 2