Sygeplejerske eller SSA til Sukkertoppen, Center Døgn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Center Døgn Socialpsykiatrien i Vejle – Sukkertoppen (afd. Centerboligerne) søger 2 medarbejdere 34 timer fra 1. april eller snarest.

Man skal i stillingen påregne dag, aften – og weekendvagter. I forbindelse med ferier mv. kan det forekomme, at der er behov for dækning af nattevagter.

Som medarbejder vil du indgå i løsning af opgaver i forbindelse med bo-støtte og socialpsykiatrisk behandling. Målgruppen er voksne mennesker med forskellige psykiatriske/sociale/misbrugs problemstillinger.

Om jobbet generelt
Afd. Centerboligerne er én afdeling som er opdelt i 3 grupper. Borgerne er fordelt i de enkelte grupper og deltager ad hoc i gruppemøderne. Formålet med grupperne er at kunne udøve faglig kollegial sparring samt justere i indsatsmål og delmål i samarbejde med borgerne.

Som medarbejder i afd. Centerboligerne bliver du en del af en dygtig og velfungerende tværfaglig personalegruppe, der har fokus på faglig udvikling og optimering af de socialpsykiatriske kerneopgaver. Du bliver en del af en spændende og udviklingsorienteret organisation, hvor vi arbejder med baggrund i Vejle kommunens strategi - "nye skridt hele livet". Vi har fokus på en rehabiliterende indsats med høj grad af borgerinvolvering. Dette med afsæt i en recoverybaseret tilgang med kognitive-, systemisk- og psykodynamisk referenceramme. Indhold og metoder tager udgangspunkt i den enkelte borgers indsatsplan med udgangspunkt i SMART – mål princippet. Vi møder borgere med en individuel og respektfuld tilgang, der sigter mod at identificere, vedligeholde og styrke eksisterende og/eller nye mestrings strategier i forhold til det enkelte menneskes livskompetence og hverdagsliv.

Indsatsen bestilles af psykiatriafdelingens myndighedsafdeling og tilrettelægges i samarbejde med borgeren, evt. pårørende/netværk og øvrige dele af det personlige og professionelle netværk. Det er nødvendigt med gode kompetencer til at motivere og inddrage borgeren i mål, delmål og evaluering af indsatsen.

Vi forventer af dig
At du er uddannet sygeplejerske eller SSA og meget gerne erfaring med målgruppen. Du skal være parat til at indgå i både pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver i Centerboligerne.
Det er vigtigt, at du har en stærk faglighed, som du er i stand til at formidle internt og til samarbejdspartnere. Du skal selvstændigt og i samarbejde med borger, kollegaer, leder og samarbejdspartnere vurdere situationen omkring en psykisk syg person og derudfra tilrettelægge en målrettet og målbar indsats.
Du skal være i stand til at følge aftaler og procedurer - eksempelvis den rehabiliterende arbejdsgang, der er udviklet i afdelingen. Samtidig skal du også være i stand til at se helt bort fra alle procedurer, når det er nødvendigt og giver mening, kassere en fejlslagen indsats og igangsætte ny metode eller tilgang, når det vi gør, ikke har den ønskede effekt.

Det er nødvendigt, at du har kendskab til egne styrker og begrænsninger og kan mobilisere roen til at møde andre med nysgerrighed, også når de er frustrerede og kritiske. Det er en vigtig kompetence at kunne bevare overblikket i en stor afdeling.

  • Kan du lide at arbejde proces- og udviklingsorienteret?
  • Har du planlæggerkompetencer?
  • Er du parat til at indgå i både pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver?
  • Har du kompetencer som vejleder i forhold til SSA-elever?
  • Har du fokus på at inddrage borgeren og borgerens netværk?
  • Er du god til at skabe relation?
  • Er du ansvarlig, respektfuld og ligeværdig i samværet med kollegaer og borgere?
  • Opfatter du feed-back og faglig sparring som en mulighed for personlig læring?
  • Møder du borgere og kollegaer åbent og refleksivt?
  • Kan du bevare overblikket i en afdeling med 24 borgere og der er 22 ansatte.

Har du fokus på at dokumentere og måle indsatsen gerne med kendskab til Nexus –IT dokumentationssystem?
… Kan du nikke "ja" til noget af dette, så er du måske den kollega vi søger…

Vi tilbyder dig
Et udfordrende og spændende job hvor;

  • Du har veluddannede og dygtige kolleger i et godt tværfagligt arbejdsmiljø.
  • Du har en høj grad af medindflydelse.
  • Dine kompetencer og din faglighed sættes i spil i et gensidigt læringsmiljø.
  • Der arbejdes med relation, rehabilitering og recovery som kerneydelser.
  • Kollegial sparring og ekstern supervision er prioriteret
  • Introduktion tilrettelægges individuelt, og nye medarbejdere tilknyttes en mentorordning.


Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Flere oplysninger
Flere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Charlotte Holmen tlf. 30 57 20 94
Du kan læse mere om os på http://www.socialogpsykiatri.vejle.dk/Center-Doegn--boliger-med-stoette/Sukkertoppen.aspx

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 17. februar 2020.
Ansættelsessamtaler foregår den 20. februar 2020.

Straffeattest
Vi indhenter straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4f1aa2d7)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Vejle
  • Mandag den 17. februar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Vejle over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
19. september 2024 11
18. september 2024 11
17. september 2024 11
16. september 2024 13
15. september 2024 14
14. september 2024 14
13. september 2024 14
12. september 2024 14
11. september 2024 13
10. september 2024 14
9. september 2024 13
8. september 2024 13
7. september 2024 13
6. september 2024 13
5. september 2024 13
4. september 2024 12
3. september 2024 12
2. september 2024 11
1. september 2024 10
31. august 2024 10
30. august 2024 11
29. august 2024 10
28. august 2024 10
27. august 2024 10
26. august 2024 9
25. august 2024 8
24. august 2024 9
23. august 2024 9
22. august 2024 9
21. august 2024 10
20. august 2024 10