Social- og sundhedsassistent til socialfagligt arbejde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vorbasse

Blå Kors Center Sydjylland (BKCS) søger en socialfaglig medarbejder. Social- og sundhedsassistent med specifikke kompetencer, og som har lyst til at arbejde sammen med socialrådgivere, socialpædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og servicemedarbejder i arbejdet med udsatte borgere.

Dit daglige arbejde er delt i tre opgaver:

Du skal være den sundhedsfaglige medarbejder, der sammen med vores faglige koordinator sikrer, at centret lever op til kravene fra styrelsen for patientsikkerhed og andre myndigheder, selvfølgelig i sparring med husets andre sundhedsfaglige medarbejdere. Du er den, der udfører det praktiske arbejde i forhold til opdateringer af de beskrivelser, arbejdsgange og kontrolfunktioner sundhedsområdet kræver. Har du brug for ekstra sundhedsfaglig sparring, så tilkøber vi de nødvendige konsulenttimer eksternt.

Den anden opgave, der deles blandt de sundhedsfaglige medarbejdere, omhandler arbejdet omkring beboernes medicin, arbejde med FMK og Edifact, kontakt til de sundhedsfaglige samarbejdspartnere fra misbrugscentre over apoteker til lokalpsykiatrien osv. Her har vi pt. to sygeplejersker (1 på barsel), én social og sundhedsassistent, samt én medhjælper ansat. Udlevering af medicin forestås i samarbejde med serviceafdelingen.

Stillingen er overvejende en socialfaglig stilling, hvilket som det tredje betyder, at du i de fleste arbejdstimer arbejder sammen med dine kollegaer og beboere ude i den praktiske hverdag, hvor vi i vores socialøkonomiske afdeling 4plus, tilbyder alt fra havearbejde over træværksted til sport eller der, hvor din fantasi rækker til (eller næsten). I praksis vil dagen være delt op i moduler, hvor du arbejder praktisk, laver mentoropgaver og iagttager beboerne i ét til to moduler og så doserer medicin eller laver kvalitets- / sundhedsfagligt arbejde i ét til to moduler. Nogle arbejdsdage vil være overvejende skrivedage, mens andre vil være delvis i 4plus

Lidt om os

På BKCS tilbyder vi primært rusfrit ophold til hjemløse efter Servicelovens §110 (samt §107 m.m.). Vores målgruppe er borgere, der udover hjemløshed og andre komplekse sociale problemer ofte har haft et misbrug, samt psykiske udfordringer.

Alle beboere er selvhjulpne. Der er ingen plejeopgaver, men da denne målgruppe kan være krævende i forhold til grænsesætning, umiddelbar behovstilfredsstillelse, misbrugsproblemer og socialpsykologiske udfordringer, er det vigtigt, at du også er psykisk robust, og er klar til at modtage supervision og terapi som en naturlig del af dit daglige virke.

Vi bruger beskæftigelse og aktivitet som en central metode til blandt andet at forbedre beboerens generelle trivsel, døgnrytme, mindske tilbagefald og øge deres selvtillid. Vi har fokus på udvikling af kompetencer ift. arbejdsmarkedet eller en afklaring af muligheder heraf.

Forventninger til dig og dine personlige og faglige kvaliteter (i ikke-prioriteret rækkefølge):

  • Du skal have en stærk psyke, tydelige psykiske grænser, en god fysik og lyst till fysisk aktivitet.
  • IT-kompetencer. Vi dokumenterer, planlægger og arbejder i flere forskellige programmer, hertil får du egen pc og telefon.
  • Du er god til at planlægge og bevare overblikket. Du kan strukturere instruktioner fra fx styrelserne og gøre dem simple for medarbejderne.
  • Har lyst til en ”flad” ledelsesstruktur, hvor der er uddelegeret ressourcemæssige ansvarsområder.
  • Vi forventer en høj fleksibilitet. Du må bytte vagter, og du har flextid indenfor de aftalte rammer.
  • Du må gerne have erfaring indenfor socialpsykiatrien og/eller misbrugsområdet, men det er ikke et krav.
  • Du har lyst til at arbejde med tværfaglighed, og vi forventer, at du er interesseret i personlig og faglig udvikling.
  • Der tilbydes i høj grad individuelle uddannelses-/kursusmuligheder… Ja, vi betaler og ønsker, at du udvikler dig fagligt.
  • Du skal kunne trives i en kristen organisation.

Alle i dit team er ansat som socialfaglige medarbejdere og arbejder i hverdagen med mange af de samme ting. Alle har forskellige ansvarsområder og arbejder ligeledes i fagteam.

Vi garanterer et udfordrende og udviklende arbejdsliv med plads til nye input.

Arbejdstid og løn m.m.

Stillingen er på 37 timer. Arbejdstiden kan ligge mellem kl. 07.30 og 22.00, men der kan forekomme andre arbejdstider fx i forbindelse med arrangementer, udflugter, koloni o. lign. Du skal arbejde ca. hver 6. weekend, dog dækker vi for hinanden ved ferie og sygdom. Så derfor er tillægget udregnet, så du får løn for hver 4 weekend.

Du vil i den lange indkøringsfase, følge en mentor (kollega), som vil sætte dig ind i alle arbejdsopgaver, kriseplaner, FAQ m.v. Alle vagttyper gennemgås og afprøves, inden du får ansvaret for en vagt.

Løn fastsættes ved ansættelsessamtalen ud fra tværfaglig lokalaftale og Blå Kors’ fælles ansættelsesgrundlag. Vi har gode pensions- og forsikringsordninger, herunder en god sundhedsforsikring.

Ansøgning og ansættelse

Ansøgningsfrist d. 16. juni, kl. 12.00. Ansættelse hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler efter nærmere personlig aftale i uge 25 eller 26.

Inden du ansøger: Vi vil have, at du besøger Blå Kors Center Sydjylland og får en snak med forstanderen, inden du sender en ansøgning, så du kan være helt sikker på, at Blå Kors Center Sydjylland er noget for dig.

Ring på tlf. 50 80 58 58 og aftal et tidspunkt for besøg med Anette i administrationen. I disse COVID-19-tider kommer vi dog ikke ind på kontorområder eller fællesarealer, så tag udetøj på.

Efter besøget kan du sende en ansøgning på mail, helst med udtalelser til [email protected]. Skriv ”Socialfaglig sundhedsmedarbejder” i emnefeltet.

Blå Kors Center Sydjylland.

Sønderhedevej 7, 6623 Vorbasse

Tlf. 50 80 58 58

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vorbasse.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Vorbasse
  • Onsdag den 16. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Vorbasse

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Vorbasse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Vorbasse over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1