Personlig hjælper til 13 årige Cecilie med muskelsvind

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg Øst

Vi søger en personlig hjælper fra Aalborg-området (radius 25 km) til vores datter Cecilie på 13 år. Hun har diagnosen Dystrohia Myotonica (også kaldet myotoni), som er en middelsvær muskelsvind.

Arbejdssted: Aalborg

Arbejdstider mv:

• Start: Snarest muligt

• Timetal: 0-12 timer pr. uge – primært hos os. Typisk gennemsnit 5 timer/uge (timetal afhænger også lidt af dig).

• Vagters længde: Typisk 3-6 timer et sted i tidsrummet 12-20 på hverdage.

• Vagter pr. uge: 0-3. F.eks.: 13-18, 15-19, 16-20 efter aftale og din formåen.

• Weekendvagter en vagt hver/hver anden/hver tredje uge - efter aftale/ formåen.

• Periodevis/ofte i vinterhalvåret mere akutte vagter –

• Af og til en morgenvagt, aftenvagt eller sovende nattevagt.

• Vagtplan laves gerne 1-2 måneder frem.

Vores ønsker til dig:

Tip en 13’er! (Læs venligst videre efter pkt 1🙈)

1. Du er helt eventyrlig: Du bor i et glutenfrit pandekagehus, måske i skoven midt i Faarup Sommerland… ELLER måske ’bare’ på et nedlagt landbrug med heste, hunde, katte, kaniner, rensdyr, Julemanden, en snemand ved navn Olaf og måske en enkelt enhjørning. Du kan fryse vand til limonadeis med dine hænder… eller noget… Du kører traktor, måske mejetærsker, dyrker økologiske jordbær og har høns, der lægger æg under hovedpuden hver morgen. I øvrigt har du været kok på verdens eneste glutenfri Michelin-restaurant...

2. Humor: Du trak bare LIDT på smilebåndet – af pkt. 1;-), (for vores humor er jo den eneste rigtige😉)- og du er generelt humørfyldt, lys, lattermild og kærlig.

3. Indlevelse: Du er empatisk og fornemmende for børn og forældres 'dagsform' og hurtig til at spotte og sanse, hvordan du møder børnene i øjenhøjde og aflaster huset bedst muligt 'lige præcis i dag' - ved at komme med nærvær, god energi, sætte gang i en aktivitet, klare en gang bagning, madlavning ad libitum, en opvasker, ’sætte tape på lillesøsters mund’😉 klare en bunke tøj, slå græsplænen, sætte vinterdæk på bilen… eller noget…😉 etc.

4. Engagement/praktisk: Du er grundig, struktureret, pålidelig, engageret, god til mange bolde i luften (’omstillingsparat’ hedder det vist;-)). Du er indstillet på, at en arbejdsdag ofte også kan være mest som praktisk støtte for hjemmet (oprydning/’tornado’, madlavning, madpakker, badning, toiletbesøg mv), så forældrene har overskud til samvær med deres børn. Du er ikke optaget af din smartphone – som du kun er momentant afhængig af de kommende dage, når du sidder 24/7 og venter på opkald fra os;-) Du har heller ikke berøringsangst ift. at hjælpe med toiletbesøg for en halvstor pige. Du prioriterer tiden til - og brænder for – dette job.

5. Nysgerrig og legesyg: Du er fagligt og menneskeligt nysgerrig og med på skøre ideer, måske endda et lille projekt om at styrke noget fysik eller en færdighed, og du har evnen og lysten til at leve dig ind i og lege med i Cecilies (og Lillesøsters) ret nuancerede og detaljerede fantasi-verden. Du er god til at finde på sunde aktiviteter som alternativer til skærmene.

6. Særlig livsstil: Du er indstillet på, at der er en række særlige omstændigheder omkring kost, kosttilskud og anden sundhed, som forventes efterlevet nøje, og du har – eller er som minimum imødekommende overfor - en holistisk / alternativ tilgang til krop og sind.

7. Du tør være dig, og du er den, du siger, du er: Ærlig, ægte, tydelig, omgængelig, ukompliceret, u(selv)højtidelig og ikke alt for nærtagende overfor at ’blive vejledt’ i starten. Du kan praktisere en anerkendende pædagogik, hvor du også kan sætte tydelige og kærlige grænser, du er dig selv og er rolig med, at du ikke er fejlfri. Og så er du helt utroligt god til at skjule, at du - trods alt - er her LIDT for at tjene penge også;-)

8. Bopæl, bil, besøg og rygning: Du bor i Aalborg eller tæt på Aalborg. Du har (periodisk adgang til) bil og det er et krav, at du kan køre/er frisk fra start på at prøve kræfter med vores handikapbus.

Du kan se dig selv have en eller måske begge piger på besøg hos dig af og til.

Du er ikke-ryger.

9. Varighed: Du kan se dig selv i dette job i mindst 2-3 år.

10. Tilgængelighed/fleksibilitet: Du er let at få fat i telefonisk og god til at svare hurtigt tilbage, uanset om det er ja eller nej. Du svarer ja min 7-8 gange ud af 10 på en dag-til-dag forespørgsel. Du er imødekommende overfor weekend-vagter og kan indimellem også tage vagter på hverdagsformiddage, om morgenen, aftenen og i få tilfælde evt. en (sovende) nattevagt. Du er god om tirsdagen og/eller torsdagen: Du har mulighed for en vagt på de fleste tirsdage ca. indenfor tidsrummet 15.00-18.30 (dans) – og også gerne nogle torsdage i tidsrummet ca. 12.00-15.00 (ridefys).

11. Ferier: Du er tilgængelig i ferier også (selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser). Og du kunne være åben for evt. at komme med på ferie i ind- og udland.

12. Du er en aktiv person med sunde interesser; Du kan lave mad, er måske glad for ude-liv / musik / sport / dyr noget kreativt etc.

13. Du ELSKER Aab lige så højt som Cecilie og hendes far! …eller…

Du får:

- Samvær og dejlige oplevelser med en sjov, klog, sansestærk og kærlig pige, som i IQ måske ikke er helt alderssvarende, men som til gengæld er lidt ’foran’ os andre, hvad angår EQ😊, og som fysisk er både velgående, velhoppende, velcyklende, veltalende og velsyngende. Lillesøster er selvfølgelig en væsentlig del af 'pakken' også:)

- Faglig udfordring og indsigt i en pige og hendes familie på 4 med særlige vilkår.

- Mange kram - og måske et bette nys (det sidste dog primært af Cecilie OG hendes lillesøster) :)

- Anerkendende, nede-på-jorden, onkel-humoristiske arbejdsgivere (synes vi selv…). Bortset fra, at vi er HELT vildt krævende, er vi også HELT vildt flinke😉

- Primært faste/aftalte vagter, men også indimellem mere akutte.

- Evt. mulighed for at komme med som hjælper på en enkelt ferie hist og her, en stadiontur, I Legeland, i Faarup Sommerland, på café, til ridefys etc.

- Og meget mere :-)

- Du vil være 1 af 2-3 ansatte. Vi har brug for en primær og en backup.

Din profil udover 13’eren KUNNE være:

- Du kunne være uddannet / under uddannelse til pædagog /fys / ergo / lærer / yoga-et-eller-andet/ behandler / anden relevant profession eller tilgang. Du kunne også være IKKE-uddannet, men fx bare p… god til at lave mad, tegne, male, læse, spille spil/musik etc. Du ser en mulighed for en længerevarende ansættelse f.eks. i kombi med fleksibelt studie, andet job eller egen selvstændig virksomhed, hvor arbejdet hos os selvfølgelig prioriteres højt.

Vi opstiller måske en ANELSE høje forventninger her😉 Men vi hører også gerne fra dig, selvom du ikke HELT scorer en 13’er på vores liste - eller en 12’er på karakterskalaen. I gamle dage var der vist også gevinst ved 10 rigtige😉

Høje karakterer har - med rette - betydning andre steder. Hos os er DIN karakter dog det vigtigste. Og måske har du noget helt 14. at byde på😊

Timeløn-satser ca. (2019-satser - de er muligvis steget lidt siden)

• Grundløn 125,79

• Aften/nat +27,77 = 153,56

• Weekend/lørdag +32,97 = 158,76

• Søndag /SH +60,74 = 186,53

Har ovenstående vakt din interesse, så send en mail eller sms (helst mail) med en unik ansøgning (standard-ansøgninger sorteres hurtigt fra😊) til Thomas på [email protected] / 4141 5768. (Helst mail) Indkaldes du til samtale, må du meget gerne være velforberedt med udgangspunkt i denne annonce. Vi vil gerne kunne mærke, at du BRÆNDER for at få dette job😊 Samtidig er ærlighed og selverkendelse lige så vigtige elementer. Fortæl/sig kun det, du kan stå inde for og kan føre ud i handling😊 Og vi ved selvfølgelig godt, der måske kunne være ’et punkt eller to’😉 herover, som du ikke kan opfylde😊

Tak fordi du læste vores – indrømmet - MEGET detaljerede annonce!

Vi vil gerne finde den HELT rigtige😊

Så vi håber meget at høre fra lige præcis dig!

Kærlig hilsen CECILIE, Lillesøster, Pernille og Thomas

Note: Bemærk, denne annonce er kun aktiv få dage. Tjek venligst udløbsdatoen, og noter oplysninger/copy paste annoncen. Sender du en ansøgning, hvor vi bliver interesserede i at høre mere om dig, kontakter vi dig indenfor de kommende 14 dage (fra annoncens slutdato). Vi sender efterfølgende inden for max 21 dage en samlet mail til dem, som ikke fandt gennem nåleøjet denne gang :-)

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-hjælper", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-hjælper
  • Aalborg Øst
  • Søndag den 20. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-hjælper i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-hjælper i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-hjælper.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-hjælper i Aalborg Øst over tid

Dato Alle jobs som sosu-hjælper
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4