Vågen nattevagt til solisttilbud på Pederstrupvej, Horslunde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Horslunde

Er du en natteravn, der trives med natarbejde? Og brænder du for at skabe udvikling hos mennesker med særlige behov? Så er det måske dig, vi søger.

Vi byder velkommen til en ny borger den 1. december, og søger derfor et team på 10-12 pædagogiske medarbejdere, heraf 2-3 vågne nattevagter.

Skab trygge nætter for vores borger

HabitusHuset Pederstrupvej i Horslunde er et nyt solistilbud, hvor vi søger vågne nattevagter, der vil være med til at støtte op om en tryg og rolig nat for vores borger, så hun kan få en god nats søvn og modtage den nødvendige støtte, hvis behovet skulle opstå.

Dit arbejde handler om at skabe livskvalitet
Som nattevagt bliver du en del af et fast team, der får ansvaret for en borger, som er psykisk sårbar, og derfor har behov for et tværfagligt team omkring sig for at få en god hverdag. I arbejder med 2:1-normering omkring borgeren, dvs. I er altid to på arbejde.

Som vågen nattevagt vil du arbejde 7 nætter, og have 7 dage fri. Arbejdstiden vil som udgangspunkt være fra kl. 21.45 - 09.00. Der vil altid være en sovende rådighedsvagt på arbejde samtidig med dig. I løbet af en nat, kan der opstå udfordrende situationer, hvor der er behov for, at du formår at arbejde mentaliserende og udstråle ro gennem dit kropssprog.

Vær med til at starte en ny arbejdsplads med høj pædagogisk kvalitet og godt arbejdsmiljø

Som medarbejder i Habitushuset Pederstrupvej bliver du en del af vores nye botilbud på Lolland. Du kan se frem til en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor du får en unik mulighed for at være med til opstarten af nye botilbud, og dermed også muligheden for at være med til at skabe en kultur med høj pædagogisk kvalitet og godt arbejdsmiljø.

Målet med vores arbejde i Habitus er altid at minimere frustration og øge livskvaliteten hos den enkelte borger. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores borgere, samtidig med, at vi har fokus på relationel tilknytning.

For at sikre høj, pædagogisk kvalitet følger vores arbejde et pædagogisk årshjul. Det betyder bl.a. at vi afholder daglige morgenmøder baseret på faglige refleksioner. Derudover afholdes teammøder hver 14. dag, hvor vi arbejder med udviklingsplaner og pædagogiske mål, samt supervisioner og fællesmøder på skift året rundt for at understøtte den faglige indsats overfor vores borgere.

Kort fortalt er vi en arbejdsplads, hvor:

  • Der er fokus på faglighed og udvikling, bl.a. gennem videreuddannelse af vores medarbejdere
  • Vi arbejder efter faste dagsstrukturer, men alligevel er to dage ikke ens
  • Vi arbejder efter et fast årshjul med møder hver 14. dag, hvor hvert team kan arbejde dedikeret med udviklingsplaner og pædagogiske mål
  • Vi sammen skal skabe nye botilbud med høj arbejdsglæde og gode kollegiale fællesskaber
  • Du får engagerede og professionelle kolleger, som brænder for at hjælpe borgere med udviklingsforstyrrelser
  • Der er en nærværende ledelse, som er en god sparringpartner for dig i det daglige

Som medarbejder i Habitushuset Pederstrupvej forventer vi, at du

  • Har en pædagogisk eller anden relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Har stor erfaring med psykiatri, neuropædagogik og neuropsykologi
  • Er fagligt nysgerrig og rummelig i din tilgang til andre mennesker
  • Har en rolig udstråling, også i forbindelse med problemskabende adfærd hos din eller dine kollegers borgere
  • Er reflekterende over egen og kollegers praksis og kan give konstruktiv feedback
  • Kan dokumentere dit arbejde skriftligt og indgår aktivt i faglige drøftelser
  • Bidrager til et godt kollegialt fællesskab – både socialt og fagligt
  • Har kørekort B

Information og ansøgning
Der er tale om en fuldtidsstilling og du arbejder 7 nætter, og har derefter 7 dage fri. Arbejdstiden vil som udgangspunkt være fra kl. 21.45 - 09.00. Dit arbejdsplans-rul planlægges i samarbejde med teamet og ledelsen. Der vil forekomme arbejde i weekender og på helligdage.

Du vil blive grundigt introduceret til borgeren og opgaverne, så du er godt klædt på til arbejdet.

Vi ønsker at byde dig velkommen 1. december og der indkaldes derfor til samtaler i uge 43 og 44.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Botilbudsleder Marlene Hansen på tlf. [xxxxx]eller Daglig leder Suzzi Bonde på tlf. [xxxxx].
Ansøgningen sendes via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ønsker du at vide mere om Habitus og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: HabitusHuset Toreby

Vi glæder os til at byde dig velkommen

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-hjælper", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Horslunde.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 11.10.2024
  • SOSU-hjælper
  • Horslunde
  • Fredag den 18. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-hjælper i Horslunde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-hjælper i Horslunde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-hjælper.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-hjælper i Horslunde over tid

Dato Alle jobs som sosu-hjælper
15. oktober 2024 1
14. oktober 2024 1
13. oktober 2024 1
12. oktober 2024 1