Sundhedsfaglige medarbejdere til Botilbuddene på Granvej (barselsvikariater)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Brænder du for socialpsykiatrien og særligt borgere, hvor rusmidler er en del af hverdagen kombineret med en psykisk lidelse, så har vi lige jobbet til dig.

Da vi har to medarbejdere, som går på barsel, søger vi to sundhedsfaglige kollegaer i forbindelse med barselsvikariaterne fra 1. november eller 1. december 2019.

Som medarbejder hos os kommer du til at arbejde tæt sammen med beboerne med udgangspunkt i de mål, ønsker og behov, de har, og med udgangspunkt i Københavns Kommunes Grundfortælling for socialpsykiatrien. Det betyder bl.a., at vi har en forventning om, at du arbejder recoveryorienteret og med en rehabiliterende indsats for øje; at du kan begå dig i en til tider uforudsigelig hverdag; at du kan indgå i tværfagligt samarbejde både med kolleger og også med eksterne samarbejdspartnere.

Brugerinddragelse er en selvfølge for os, og vi tror på, at en menings- og respektfuld relation danner fundament og muligheder for beboernes recoveryprocesser.

Kompetenceudvikling er en vigtig og obligatorisk del af ansættelsen, ligesom vi har stor fokus på supervision og faglig sparring.

Vi forventer, at du udover at være sundhedsfagligt uddannet

  • har erfaring fra socialpsykiatrien og gerne joberfaring fra rusmiddelområdet
  • har erfaring med sundhedsfaglige opgaver herunder pleje og medicinhåndtering
  • har erfaring med at tilrettelægge og gennemføre opgaver sammen med mennesker, hvor livet indimellem er kaotisk
  • kan bruge dokumentation aktivt i indsatsen med og for beboerne
  • er fagligt nysgerrig, og kan lide at reflektere over egen praksis
  • gerne har erfaring med medicinpædagogiske tilgange og metoder

Personlige kompetencer

  • er nysgerrig og motiveres af at arbejde sammen med mennesker i forskellige kontekster
  • er motiveret af, at hverdagen ofte er uforudsigelig
  • får energi af arbejdet med mennesker og kan indgå i en respektfuld relation med både
  • beboere og kollegaer
  • har overblik og kan prioritere

Mere om Botilbuddet Granvej
Granvej er et specialiseret botilbud (§ 108) for borgere med psykiske lidelser og samtidigt brug af rusmidler. Botilbuddet er normeret til 40 beboere i alderen mellem 30 og 60 år.

Det er vigtigt for os at møde beboerne ligeværdigt, at skabe gode relationer med åbenhed og troværdighed – for vi ved, at netop det er befordrende, når mennesker skal komme sig og få det bedre. Derfor er også kommunikation og tillid vigtige pejlemærker i vores hverdag. Et vigtigt redskab i arbejdet med at skabe gode og udviklende processer er dialog, hvor hver part giver sig tid til at lytte, og hvor respekt for forskelligheder udnyttes til at kvalificere og nuancere synspunkter.

Botilbuddet har en aktivitetsafdeling med mange forskellige tilbud til borgerne.

Vi ved, at beboernes trivsel hænger nøje sammen med medarbejdernes trivsel. Det betyder, at vi arbejder målrettet på at have et godt og trygt arbejdsmiljø samt et trygt og rart botilbud med højt til loftet og plads til humor og forskelligheder.

Botilbuddet ligger i meget smukke omgivelser tæt på Bagsværd Station og tæt på sø og skov.

Du skal forvente, at du får

  • skiftende arbejdstider, overvejende i tidsrummet kl. 7.00–23.00. Nattevagter vil kunne forekomme
  • en ugentlig gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer
  • weekendarbejde hver tredje weekend

Vi tilbyder en arbejdsplads

  • som tilstræber balance mellem arbejdsliv og privatliv – du skal naturligvis deltage i lokale mødeaktiviteter og relevante eksterne møder
  • hvor arbejdsfællesskabet er i højsædet
  • med gode muligheder for kompetenceudvikling, herunder en basisuddannelse om rehabilitering og recovery, som samtlige ansatte i socialpsykiatrien i Københavns Kommune gennemfører
  • hvor vi medarbejdere er røgfrie i arbejdstiden

Om Center Nord-Vest
Center Nord-Vest er et af Københavns Kommunes socialpsykiatriske centre, som aktuelt omfatter en række botilbud, en natbase, samværs- og aktivitetstilbud og en hjemmevejledergruppe.

Socialpsykiatrien i Center Nord-Vest skal styrke mulighederne for, at borgere med sindslidelse kan leve et godt liv. Dette understøttes ved, at borgerne har mulighed for at træffe valg på egne vegne, at udvikle fællesskaber, at være åben overfor at lære nyt, at bidrage til lokalsamfundet, at være kulturel og kreativ, at have en sund og aktiv livsstil samt at være en attraktiv arbejdsplads med muligheder for personlig og faglig udvikling.

Det tværfagligt sammensatte personale på ca. 240 ansatte arbejder recovery-orienteret og tilbydes løbende kompetenceudvikling, herunder supervision. Brugerindflydelse og pædagogiske sundhedsplaner er styrende for hverdagens indsats – og alle deltager i udviklingen af tilbuddene.

Løn- og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter udvidet straffeattest ved en eventuel ansættelse.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte botilbudsleder Lonni Lykke Olesen på 2999 4082 eller afdelingsleder Josefine Berg på 2029 2196.

Du kan også besøge vores hjemmeside: https://centernordvest.kk.dk/

Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 11. oktober 2019
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43/2019 med deltagelse af ledelses-, medarbejder- og beboerrepræsentanter.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-hjælper", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.9.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-hjælper
  • København NV
  • Fredag den 11. oktober 2019

Lignende jobs

  • Ledsager - FlexjobAd-hoc, Deltid

    Ledsager søges til mand på 57 år på FrederiksbergBorger har en erhvervet hjerneskade, efter et par blodpropper, og har nedsat syn. Han bruger en manuel kørestol på ture, som ledsager skal skubb..
    • SOSU-hjælper
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Hjælper - Deltid

    Søger du lidt ekstra timer om ugen? Har du 6 timer til overs - Vil du gøre en forskel i min hverdag? Så læs her!Kan du tegnsprog er det også helt fintOm opgavenEr du frisk på at støtte .
    • SOSU-hjælper
    • København Ø
    Få mere info
  • Ledsager - Flexjob, Deltid

    Ledsager søges til kvinde på 59 år på FrederiksbergHun har en hjerneskade med kognitive udfordringer, grundet epileptiske anfald. Hun kan selv fortælle sine behov og sige til/fra. Hun kan være .
    • SOSU-hjælper
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Hjælper - Deltid, Afløsning, Studiejob

    Vikare til kvinde, timer efter aftale Jobbeskrivelse Jeg mangler en hjælper til afløsning fra januar til midt marts. Efter vikariatet vil der være god mulighed for timer ved ferier og sygdom, o..
    • SOSU-hjælper
    • Kastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sosu-hjælper i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-hjælper i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-hjælper.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-hjælper i København NV over tid

Dato Alle jobs som sosu-hjælper
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1