Sundhedsfaglig dagvagt og aftenvagt til Plejecenter Nørremøllecentret, afdeling nordvest

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rønne

Kan du lide at være en del af ældre menneskers liv og hverdag? Vil du være del af en kollegagruppe med høj faglighed, mange års erfaring, og hvor vi er gode til at tage vare på hinanden i løbet af arbejdsdagen? Så kan du være én af vores nye kollegaer på Plejecenter Nørremøllecentret.

Plejecenter Nørremøllecentret ligger i udkanten af Nexø, som er Bornholms næststørste by. Når du har fri, er der derfor hverken langt til en dukkert på Balka eller en gåtur i Paradisbakkerne. Indkøb kan du klare i byens mange butikker. Nørremøllecentret er et plejecenter, hvor livet leves. Vi er vel forankret i lokalområdet, hvor de fleste af beboerne også havde deres hjem, før de flyttede ind på Nørremøllecentret.

Afdeling nordvest er hjem for 43 beboere. Som medarbejdere arbejder vi dagligt sammen med beboerne, deres pårørende og vores samarbejdspartnere om at skabe et godt og værdigt liv for de ældre, som bor her. Det er vigtigt for os, at den enkelte beboer fortsat er herre i eget hus og kan holde fast i sine vaner og traditioner. Vores plejecenter er præget af de beboere, der bor her lige nu. Det er deres hjem og det er dem, som sætter dagsordenen.

Vi har fået plads på holdet hos os til både to dagvagter og en aftenvagt. Vi håber, at det er dig, vi skal byde velkommen som vores nye kollega. Det omhandler både begivenhedsbestemt ansættelse og fastansættelse.

Som aftenvagt er du i udgangspunktet ansat på med 28 timer pr. uge og vagt hver anden weekend. Stillingen som dagvagt er på 30 timer og ligeledes med weekendvagt hver 14. dag hvor aftenvagt kan forekomme. Ønsker du fuldtid, ser vi på muligheder for dette.

Du kan være vores nye kollega, hvis du:

  • Har en relevant, sundhedsfaglig uddannelse
  • Eller måske har du en anden faglig baggrund, men lyst til at lære og interesserer dig for at arbejde med ældre mennesker
  • Har hjertet på rette sted, et positivt livssyn og er imødekommende og respektfuld i din adfærd og i din kommunikation med de enkelte beboere og deres pårørende
  • Er bevidst om dine faglige kompetencer
  • Har lyst til at udvikle og udfordre din faglighed sammen med dine kollegaer
  • Kan arbejde selvstændigt i en travl hverdag og i et tæt, tværfagligt samarbejde, hvor beboerne er i centrum og kerneopgaven i fokus
  • Anvender it på brugerniveau og evt. har kendskab til Cura
  • Måske har mod på at køre minibus, når vi skal ud og nyde Bornholm sammen med beboerne.

På Plejecenter Nørremøllecentret er vi i alt knap 100 medarbejdere, primært social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Afdeling Nordvest har 44 medarbejdere og er kendetegnet ved, at vi har en god tone og er gode til at tage vare på hinanden i hverdagen. Vi er en erfaren, stabil medarbejdergruppe, vores sygefravær er lavt og vi møder stor tilfredshed og anerkendelse blandt både vores beboere og deres pårørende. Du kan også se frem til muligheder for løbende sparring med dine kollegaer og fra din nærmeste leder, så vi sammen kan blive endnu bedre.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelsen.

Ansættelsen vil i udgangspunktet være pr. 1. august eller snarest muligt derefter.

Der kan som aftenvagt blive tale om ansættelse på begivenhedsbestemte vilkår (vikariat) til start for nogle af stillingerne, men med mulighed for fastansættelse efterfølgende

Praktisk information
Send din ansøgning samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, så vi har modtaget den senest den 21.7.21 Skriv i ansøgningen hvad dine ønsker er til timetal og stilling.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 30. d. 27.7.21
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Mie Skovgaard-Jensen på 56924905 eller 20133547. Du kan også kontakte planlægger Annbritt Larsen på 56924911.

Bornholms Regionskommune som arbejdsplads
Bornholms Regionskommune (BRK) har omkring 3.600 medarbejdere og er dermed ubestridt øens største arbejdsplads. Hver femte i job på Bornholm er ansat i kommunen, som er en del af rammen om alle bornholmeres liv. Vores ledere og medarbejdere er stolte over og entusiastiske omkring hver dag at samarbejde om både borgerne og hele Bornholms udvikling, og sammen styrer vi mod at gøre kommunen til et endnu bedre sted at arbejde end i dag.
BRK er på mange måder en unik kommunal arbejdsplads, fordi Bornholm udgør en region for sig. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som danske kommuner normalt ikke har, og vi skal selv kunne løfte alle opgaver inden for velfærd og samfundsopgaver, da vores nabokommuner er langt væk. Vi har visionære planer for øens fremtid. Det er målet, at Bornholm skal være en fossilfri ø i 2040, og vi har også ambitiøse mål for fritidsliv, folkesundhed og det gode børne- og ungdomsliv.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?
Målt på naturscenerier og kulturarv, synes vi Bornholm er Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden.
Det er tit en stor beslutning af flytte, hvad end du søger nye udfordringer på egen hånd eller har familien med til Bornholm. Har du brug for information, råd og vejledning om bolig, jobmuligheder for din ægtefælle, skole og fritid er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm.
Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, [email protected], Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-hjælper", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-hjælper
  • Rønne
  • Onsdag den 21. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-hjælper i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-hjælper i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-hjælper.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-hjælper i Rønne over tid

Dato Alle jobs som sosu-hjælper
7. september 2024 4
6. september 2024 4
5. september 2024 4
4. september 2024 4
3. september 2024 3
2. september 2024 2
1. september 2024 2
31. august 2024 2
30. august 2024 2
29. august 2024 2
28. august 2024 1
27. august 2024 1
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 2
22. august 2024 2
21. august 2024 2
20. august 2024 2
19. august 2024 2
18. august 2024 2
17. august 2024 2
16. august 2024 1
15. august 2024 1
14. august 2024 1
13. august 2024 1
12. august 2024 1
11. august 2024 1
10. august 2024 1
9. august 2024 1
8. august 2024 1