Nattevagt til botilbud
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Storkøbenhavn
Tillids- og tryghedsskabende nattevagt til botilbud for unge med autisme og spiseforstyrrelse
Lad os straks finde ud af, om du er den profil, vi søger som vores nye nattevagt. Vi søger dig, som
- trives med natarbejde
- har relevant pædagogisk og psykiatrisk erfaring
- er engageret, reflekteret og klar til at være en del af et ambitiøst hold, der arbejder sammen om opgaven – også når du arbejder alene
BOAS Villa søger pr. 1. september en kollega til en fast stilling som nattevagt på 26,5 t/uge.
Din kommende arbejdsplads:
BOAS Villa er et helt nyt tilbud som åbner dørene den 1. september. Her er 6 pladser for unge voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse, spiseforstyrrelse/forstyrret spisning og psykiatriske følgetilstande som fx OCD, andre angstlidelser, depression, social isolation, selvskade mm. Vores opgave er at fremme, at den unge får en for dem meningsfuld dagligdag med mest mulig ro, trivsel og sundhed. Samt udvikling af selvstændighed og opnår gode mestringsstrategier. Vi arbejder nærværende, tålmodigt og engageret på at give den unge tryghed til udvikling i deres tempo og skabe langtidsholdbare forandringer.
Vi har adresse på Østerparken i Tåstrup i en stor patriciervilla, som indeholder flere fællesrum samt en fantastisk have. I haven er der et fint udhus som skal anvendes til krea og sanserum. Desuden er der driv hus og orangeri med brændeovn. Værelserne til de unge er med eget bad. Rammerne er hyggelige, og atmosfæren er langt fra institutionelle.
Dit kommende job:
Som nattevagt har du primært beboerrettede opgaver. Du vil indgå i mulige komplekse spisesituationer med de unge, som især vil være aften måltid og morgenmad. Derudover vil der være praktiske opgaver i huset. Du bliver en del af et team på tre nattevagter, som tilsammen dækker alle nætter. Du kan sove fra kl. 24-06 men de unge har mulighed for at vække dig. Til måltiderne er du sammen med en kollega ellers er du alene på vagten.
Nattevagterne ligger fra 20.30-9.00 i et fast 3-ugers rul på 3 vagter, 7 dage vagtfri, 4 vagter, 7 dage vagtfri. Derudover deltager du i personalemøder og supervision ca. 1-2 gange om måneden samt andre aktiviteter som fx fælles kursus/temadage. Vi forventer fleksibilitet i forhold til kolleger, da nattevagtsteamet selv tilrettelægger omlægning af planen efter behov og i forbindelse ved sygdom. Der er mulighed for lejlighedsvis at supplere med vikarvagter i dag- og aftentimer.
Arbejdet kræver, at du både kan arbejde selvstændigt om natten og i et tværfagligt team, hvor vi inddrager et bredt fagligt perspektiv på behandling og støtte.
I BOAS Villa arbejder vi helhedsorienteret og tager ansvar for at koordinere indsatsen gennem hele indskrivningsforløbet. Derfor er nattevagten en del af netværket omkring de unge og samarbejder med de øvrige nattevagter, andet miljøpersonale og socialkonsulenter om at yde en god og koordineret miljøterapeutisk indsats. Om aftenen er der mulighed for at støtte de unge i at deltage i fællesskab, evt. omkring en bestemt aktivitet. Desuden er fokus om aftenen at skabe et roligt og trygt miljø og bryde evt. isolation hos den unge. Som nattevagt skal du hjælpe den unge med at afslutte dagen og gå i seng på en behagelig måde. Samt hjælpe den unge med at skabe overblik over den kommende dag.
Som nattevagt tilbyder vi dig
- gode kollegaer, som prioriterer trivsel og samarbejde højt
- deltagelse i personalemøder, supervision, temadage o.lign.
- gode ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med SL og DS
- sundhedsforsikring og en god pensionsordning
BOAS Villa er en del af BOAS Gruppen, som leverer specialiserede tilbud målrettet mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Vi er en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond (SUF), der er er en nonprofit almennyttig fond med ca. 400 medarbejdere fordelt på 30 afdelinger og specialprojekter. SUF er en organisation med solide værdier, der på forskellig vis afspejler sig i praksis i afdelingen. I fællesskab er vi optaget af at levere en indsats, der er effektiv, dokumenteret og tilpasset til den enkelte.
Dine faglige og personlige kompetencer
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og har viden om og erfaring med autisme og psykiatriske følgetilstande. Du er i stand til at agere autentisk og professionelt i relationen, som du balancerer med din faglige tilgang. Du bruger både dine personlige og faglige kvalifikationer i relationen med de unge og arbejdet med at skabe trivsel og understøtte udvikling. Din tilgang til andre mennesker er anerkendende, motiverende og tillidsskabende.
Du er robust og kan bevare overblikket og din egen ro i akutte og konfliktfyldte situationer. Du kan foretage selvstændige vurderinger af vanskelige situationer og handle derefter. Du kommunikerer klart og tydeligt, samtidig med, at du er engageret, reflekteret og lytter til andres perspektiver. Du betragter vidensdeling som en naturlig del af at indgå i et team, og derfor indgår du også naturligt i et forpligtende kollegialt fællesskab, hvor du forholder dig konstruktivt til din egen og teamets trivsel i en travl hverdag.
En del af arbejdet som nattevagt er det skriftlige dokumentationsarbejde. Det skal derfor falde flydende og nuanceret, og du skal kunne formulere din faglighed og metode. Har du kendskab til Bosted, vil dette være en fordel.
Spørgsmål og ansøgning
Hvis du vil vide mere om BOAS Villa eller Den Sociale Udviklingsfond, kan du besøge os på www.suf.dk eller ringe til afdelingsleder Alexandra Huszar på mobil: 30844664
Send din ansøgning via nedenstående link:
Ansøgningsfrist: Samtaler holdes løbende – annoncen lukkes når den rigtige kandidat er fundet.
Der indhentes straffeattest inden endelig ansættelse.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-hjælper", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn
Jobbet er oprettet på vores service den 30.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- SOSU-hjælper
- Storkøbenhavn
Lignende jobs
-
Social- og Sundhedshjælper elev
Fri kontaktVil du arbejde med mennesker? Har du lyst til at arbejde med ældre i hjemmeplejen og på vores plejecentre? Kunne du tænke dig at støtte og hjælpe ældre, i et aktivt og meningsfyldt liv? – så er du måske en af vores Social- og Sundhedshjælperelever!- SOSU-hjælper
- Greve
-
Social- og sundhedshjælper
Fri kontaktSocial- og Sundhedshjælper til Møllehøj Plejecenter. -et job du ikke vil gå glip af. Møllehøj er et hjertevarmt plejecenter, der ligger naturskønt i hjertet af Karlslunde landsby. Vi arbejder dedikeret med at skabe et trygt og meningsfuldt hverdagsliv for beboere, hvor omsorg, respekt og faglighed er i højsædet.- SOSU-hjælper
- Greve
-
Relationsmedarbejder til [xxxxx] (studiejob)
Drømmer du om at gøre en forskel for sårbare unge med spiseforstyrrelser? [xxxxx] tilbyder lige nu et attraktivt og udviklende lønnet studiejob. [xxxxx] er [xxxxx]s specialiserede beh..- SOSU-hjælper
- København K
-
Social- og sundhedshjælper
Bliv social- og sundhedshjælper i en velfungerende og hyggelig hjemmepleje, hvor du hurtigt lærer borgerne og dine kollegaer at kende. I [xxxxx]s Hjemmepleje er vi fleksible og arbejder me..- SOSU-hjælper
- Dragør
Statistik over udbudte jobs som sosu-hjælper i Storkøbenhavn
Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-hjælper i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-hjælper i Storkøbenhavn.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-hjælper i Storkøbenhavn over tid
Dato | Alle jobs som sosu-hjælper |
---|---|
9. januar 2025 | 94 |
8. januar 2025 | 86 |
7. januar 2025 | 85 |
6. januar 2025 | 76 |
5. januar 2025 | 81 |
4. januar 2025 | 82 |
3. januar 2025 | 81 |
2. januar 2025 | 77 |
1. januar 2025 | 78 |
31. december 2024 | 83 |
30. december 2024 | 83 |
29. december 2024 | 86 |
28. december 2024 | 87 |
27. december 2024 | 93 |
26. december 2024 | 92 |
25. december 2024 | 91 |
24. december 2024 | 94 |
23. december 2024 | 90 |
22. december 2024 | 92 |
21. december 2024 | 92 |
20. december 2024 | 92 |
19. december 2024 | 96 |
18. december 2024 | 98 |
17. december 2024 | 103 |
16. december 2024 | 102 |
15. december 2024 | 108 |
14. december 2024 | 108 |
13. december 2024 | 113 |
12. december 2024 | 108 |
11. december 2024 | 110 |
10. december 2024 | 109 |