Handicaphjælper søges til aktiv ung fyr på 28 år - Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

Jeg søger en udadvendt og nogenlunde jævnaldrende person med masser af gåpåmod som min nye handicaphjælper.

Jeg er en fyr på 28 år og bor i et rækkehus i Tapdrup fem kilometer udenfor Viborg. Jeg går rigtig meget op i bæredygtighed og hvordan man kan skåne miljøet og klimaet mest muligt, så det bruger jeg meget tid på. Jeg er politisk aktiv i SF, hvor jeg prøver at præge udviklingen i Viborg Kommune i en grønnere retning.

På det mere personlige plan prøver jeg at gøre mit ved f.eks. at spise økologisk og plantebaseret uden animalske fødevarer. Jeg er dog ikke hardcore veganer, der ikke kan tåle synet af kød – jeg gør det udelukkende for klimaets skyld.

I samme ombæring skal det nævnes, at jeg også er en stor madnørd. Selvom jeg ikke spiser så meget selv på grund af mit handicap, så elsker jeg at eksperimentere i køkkenet. Jeg er især begejstret for det asiatiske køkken, men det nordiske, sydamerikanske og middelhavskøkkenet er også lækkert.

Udover det kommunalpolitiske, bæredygtighed generelt og mad, så bruger jeg også meget tid på handicappolitik. Både i den lokale afdeling i Danske Handicaporganisationer men også i Muskelsvindfonden, hvor jeg sidder i Repræsentantskabet.

Den sparsomme tid, der er tilovers bruger jeg på at følge de grønne VHK-damer, som har en stor plads i mit hjerte. Jeg er i hallen til stort set alle deres hjemmekampe og de resterende dame- og herrekampe bliver så vidt muligt fulgt på tv.

Det var lidt om det, som jeg laver og interesserer mig for og som du kan læse, så har jeg mange jern i ilden. Der er derfor tit knald på med møder, håndboldkampe og andre aktiviteter, men det er nu rart nok. Jeg vil dog ikke have et så aktivt liv, hvis jeg ikke havde min hjælper til at hjælpe mig igennem dagligdagen.

Omvendt har jeg også ofte dage, hvor jeg er hjemme og arbejder ved computeren en hel dag. På de dage er hjælperens rolle at kunne være fluen på væggen og underholde sig selv med en bog, Netflix eller en hobby.

Mit handicap er muskelsvind, men det er egentlig bare en bred betegnelse for en lang række forskellige muskelsygdomme. Alle grene af muskelsvind har et latinsk navn, men kort fortalt, så bruger og har jeg altid brugt el-kørestol, da jeg aldrig har kunnet gå. Jeg har en skæv ryg, forkortede ledbånd samt svage lunger og hjerte, men selvom det lyder voldsomt, så er det ikke noget, der påvirker mig i det daglige. Jovist, jeg kan ikke alt og jeg bliver hurtigere udmattet, men jeg kan stadig deltage i møder og tage i hallen for at se håndbold, når jeg har min hjælper.

Så hvis du har lyst til at være en del af mit liv, hvor du hjælper mig igennem dagligdagen med alt lige fra påklædning, personlig pleje, rengøring, madlavning og til at være chauffør til diverse aktiviteter, så skal du søge jobbet som handicaphjælper for mig.

Jeg har altid haft en hjælper tilknyttet, så jeg er vant til at have et andet menneske tæt på livet. Og tæt på, det kommer man. Andet er stort set umuligt, når man tilbringer så meget tid sammen. Derfor er det også altafgørende, at kemien passer sammen, for ellers bliver det træls for begge parter.

Hvis du stadig læser med, så må jeg jo have fanget din interesse. Det lover godt, men ligesom du har nogle kriterier til et kommende job, så har jeg selvfølgelig også nogle krav til min kommende hjælper.

Jeg forventer, at du:

  • Har kørekort kategori B
  • Er en ung mand mellem 20 og 40 år
  • Er fleksibel ved sygdom hos kollegaer
  • Er moden, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændig
  • Er pligtopfyldende og har ordenssans
  • Har gåpåmod og en god arbejdsmoral
  • Er udadvendt og har et godt humør

Det er ikke påkrævet, at du har nogen uddannelse eller anden form for joberfaring indenfor området, da jeg lærer mine hjælpere op i de ting, som jeg har brug for. Jeg foretrækker dog, at du har mulighed for at varetage jobbet i mindst to år på fuld tid, da det tager et lille halvt år inden, du er fuldt ud oplært.

Selve jobbet har base hjemme hos mig i Tapdrup. Derudover vil der være ledsagelse til alt fra møder, håndboldkampe, tandlægebesøg, indkøbstur og på tur med vennerne.

Arbejdstiderne kan være meget variable, men langt størstedelen af vagterne ligger på et sted mellem 12 og 18 timers varighed fordelt på alle døgnets 24 timer og alle ugens syv dage. Der er ikke noget fast rulleskema, men jeg laver vagtplaner løbende, så man kender sin arbejdsplaner tre uger frem.

Jeg har i forvejen otte hjælpere på varierende timeantal og du vil dermed blive det niende medlem af mit hjælperteam. Stillingen er på 28 timer om ugen, men du får automatisk flere timer i nogle perioder, da du sammen med de andre hjælpere skal dække ind, når dine kollegaer er syge eller er på ferie.

Hvis jobbeskrivelsen har vakt din interesse, må du gerne sende en ansøgning til mig og så vil jeg personligt udvælge nogen til en samtale.

Yderligere oplysninger:

Stillingen lyder på 28 timer om ugen plus det løse.

Arbejdsstedet er i Tapdrup.

Du kommer til at arbejde i et totalt røgfrit miljø.

Sidste ansøgningsfrist er den 26. januar 2020.

Samtaler afholdes løbende.

Ansættelsesstart hurtigst muligt.

Såfremt du ikke har hørt noget inden den 2. februar 2020, kan du betragte stillingen som besat til anden side.

Uddybende ansøgning om dig selv, dine interesser og evt. tidligere jobs og med relevante bilag bedes fremsendt til Mads Georgi på mail [email protected].

Ved eventuelle spørgsmål angående stillingen kan jeg kontaktes på ovenstående mail.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-hjælper", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-hjælper
  • Viborg
  • Søndag den 26. januar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-hjælper i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-hjælper i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-hjælper.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-hjælper i Viborg over tid

Dato Alle jobs som sosu-hjælper
17. december 2024 9
16. december 2024 10
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 10
12. december 2024 11
11. december 2024 10
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 8
4. december 2024 7
3. december 2024 7
2. december 2024 7
1. december 2024 7
30. november 2024 7
29. november 2024 8
28. november 2024 8
27. november 2024 7
26. november 2024 5
25. november 2024 6
24. november 2024 8
23. november 2024 8
22. november 2024 9
21. november 2024 10
20. november 2024 10
19. november 2024 6
18. november 2024 7
17. november 2024 8