Medarbejder søges til Etablissements controllingsektion i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du lyst til at arbejde med styring af Materiel inden for Forsvarsministeriets område?
Vi søger en kompetent og serviceminded kollega fyldt med humor, til at indgå i materielteamet, som er en del af Ejendomsstyrelsens Etablissements controllingsektion.

Om os

Etablissements controllingsektionen hører under Driftsafdelingen. Driftsafdelingen indgår som én af fire afdelinger i Servicedivisionen, der varetager hele facility managementområdet.

Driftsafdelingen består af fem sektioner, og er ansvarlig for Ejendomsstyrelsens samlede facility management. Etablissements controllingsektionens hovedopgaver er controlling, fakturering, procesudarbejdelse og materielforvaltning. Materielforvaltningsopgaven indebærer anskaffelse og forvaltning af køretøjer, maskiner, materiel, inventar, serviceydelser samt forbrugsmaterialer.

Opgaver skal ofte løses i et højt tempo og med korte deadlines. Vi lægger imidlertid stor vægt på et uformelt arbejdsmiljø og teamwork, hvor der også er mulighed for fleksibilitet for den enkelte. Vi lægger ligeledes vægt på høj faglighed, godt købmandskab, professionelle løsninger og at der er plads til en stor grad af frihed i opgaveløsningen.

Om stillingen

Du vil skulle indgå i et team, der pt. består af seks medarbejdere, der beskæftiger sig med styring af materiel. Fire af medarbejderne vil være placeret på Hjørring Kaserne og to er placeret på Kastellet, København. Denne stilling er fysisk placeret på Kastellet, København.

Du vil primært skulle beskæftige dig med en lang række opgaver inden for styring af materiel, herunder:
• Omlagringer af materiel og materialer
• Løbende afskrivning af forbrugsmateriel
• Udarbejdelse af månedlige forbrugslister
• Driftsopgaver
• Oprettelse af vedligeholdelsesmeddelelser
• Varemodtagelse
• Sagsbehandling
• Tilsyn og kontrolopgaver
• Mønstring, herunder planlægning og koordination

Der vil forekomme rejseaktivitet i forbindelse med mønstringer og lignende, primært af et par dages varighed, hvilket du skal være indstillet på.

Om dig

Du har en relevant erhvervsuddannelse med svendebrev/uddannelsesbevis inden for området, gerne kombineret med relevant erfaring, eksempelvis fra lignende stillinger i staten.

Vi ser gerne at du har allerede gennemført minimum 1 obligatorisk- og 1 valgfag fra akademiuddannelsen med fokus på ledelse eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau. Såfremt du ikke allerede har det, skal du være klar på at tage denne uddannelse.

Er du militær, er du udnævnt oversergent. Alternativt er du en erfaren sergent, der er vurderet egnet til næste niveau.

Derudover vil der ses positivt på, at du har kendskab til forsvarets materiel og baggrund og har erfaring med DeMars/SAP/SAP PM.

Som person har du humor, arbejder selvstændigt og i teams, og du er løsningsorienteret. Herudover er du analytisk og kan arbejde struktureret og målrettet. Stillingen kræver, at du kan have flere bolde i luften ad gangen, trives i en travl hverdag, arbejder resultatorienteret og er god til at holde fokus på fastlagte deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Det er vigtigt for os, at du værdsætter og bidrager til det gode samarbejde og læring på tværs af fagligheder.

Ansættelsesvilkår

Som civil bliver du ansat og aflønnet i henhold til Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for stampersonels forhandlingsområde. Basislønnen udgør 27.424,52 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Militær:
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Du har som militært ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Endvidere er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du rette henvendelse til chef for Etablissements controllingsektionen, Trine Nørgaard Bakholm på telefon 72 81 34 21.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Dorthe Rasmussen på telefon 7281 9169.

Sådan søger du:
Ansøgningsfristen er 22. april 2022. Vi holder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og svendebrev. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Supply Chain Management", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Supply Chain Management
  • København Ø
  • Fredag den 22. april 2022

Lignende jobs

  • Supply Chain specialist til [xxxxx]

    Forestil dig, at du sikrer, at rigtig mange professionelle Apple brugere i Danmark får deres vigtigste arbejdsredskab leveret til aftalt tid. Forestil dig samtidig, at kollegaerne i kundecenter..
    • Supply Chain Manager
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Supply Chain Coordinator

    ”Hej, mit navn er Karsten, og jeg er Head of Supply Chain i [xxxxx] Jeg leder lige nu efter en Supply Chain Coordinator til at sikre den fortsatte udvikling og optimering af vores vareflow til d..
    • Supply Chain Manager
    • København K
    Få mere info
  • barchef manager søges

    for the best nice party cocktail bar are we looking for a day and night manager - with manye different work possibilites - please send our cvKilde: [xxxxx]
    • Supply Chain Manager
    • København K
    Få mere info
  • Operations Officer - IX STUDIOS

    IX STUDIOS was founded in Copenhagen by designer Louise Mygind Andersen. We make quality unisex jewellery in gold and silver that you can wear with style. IX STUDIOS means Danish craftsmans..
    • Supply Chain Manager
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som supply chain manager i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte supply chain management i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal supply chain manager.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte supply chain manager i København Ø over tid

Dato Alle jobs som supply chain manager
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0
20. august 2024 0
19. august 2024 0
18. august 2024 0
17. august 2024 0
16. august 2024 0
15. august 2024 0
14. august 2024 0
13. august 2024 0
12. august 2024 0
11. august 2024 0
10. august 2024 0
9. august 2024 0
8. august 2024 0