Sygeplejerske til Team for Lindrende Behandling i Thisted

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brænder du for et arbejde, hvor den holistiske patienttilgang er i højsædet? Hvor patientens og dennes families symptomer og udfordringer er i fokus? Hvor du kan anvende din store faglige ballast og evne til at tænke kreativt for at skabe de mest optimale rammer og løsninger for patienterne?

Har du lyst til at udvikle og styrke det palliative tilbud for borgerne i vores område, og er du en stærk formidler og underviser med lyst til også at løfte vores samarbejdspartnere?
Så læs med her:

Team for Lindrende Behandling i Thisted (TLB) søger en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer per uge.

Om os:
TLB har til huse på Aalborg Universitetshospital, Thisted, men er organisatorisk hjemhørende under Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.
Vi dækker et optageområde på knap 100.000 nordjyder og er det specialiserede palliative tilbud for borgerne i Thisted, Morsø Kommuner samt den sydlige del af Jammerbugt Kommune. Vi har til ethvert tidspunkt ca. 60-70 samtidige patientforløb. Ca. 90% af patienterne har en cancerdiagnose, mens øvrige ca. 10% har terminal medicinsk sygdom.

TLB yder specialiseret palliation og arbejder overordnet på at udvikle, implementere og udføre en helhedsorienteret palliativ indsats til mennesker med livstruende sygdom og en kompleks symptombyrde.
Vi arbejder ud fra WHO’s og Sundhedsstyrelsens definitioner på palliation, hvor begrebet Total Pain står centralt. Derfor består vores opgave i at lindre lidelse indenfor såvel det fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle domæne.

TLB tæller 2,5 sygeplejerske, en læge, en psykolog samt fast tilknytning af fysioterapeut, socialrådgiver og sygehusets hospitalspræst.
TLB har alene ambulant funktion, der er ikke tilknyttet et sengeafsnit. Imidlertid har Medicinsk Afdeling M5 4 senge hvortil TLB’s patienter har fortrinsret.

TLB arbejder sammen med de to øvrige teams under Aalborg Universitetshospital placeret i Aalborg og Farsø, ligesom der er samarbejde med de regionale Hospices i Region Nord og Midt. Desuden er der tæt samarbejde med husets øvrige afdelinger, de praktiserende læger og hjemmesygeplejen.

Funktionsområde:
  • Udefunktion/ambulant funktion, hvor teamet, som konsulenter og rådgivere, udøver lindrende behandling ved alvorligt syge patienter og deres familie i eget hjem.
    Der er ofte behov for en tværsektoriel koordinerende indsats som en indbygget del af arbejdet.
    Udover hjemmebesøg er der også mulighed for at tilse patienter ambulant på sygehuset.
  • Tilsynsfunktion i huset, særligt i tilknytning til M5, hvor teamet hver morgen deltager i afdelingens tavlemøde med henblik på gensidig sparring.
  • Rådgivning af samarbejdspartnere i såvel primær-, som sekundærsektoren.
  • Undervisningsopgaver er en integreret del af arbejdet i teamet. Vi har undervisningsopgaver på social og sundhedsskolen, på sygeplejeuddannelsen og på efteruddannelsen af hjemmesygepleje og hjemmepleje i Thisted Kommune.

Kvalifikationskrav:
  • Dansk autorisation som sygeplejerske.
  • Gerne fagområdegodkendt specialistuddannelse i palliation eller tilsvarende dokumenteret uddannelse indenfor området - eller lyst til at erhverve dig dette.
  • B-kørekort
  • Dokumenteret bred klinisk erfaring (og evt. uddannelse) indenfor kræftområdet og medicinske patienter.
  • I stand til at anvende almindeligt IT-udstyr og programmer (EPJ, Teams, FMK osv.)

Forventninger til dig som sygeplejerske:
  • Du er engageret, fleksibel og har gode medmenneskelige og kommunikative evner.
  • Du er en god holdspiller, der samtidig evner at arbejde selvstændigt.
  • Du er nysgerrig, har lyst til at lære nyt og har udviklet en ægte interesse for det palliative felt.
  • Du ønsker at løse teamets kerneopgave og bidrager naturligt til såvel kvalitetssikring som til den videre udvikling af teamet og dets tilbud.
  • Du trives i at skulle udvise overblik og evner at koordinere indsatsen både på tværs af teamet og tværsektorielt.

Arbejdsområder:
  • Udføre ansvarlig og god klinisk sygepleje i det tværfaglige team. Du skal evne selvstændigt at planlægge og varetage konsultationsarbejde i forbindelse med opfølgningen af patienterne.
  • Medvirke til at patienter og pårørende kontinuerligt ydes relevant pleje og gives relevante tilbud i forløbet.
  • Medvirke til at sikre kontinuitet i forløbet uanset hvor patienten måtte befinde sig.
  • Iværksætter den nødvendige pleje og behandling i samarbejde med det øvrige team.
  • Rådgiver og vejleder såvel patient, pårørende og kolleger ud fra de gældende problemstillinger.

Vi tilbyder:
  • Grundig oplæring og indføring i teamets arbejdsopgaver det første år.
  • Mulighed for uddannelse i palliation på forskellige niveauer.
  • Kolleger med stor erfaring, høj faglig kompetence og stort engagement.
  • Vekslende arbejdsdage hvor ikke alt kan forudses ved dagens start.
  • Høj grad af autonomi i det daglige arbejde.
  • Ugentlige tværfaglige konferencer og månedlig undervisning internt i teamet.
  • Mulighed for at deltage i nationale såvel som internationale faglige arrangementer.


Formalia:
Der er ansøgningsfrist d. 21.02.2024. Der er opstart i jobbet d. 01.04.2024 eller efter aftale.
Vi afholder samtaler d. 27.02.2024. Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.

På Aalborg Universitetshospital er det besluttet, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansættes på afdelingsniveau frem for afsnitsniveau og alle stillinger er med vagtforpligtigelse. Intentionen med ændringen er blandt andet at understøtte kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne samt medvirken til at øge og styrke de sygeplejefaglige kompetencer.

Dit primære ansættelsessted vil være Team for Lindrende Behandling, Thisted. Du må forvente eventuelt også at skulle gøre tjeneste ved andet vagtbærende afsnit på Thisted sygehus. Der vil blive orienteret nærmere herom ved ansættelsessamtalen.

Om Aalborg Universitetshospital:

Hvis du vil vide mere:
Så er du velkommen til at kontakte:

Funktionsansvarlig afdelingslæge Kristian Qvist, Team for Lindrende Behandling på mail: eller på tlf. 97651159

Chefsygeplejerske Hanne Hartmann, Onkologisk afdeling på mail: eller på mobil: 51160836

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 5.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
24. december 2024 720
23. december 2024 718
22. december 2024 704
21. december 2024 702
20. december 2024 701
19. december 2024 636
18. december 2024 625
17. december 2024 613
16. december 2024 626
15. december 2024 681
14. december 2024 681
13. december 2024 698
12. december 2024 705
11. december 2024 683
10. december 2024 669
9. december 2024 676
8. december 2024 674
7. december 2024 682
6. december 2024 685
5. december 2024 674
4. december 2024 629
3. december 2024 644
2. december 2024 608
1. december 2024 631
30. november 2024 616
29. november 2024 604
28. november 2024 598
27. november 2024 569
26. november 2024 580
25. november 2024 590
24. november 2024 656