Udviklingssygeplejerske til regionsklinikkerne

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Regionsklinikkerne i Region Nordjylland søger en udviklingssygeplejerske, som er visionær og brænder for at udvikle almen praksis, og som er klar til at tænke opgaveløsningen anderledes.

Region Nordjylland driver for øjeblikket fem regionsklinikker placeret rundt omkring i hele regionen - Hurup, Pandrup, Brønderslev, Sindal og Læsø med i alt omkring 16.000 sikrede. Endnu en klinik er på vej 1. maj 2024 i Skelund.

Du bliver som udviklingssygeplejerske en del af en større organisation, hvor vi arbejder med fællesskab på tværs. Det giver gode muligheder for sparring og udvikling på mange områder, og du skal være klar på lidt af hvert.

I Region Nordjylland ser vi med regionsklinikkerne muligheder for at tænke nye og sammenhængende patientforløb i et spændende samarbejde med andre aktører på området såsom kommuner og hospital.

Som udviklingssygeplejerske arbejder du tæt sammen med den lægefaglige ansvarlig samt lederen af regionsklinkkerne. Du vil i samarbejde med den lægefaglig ansvarlige være aktiv i koordinering af kvalitetsarbejde på tværs af regionsklinikkerne. Du har bl.a. en særlig rolle i at opsøge og udarbejde data i forhold til kvalitet og patientsikkerhed samt til at igangsætte, formidle og følge op på tiltag, der forbedrer den faglige såvel som den patientoplevede kvalitet. Alt sammen i tæt samarbejde med de ledende sygeplejersker samt personalet i vores klinikker.

Vores vision er, inden for tydelige rammer, at levere en ensartet høj kvalitet og udvikle gode patientforløb og sundhedstilbud.

Opgaverne i dagligdagen er mangeartede og omskiftelige, og du skal derfor kunne arbejde selvstændigt samt kunne håndtere at have mange bolde i luften.

Opgaverne vil ud over kvalitets- og udviklingsarbejde bl.a. omfatte:
  • Tovholder på projekter
  • Administrative opgaver forbundet med ydelsesregistrering, returregninger m.m.
  • Vedligehold og udvikling af personalenet samt klinikkernes hjemmesider
  • Deltage i planlægning og afvikling af interne kursusdage, fokusmåneder, undervisningsseancer og lignende
  • UTH og klagesager
  • Sparring og supervision for såvel personale samt ledergruppen
  • Vagtplanlægning for distancelæger
  • Deltage i brugerråd
  • Deltage i drift i klinikkerne
  • Ad hoc opgaver i relation til natlægevagten

Vi kan tilbyde:
  • Fleksibilitet i et spændende og udfordrende arbejde, hvor du selv kan være med til at præge din hverdag
  • Mulighed for at udvikle sundhedsfagligheden blandt personalet i klinikkerne
  • Et job hvor der er en uhøjtidelig omgangstone, og hvor vi sammen løser de udfordringer, vi støder på ud fra devisen ”intet er for småt og er intet for stort
  • En hverdag der er præget af dynamik, høj intensitet samt et udviklende og lærerigt arbejdsmiljø


Den vi søger er:
  • Fleksibel og god til at samarbejde og lade alle ressourcer komme i spil til løsning af klinikkernes opgaver
  • Interesseret og meget gerne erfaring fra kvalitetsudvikling og vil være med til at løfte dette på tværs af regionsklinikkerne
  • En medspiller, der formår at spille andre gode og tør stille de frække spørgsmål
  • En sygeplejerske med flair for IT

Du refererer personalemæssigt til Lederen af Regionsklinikkerne i Region Nordjylland, og arbejdstid og sted vil blive planlagt i samarbejde med denne. Der forventes en stor grad af fleksibilitet, men til gengæld er der gode mulighed for indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter relevant overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid.

Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist er den 1. maj 2024. Samtaler afholdes tirsdag den 7. maj 2024.

For spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Leder af Regionsklinikker i Region Nordjylland Anja Kokholm på tlf. 20 58 34 70 eller via mail eller lægefaglig ansvarlig Kirsten Damkjær på tlf. 20 71 17 42 eller via mail:

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 16.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
3. februar 2025 625
2. februar 2025 609
1. februar 2025 616
31. januar 2025 612
30. januar 2025 587
29. januar 2025 577
28. januar 2025 565
27. januar 2025 567
26. januar 2025 609
25. januar 2025 610
24. januar 2025 638
23. januar 2025 672
22. januar 2025 677
21. januar 2025 687
20. januar 2025 701
19. januar 2025 752
18. januar 2025 760
17. januar 2025 775
16. januar 2025 782
15. januar 2025 802
14. januar 2025 796
13. januar 2025 786
12. januar 2025 814
11. januar 2025 820
10. januar 2025 822
9. januar 2025 797
8. januar 2025 773
7. januar 2025 752
6. januar 2025 715
5. januar 2025 710
4. januar 2025 712