Sygeplejerske søges til Opvågningen, Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Er du klar til nye udfordringer med den enkelte patient i centrum? Holder du af instrumentel og kompleks sygepleje og en omskiftelig hverdag med mulighed for fordybelse? Ønsker du at dygtiggøre dig og få bred klinisk erfaring med både elektiv- og akut kirurgisk sygepleje? Så er Opvågningen det helt rette sted for dig!

Vi er en stor afdeling i vækst. Vi har et højt patientflow, godt arbejdsmiljø og godt fællesskab. Vi prioriterer udvikling, og mulighed for læring af kompleks sygepleje, og du får en grundig oplæring og fleksibel vagtplan med weekendvagter ca. hver 5. weekend, når du starter hos os.

Hvad vil det sige at være sygeplejerske i Opvågningen?
At være sygeplejerske hos os indebærer at have fokus på den enkelte patient samt prioriteret tid hos patienterne. Vi står klar til at modtage patienterne efter deres operationer, og du får mulighed for at afslutte de fleste postoperative forløb, eller videregive et komplekst forløb til en kollega ved vagtskifte. Du følger og monitorerer patienten tæt og har ansvaret for 1-3 patienter af gangen.

Vi har et fagligt miljø, hvor der altid er mulighed for sparring – både mono- og tværprofessionelt. Vi modtager derudover dagkirurgiske patienter fra øre-, næse- og halskirurgien og ortopædkirurgien (knæ og fødder).Disse patientgrupper er meget forskellige, da nogle har fået lavet et mindre rutinemæssigt indgreb, mens andre for ganske nyligt har fået en cancerdiagnose. Der følger derfor en stor informations- og vurderingsopgave med disse patienter qua de accelererede forløb, og det er vores opgave at sørge for, at patienterne er trygge ved at komme hjem efter deres operation.

Vi har et højt fagligt niveau, og arbejder ud fra evidensbaserede instrukser i PRI. Vi har det sidste nye apparatur, og der kan opstå mulighed for at passe både respiratorpatienter og NIV-patienter. Vi er specielt gode til kvalme- og smertebehandling, stabilisering med inotropi og generelt utrolig dygtige til at tage hånd om den kirurgiske patient. Vi arbejder ud fra ramme- og basisordinationer og har et meget tæt samarbejde med afdelingens læger. Det giver os en stor tryghed, at vi kan være tilstrækkelige i vores daglige arbejde.

Om Opvågningen
I hele Opvågningen er der i alt 35 pladser fordelt på 5 forskellige satellitafsnit:
Opvågning 1: En døgnbemandet centralopvågning med plads til i alt 9 opvågningspatienter. Her modtages patienter fra alle kirurgiske specialer samt, i sjældnere tilfælde, intensive og intermediære patienter.
Opvågning 2: En opvågningssatellit med plads til 4 patienter med samme patientkategorier som i Opvågning 1.
Opvågning H: Satellit med plads til 7 ØNH-patienter. Her modtages både dagkirurgiske og indlagte patienter fra øre-næse-hals specialet.
Opvågning 3 og O6: Satellit med plads til 12 patienter; 6 ortopædkirurgiske sengepladser.
Derudover har vi lokaler i Forberedelse og Opvågning hvor vi nyligt har åbnet et forberedelsesrum, hvor vi hjælper O-anæstesi med at lægge smerteblok og diverse katetre.
Sygeplejeopgaverne er komplekse, og kan knytte sig til såvel præ- som postoperativ behandling. Nogle patienter kræver kortvarig respiratorbehandling og intensiv observation og pleje i det første døgn. Andre patienter modtages og hjemsendes i Opvågningen med de sygeplejeopgaver, der følger med det. Vi tager hånd om alt fra børn til voksne, ellers raske eller multisyge patienter.

Vi forbereder os derudover på at flytte ud på NAU, hvor sengekapaciteten øges til 96 senge, med plads til mere forberedelse og dagkirurgi. Vi arbejder derfor i en meget omskiftelig hverdag, hvor vi hurtigt skal kunne etablere os i nye afsnit, men med et miljø, hvor der er mulighed for at du kan sætte dit eget præg.

Hos os bliver du dygtig til
Som sygeplejerske i Opvågningen bliver du dygtig til korttidssygepleje, til hurtigt at etablere kontakt med patienten og de pårørende, og du bliver god til at vurdere og reagere hurtigt på udsving i patienternes tilstand. Du får et stort netværk på hospitalet, og du får et tæt samarbejde med anæstesien og den modtagende afdeling. Derudover dygtiggøres du i hele det dagkirurgiske forløb og får lov til at følge patienten helt til dørs.

Din opstart hos os
Når du starter hos os, får du en grundig oplæring, en mentorsygeplejerske og du er ikke en del af normeringen i 4-6 uger. Her anerkender vi, at du er ny og at det tager tid at tilegne sig ny viden. Hos os er det fuldt legalt at stille spørgsmål og reflektere over patientsituationer. Derudover indeholder oplæringen diverse kurser, fx ABL, akupunktur- og ventilationskursus. Du får også muligheden for at følge anæstesien en dag for at blive introduceret til det peroperative forløb.

Vi tilbyder dig
Hos os får du en spændende og udfordrende hverdag, hvor ikke to dage er ens. Vi har et rigtig godt fællesskab, både fagligt og socialt, og i de stille perioder har vi tid til at lære hinanden rigtig godt at kende. Helt særligt er det også, at du kan holde fuldt fokus på dine patienter. Du er hos din patient til vedkommende skal overflyttes, skal udskrives, eller til din kollega tager over.

Vi har mange forskellige mødetider og tilbyder derfor mulighed for en fleksibel hverdag. Dagarbejde hos os betyder, at du skal kunne arbejde mellem klokken 07.00 og 19.00 i varierende timetal. Det betyder også, at du skal varetage forskellige funktioner og arbejdsopgaver i løbet af en arbejdsdag. Derfor er der også færre weekendvagter og helligdagsvagter, da vi følger operationsprogrammet. Du får indflydelse på din vagtplan, og vi arbejder ca. hver 5. weekend i 8-timers vagter.

Om dig
Vi leder efter dig, der: Meget gerne har kendskab til kirurgisk og akut sygepleje, eller har lyst til at dygtiggøre dig indenfor dette felt. Har evnen til hurtigt at etablere kontakt og tillid til patienter og pårørende. Det er vigtigt, at du i løbet af kort tid kan målrette plejen til patienterne. Elsker forandringer og trives med en højt patientflow. Har en anerkendende tilgang til samarbejde – såvel mono- som tværprofessionelt. Har overblik, situationsfornemmelse og en god positiv energi. Vil du vide mere?

Kontakt Klinisk Afsnitskoordinator Christina Stensborg Jensen på telefon 97661754, eller på mail [email protected]. Eller kig forbi et af afsnittene, så fortæller vi gerne hvad vi laver hos os, og hvorfor Opvågningen skal være din nye arbejdsplads!

Praktisk
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR. Stillingen er på fuldtid. Der er både dag, aften og natarbejde. Der er 8 timers vagt ca. hver 5. weekend

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 16.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
24. december 2024 720
23. december 2024 718
22. december 2024 704
21. december 2024 702
20. december 2024 701
19. december 2024 636
18. december 2024 625
17. december 2024 613
16. december 2024 626
15. december 2024 681
14. december 2024 681
13. december 2024 698
12. december 2024 705
11. december 2024 683
10. december 2024 669
9. december 2024 676
8. december 2024 674
7. december 2024 682
6. december 2024 685
5. december 2024 674
4. december 2024 629
3. december 2024 644
2. december 2024 608
1. december 2024 631
30. november 2024 616
29. november 2024 604
28. november 2024 598
27. november 2024 569
26. november 2024 580
25. november 2024 590
24. november 2024 656