Sygeplejerske søges til Intensiv og Medicinsk Sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital – Thisted

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vil du udfordre din faglighed hver eneste dag i et afsnit, hvor det gode arbejdsmiljø og høj faglighed er hinandens forudsætninger. Du bliver en del af en personalegruppe, hvor humøret altid er højt, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer tid til faglig sparring og udvikling. Du står aldrig alene, og vi har allerede lagt planer for din opstart hos os. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Vi tilbyder en spændende, indholdsrig og udfordrende hverdag, hvor du får mulighed for at udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer. Vi er et afsnit, som spænder bredt fra den intensive patient over den intermediære patient, medicinske observationspatient til opvågningspatienten. Hos os er der altid specialuddannede og erfarne sygeplejersker på arbejde, og du lærer nyt hver eneste dag. Hos vores medicinske observationspatienter er det 1 sygeplejerske til 2 patienter, ved de intensive patienter er plejen 1:1, og hos vores intermediære patienter er det 1 sygeplejerske til 2 patienter.

Dine opgaver som sygeplejerske
Vi ved, at mange efterspørger eksempler på opgaven i hverdagen, så her kommer et par stykker. Som sygeplejerske hos os går du stuegang, håndterer infusionsmedicin, observerer og monitorerer akut dårlige patienter – herunder TOKS og iværksættelse af behandling, varetager sygeplejen til en bred patientskare, har tæt fagligt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut, specialafdelinger, BDA, kommune, pårørende, misbrugscentre, Respirationscenter Vest og rehabiliteringsafsnit. Kort sagt får du lynhurtigt opbygget en bred sygeplejefaglig viden.

Hos os får du
  • Grundig og målrettet oplæring til afsnittets specialer på to måneder med teoretisk undervisning. I oplæringsperioden møder du til vagterne uden at være en del af normeringen.
  • Et arbejde på et spændende afsnit med en skiftende hverdag, fyldt med udfordringer for alle uanset erfaring.
  • Forskellige patientkategorier – medicinske observationspatienter, intermediær-, intensiv- og opvågningspatienter.
  • Engagerede, initiativrige og glade kolleger, der vægter det sociale sammenhold højt - også i fritiden.
  • Kolleger med bred faglig erfaring – som vi meget gerne deler ud af.
  • Fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse, hvor du får mulighed for medindflydelse.
  • Vi tilstræber to skift-vagter.
  • Mulighed for på sigt at tage specialuddannelsen til intensivsygeplejerske.
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger meget tæt på, du står aldrig alene.

Vi lægger stor vægt på
  • Løbende udvikling af dine kompetencer.
  • Et godt og tillidsbaseret samarbejde med patient og pårørende under indlæggelsesforløbet.
  • At sikre det gode patientforløb, både under og efter indlæggelsen.

Vi forstiller os at du
  • Er uddannet sygeplejerske og har dansk autorisation.
  • Er fleksibel og kan handle selvstændigt i en skiftende hverdag.
  • Har lyst til at bidrage til et sjovt og godt kollegialfællesskab. Vi har stor glæde af hinanden i fritiden.
  • Vil bidrage til fortsat udvikling af sygeplejen i vores afsnit.


Om Intensiv og Medicinsk Sengeafsnit:
Afsnittet er et højteknologisk afsnit med 8 døgndækkende senge fordelt på 3 intensive senge, 2 intermediære senge, 2 medicinske observationssenge og 1 opvågningspatient i aften/nat/ weekender og helligdage. Kompleksiteten i sygeplejen er varierende afhængig af patientens tilstand, ligeledes er indlæggelsestiden.

Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Der er ansat kliniske vejledere og praktikvejledere til at varetage disse opgaver med hjælp fra den øvrige personalegruppe.

Læs/se mere om vores afsnit her:
Hjemmeside:
Video:

Vil du vide mere
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Kirsten Søe Kibsgaard på tlf. 97650607.
Du er ligeledes meget velkommen til at lave en aftale om at besøge os og måske være med i en vagt, så du kan se rammerne og møde dine måske nye kolleger og leder.

Praktisk
Der er ansøgningsfrist søndag den 15. december 2024.
Vi afholder samtaler onsdag den 18. december 2024.
Der er opstart i jobbet i forhold til ansøgningstidspunkt eller efter nærmere aftale.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR. Arbejdstid: Stillingen er på fuld tid/deltid, 33 – 37 timer.

Arbejdstiden er med skiftende vagter. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 4.12.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
8. januar 2025 773
7. januar 2025 752
6. januar 2025 715
5. januar 2025 710
4. januar 2025 712
3. januar 2025 716
2. januar 2025 713
1. januar 2025 707
31. december 2024 726
30. december 2024 727
29. december 2024 719
28. december 2024 718
27. december 2024 717
26. december 2024 715
25. december 2024 719
24. december 2024 720
23. december 2024 718
22. december 2024 704
21. december 2024 702
20. december 2024 701
19. december 2024 636
18. december 2024 625
17. december 2024 613
16. december 2024 626
15. december 2024 681
14. december 2024 681
13. december 2024 698
12. december 2024 705
11. december 2024 683
10. december 2024 669
9. december 2024 676