Sygeplejerske med interesse for Psykiatri

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg Øst

Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, Psykiatrisk sengeafsnit Afsnit S1 søger 1 sygeplejersker til fast stilling pr. 1.1.23.

Afsnit S1er et sengeafsnit i Afdeling for Psykoser primært for voksne fra 35 år med psykosesygdomme.

Om Jobbet:

Jobbet er på 37 timer ugentlig i skiftende vagter, med mulighed for 12-timers vagter hver 3.weekend, hvis det ønskes, og på sigt med funktion som ansvarshavende sygeplejerske.

Om dig:
  • Er uddannet sygeplejerske og har interesse i og lyst til psykiatri
  • Kan arbejde med de psykodynamiske og miljøterapeutiske principper
  • Medvirker til at kvalitetssikre sygeplejen
  • Er iderig, dynamisk og omstillingsparat
  • Kan håndtere en travl hverdag med et varierende flow af patienter
  • Har organisatorisk indsigt i klinikken
  • Har IT kompetencer på brugerniveau
  • Deltager aktivt og prioriterer et fagligt og udviklende læringsmiljø, samt kan reflektere over egen og kollegaers handlinger i praksis
  • Har sans for prioritering, struktur og koordinering
  • Har en positiv tilgang til forandringer og udvikling
  • Kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø
  • Kan bevare overblikket i akutte og fagligt krævende situationer


Vi tilbyder:
  • God introduktion og mentorordning
  • Supervision hver 14.dag
  • daglig kollegial sparring
  • Udviklings- og trivselssamtale med fokus på kompetenceudvikling
  • Godt kollegialt fællesskab
  • Konflikthåndteringskursus samt 2 årlige vedligeholdelses dage
  • Psykiatri-relevante kurser som obligatorisk introduktion til specialet


Om os:

Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt i klinikken.
I klinik Syd arbejdes med kontaktpersonfunktion og generelt vægtes tværfagligt samarbejde højt. Vi er midt i en proces, hvor der indføres Patientens Team med øget fokus på patient- og pårørendeinddragelse og gode patient forløb.
I S1 kan vi tilbyde et godt arbejdsmiljø med plads til det at være ny. Vi har dagligt faglig udvikling i fokus, dette bl.a. gennem tæt tværfagligt samarbejde, refleksion og supervision, samt mulighed for fagrelevante kurser og efteruddannelser.
Som sygeplejerske på S1 bliver det dig, du bruger som redskab i arbejdet med patienten, hvormed du ikke bare vil opleve en faglig, men også personlig udvikling igennem dit arbejdsliv.
Du kommer til at være en del af et team bestående af både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Du vil her blive tilknyttet som fast kontaktperson for 2-3 patienter, som du følger under hele deres indlæggelse i afsnittet. Du vil hermed få en central rolle for patienten, hvor du bliver en del af dennes faste holdepunkt, bliver koordinerende for indlæggelsesforløbet og får ansvaret for at bringe patienten trygt og sikkert tilbage til sin hverdag.
Du vil desuden være den, som har det overordnede ansvar for, i samarbejde med patienten, at tilrettelægge en sygepleje som tager udgangspunkt i lige præcis det, som den enkelte patient har brug for.
For at yde ensartet, situationsorienteret og individualiseret sygepleje, har vi i psykiatrien valgt at arbejde ud fra begrebsrammen Fundamentals of Care, og sygeplejemetoden Guidet Egen Beslutning, hvor vores sygepleje bygger på den relation, vi skaber med patienten.
God tid, opmærksomhed og omsorg spiller dermed en central rolle, ikke bare i mødet med patienten, men i høj grad også i mødet med dennes pårørende.
Hvis du bliver vores nye kollega i S1, så bliver du kollega med Malene. Malene udtaler om jobbet i S1 “Som sygeplejerske i S1 bruger jeg mine kompetencer, som jeg gennem 20 år i somatikken har fået med mig. Sygepleje er for mig sygepleje, men nu yder jeg blot sygepleje i en psykiatrisk kontekst. Vi har tid til at tale med patienterne og deres pårørende - det giver for mig stor tilfredshed i jobbet. Jeg fik en grundig og veltilrettelagt introduktion til det psykiatriske speciale og det har gjort skiftet fra somatikken til psykiatrien meget tryg. Vi har et helt særligt samarbejde og vi passer på hinanden på tværs af alle faggrupper i S1 og det er også medvirkende til, at jeg går glad på arbejde og også går glad hjem fra arbejde hver dag. Jeg kan helt klart anbefale dig, at blive en del af vores team i S1”.
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Afdelingerne Akut Psykiatri, Affektive Lidelser, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Afdeling for Psykoser har til huse på Brandevej i Aalborg Ø.

Målgruppen er patienter fra 35 år med psykotiske sygdomme indlagt til udredning, behandling og sygepleje. Der kan være indlagt yngre ned til 18 år og patienter med misbrug.

Vil du vide mere

Vi er meget åbne for, hvad du kan bidrage med. Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du at få mere at vide om afsnittet, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Kate Skjoldborg på mobil 2065 5107.

Du kan her læse mere om, hvordan det er at være og hvilke karrieremuligheder vi tilbyder.

Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden .

Det praktiske

Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
Der indhentes straffeattest på alle nyansatte medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Samtalerne afholdes: 24.11.22

Ansøgningen sendes til:

Ansøgning vedlagt relevante bilag bedes sendes via det elektroniske link til højre i stillingsopslaget.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Aalborg Øst
  • Torsdag den 17. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Aalborg Øst over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1