Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Aalborg
Vi søger derfor nye kolleger, der har lyst til at indgå i et fagligt fællesskab, hvor der er fokus på det relationelle og kontinuitet for patienterne.
Vi er en højt specialiseret afdeling, hvor vi har et tæt samarbejde på tværs af sengeafsnit og ambulatorium. Vi værdsætter det tværfaglige samarbejde og bidrager alle til det gode patientforløb.
Som sygeplejerske hos os bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi sætter barren højt for den sygeplejefaglige behandling og udvikling. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med plads til alle. Alle er gode til at drage omsorg for hinanden.
Gør en forskel hos os
Dit primære ansættelsessted vil være Hæmatologisk Ambulatorium, men for at understøtte sammenhængende patientforløb vil du indgå i weekendbemandingen i sengeafsnittet. Vi er et velfungerende afsnit med mange funktioner, bl.a. en undersøgelsesstue, en modtagelse, hvor vi modtager elektive og subakutte patienter og en række behandlingsstuer, hvor patienterne kommer til kemobehandling, antistofbehandling, blodtransfusioner og meget andet.
Du bliver en del af et hold af engagerede sygeplejersker, hvor nogle er nyuddannede og andre har mange års erfaring. Som sygeplejerske i ambulatoriet bliver du hurtigt dygtig til at observere og behandle den hæmatologiske patient.
Vi har, i forhold til de store diagnosegrupper, etableret tværfaglige diagnoserelaterede teams, som sikrer, at vi er på forkant med udviklingen inden for behandling og pleje til patienterne, og at vi kan yde en højt specialiseret sygepleje. Vi har fokus på (videre)udvikling af patientforløb, arbejdsgange, kvalitet for patienterne og arbejdsmiljø.
Som sygeplejerske hos os vil du opleve kolleger, der er meget engagerede og som har et højt fagligt niveau. Vi vægter desuden plads til humor og socialt samvær, som vi mener har stor betydning ind i en til tider travl hverdag. Vi er optaget af at skabe en god trivsel med udgangspunkt i medansvar, medindflydelse og fællesskab.
Afsnittet har tilknyttet en UUU-sygeplejerske med ansvar for uddannelse, undervisning og udvikling og en klinisk vejleder. Vi uddanner sygeplejestuderende på 1., 2. og 6. semester.
Om dig
Vi leder både efter dig der er nyuddannet, og dig der har klinisk erfaring med i rygsækken. Du er åben og positiv, og er dygtig til at kommunikere, både med patienter og med dine kolleger. Du har gode tværfaglige samarbejdsevner, er ansvarsbevidst og kan efter grundig introduktion arbejde selvstændigt, også når situationen kræver handling her-og-nu. Herudover ønsker vi os kolleger, der:
- Har erfaring med diverse IT-systemer, så som NordEPJ, labka, booking, webpas.
- Prioriterer og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Har lyst til personlig udvikling og som bidrager til udviklingen af den kliniske sygepleje.
- Deltager aktivt og positivt i forandringsprocesser og bidrager til, at vi kommer i mål.
Vi tilbyder dig…
En spændende og uforudsigelig hverdag, som er baseret på høj faglighed og et godt kollegialt samarbejde. Du får mange erfarne og engagerede kolleger, der gerne deler ud af deres viden og som du til enhver tid kan sparre med. Vi har et godt arbejdsmiljø, og en ledelse der giver plads til medindflydelse og medinddragelse, baseret på tillid og gensidig dialog. Vi tager godt imod dig, når du kommer, og den første måned eller to bliver du tilknyttet 1-2 kliniske makkere, ligesom der altid vil være en erfaren kollega, du kan sparre med. I starten afholder vi jævnligt opstartssamtaler, og som nyuddannet kan du også deltage i kursusforløbet Godt Fra Start.
Om os
Hæmatologisk Speciale er en del af Klinik Kirurgi og Kræftbehandling på Aalborg Universitetshospital. Hæmatologisk Speciale har højt specialiseret landsdelsfunktion inden for hæmatologi og modtager derfor patienter fra hele Region Nordjylland. Specialet varetager udredning og behandling af patienter med hæmatologiske sygdomme og i mindre grad af patienter med intern medicinske sygdomme. De hæmatologiske sygdomme er primært leukæmi, lymfekræft, myelomatose og anæmi, hvor behandlingen primært er Medicinsk Kræftbehandling.
På hverdage modtages patienterne via afdelingens modtagelse beliggende i Hæmatologisk Ambulatorium. Aften/nat/weekender og helligdage modtages patienterne via FAM, hvorfra de kommer direkte i sengeafsnittet.
Specialet består af et sengeafsnit, et ambulatorium og en forskningsenhed, herunder en klinisk forskningsenhed med henblik på protokollerede behandlinger.
Dit primære ansættelsessted er Hæmatologisk Ambulatorium, men du kan forvente eventuelt at skulle arbejde ved andre afsnit under Hæmatologisk Afdeling. Det drejer sig om Hæmatologisk Sengeafsnit. Dette sker altid ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum 4 uger.
Vil du vide mere?
Så kan du kontakte afsnitsledende sygeplejerske June Korup, Hæmatologisk Ambulatorium, på tlf. 97 66 38 65.
Praktisk
Ansøgningsfrist: 23.10.22
Vi afholder samtaler tirsdag 25.10.22 med ansættelse pr. 01.12.2022 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.
Arbejdstid: Stillingerne er på fuld tid med mulighed for deltidsansættelse efter endt oplæring.
Arbejdstiden vil indtil videre være dag, dog evt. med vagter i weekenderne. Du har weekendvagt hver 3. weekend, eller 2 weekender over en 6 ugers periode. Der vil efter oplæring være mulighed for 12 timers vagter i weekenderne. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg
Jobbet er oprettet på vores service den 12.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
- Sygeplejerske
- Aalborg
- Søndag den 23. oktober 2022
Lignende jobs
-
Afdelingslæge/overlæge til Rygfagområdet, Ortopædk...
En stilling som afdelingslæge/overlæge i Rygfagområdet, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse 1. februar 2025, eller efter aftale.KvalifikationerAnsø..- Sygeplejerske
- Aalborg
-
Sygeplejerske til fast stilling i kombineret still...
- Sygeplejerske
- Aalborg
-
Sygeplejerske til fast stilling i nattevagt - Akut...
- Sygeplejerske
- Aalborg
-
Sygeplejerske i aftenvagt til Distrikt Humlebakken...
- Sygeplejerske
- Aalborg
Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Aalborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Aalborg.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Aalborg over tid
Dato | Alle jobs som sygeplejersker |
---|---|
23. november 2024 | 18 |
22. november 2024 | 17 |
21. november 2024 | 18 |
20. november 2024 | 16 |
19. november 2024 | 12 |
18. november 2024 | 12 |
17. november 2024 | 15 |
16. november 2024 | 15 |
15. november 2024 | 14 |
14. november 2024 | 14 |
13. november 2024 | 13 |
12. november 2024 | 14 |
11. november 2024 | 14 |
10. november 2024 | 17 |
9. november 2024 | 17 |
8. november 2024 | 17 |
7. november 2024 | 17 |
6. november 2024 | 17 |
5. november 2024 | 17 |
4. november 2024 | 17 |
3. november 2024 | 17 |
2. november 2024 | 17 |
1. november 2024 | 15 |
31. oktober 2024 | 19 |
30. oktober 2024 | 19 |
29. oktober 2024 | 20 |
28. oktober 2024 | 19 |
27. oktober 2024 | 22 |
26. oktober 2024 | 22 |
25. oktober 2024 | 20 |
24. oktober 2024 | 20 |
Værd at vide når du søger job som sygeplejerske i Aalborg
Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":
Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.
At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.
Bydele i Aalborg
Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:
Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.
Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.
Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.
Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.
Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.
Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.
Mere information om Aalborg
Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!