Ledende oversygeplejerske til abdominal- og øjen- samt øre-, næse-, hals- og kæbe anæstesi (AH-anæstesi) Aalborg Univ...
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Aalborg
Vi leder efter dig, der som ledende oversygeplejerske vil være medskaber af og kan fastholde en kultur, hvor medindflydelse, samarbejde på tværs og fortsat udvikling af sygeplejefagligheden giver tro på en på fremtid i udvikling og balance.
Rollen som ledende oversygeplejerske
Som ledende oversygeplejerske er du personaleleder for de medarbejdere der refererer til dig, og skal i samarbejde med de øvrige ledere og chefsygeplejersken sikre udvikling, uddannelse, trivsel og et godt arbejdsmiljø.
Du vil være medansvarlig for at omsætte og agere ud fra visionen om at sikre, effektive og sammenhængende patientforløb i og på tværs af afsnit, afdelinger og hospital.
Du vil være ansvarlig for at fremme faglig udvikling og for at den sygeplejefaglige kvalitet understøtter og lever op til gældende strategier og at den sygeplejefaglige kvalitet er styrende i den kliniske hverdag i afsnittet.
Du vil være ansvarlig for afsnittets arbejde med udvikling, forskning og uddannelse. Du skal bidrage til, at hospitalets strategier og fokusområder udvikles og omsættes til kvalitet i den patientnære drift. Du vil blive en nøgleperson i samarbejdet med relevante afsnit på hospitalet, så der sikres effektive, sikre og sammenhængende patientforløb.
Du vil få et tæt samarbejde med de øvrige ledende oversygeplejersker og chefsygeplejersken, hvor I sammen skal skabe et godt fundament for rekruttering og fastholdelse, da medarbejderne er vores vigtigste fundament.
Du skal også være med til at forberede AH-anæstesi og medarbejderne til at indgå i nye fællesskaber. I forbindelse med overgangen til de nye fællesskaber, vil der blive en organisatorisk tilpasning af de nuværende specialer. Du vil også blive en central rolle i udflytningen til Nyt Aalborg Universitetshospital, så vi er klar til at udnytte de nye potentialer.
Du vil varetage den daglige ledelse i tæt samarbejde med den ledende overlæge. I indgår i det tværgående samarbejde med Udvidet Afdelingsledelse og Afdelingsledelsen som består af en Cheflæge, en Chefsygeplejerske for Intensiv og en Chefsygeplejerske for Anæstesi.
Vi håber på at finde dig, der brænder for ledelse og medinddragelse. Dig der er et sygeplejefagligt og værdimæssigt fyrtårn - og som baserer din ledelse på inddragelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Dig der forstår og værdsætter vigtigheden af samarbejde, kan sparre med dine medarbejdere og ved, at medinddragelse og medansvar skaber et godt arbejdsmiljø med mening og glade medarbejdere - hvor alle oplever, at de er en del af noget større.
Din erfaring og kompetencer
- Du er uddannet anæstesisygeplejerske og har interesse for eller erfaring med ledelse.
- Du er en synlig leder med en nærværende og empatisk ledelsesstil, der fremmer det gode samarbejde og et fortsat arbejdsmiljø i top.
- Du prioriterer åbenhed og et højt informationsniveau.
- Du baserer din ledelse på vores ITOP-værdier, som er Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
- Du har indlevelsesevne og interesserer dig for at opnå indsigt i medarbejdernes kompetencer og ressourcer - og prioriterer den faglige udvikling, kvalitetstiltag, uddannelse og forskning.
- Du har fokus på optimal udnyttelse af personaleressourcerne og at afdelingens drift hænger sammen med udgangspunkt i visionen om effektive og sammenhængende patientforløb.
- Du kan samarbejde og skabe samarbejde samt evner at formulere fælles mål, der giver mening og motiverer.
- Du kan arbejde systematisk og formår at skabe overblik og struktur i opgaverne.
- Du ser hospitalet som en samlet enhed, hvor alle er gensidigt afhængige af hinanden.
Det er ikke en forudsætning, at du besidder alle de beskrevne kvalifikationer, men det er vigtigt, at du besidder det rette match og har lyst til at udvikle dig på de øvrige.
Din opstart
Når du starter i jobbet, matcher din leder dig med en mentor, som er en erfaren leder fra hospitalet. Din mentor vil følge dig det første års tid. I tilrettelægger selv indhold og antallet af samtaler, men rammen er allerede sat, for vi vil gerne give dig de bedste betingelser for at lykkes i din nye rolle som ledende oversygeplejerske.
Om AH-anæstesi
AH-anæstesi består af to specialer, der varetager anæstesiologisk assistance inden for abdominal- og øjenkirurgiske specialer, samt øre-, næse-, hals- og kæbekirurgiske specialer. Da afsnittet har et stort flow af patienter til specielt abdominal cancerkirurgi, gastric-bypass, vanskelige luftveje og børneanæstesier, er disse fokusområder højt prioriterede i afsnittet.
Der varetages desuden anæstesi til ECT-behandlinger på Psykiatrisk Afdeling, samt anæstesiologisk assistance på Røntgenafdelingen. Afsnittet yder derudover service i forhold til interne og eksterne transporter, samt til anlæggelse af vanskelige PVK-adgange på en stor del af sengeafsnittene og ambulatorierne på Aalborg Universitetshospital. Afsnittet har en specialfunktion i anlæggelse af specielle invasive IV-adgange, som er organiseret i et IV-team.
AH-anæstesi er et spændende anæstesiafsnit, der består af ca. 40 anæstesisygeplejersker og ledes af en afsnitsledende sygeplejerske samt 2 afsnitskoordinerende anæstesisygeplejersker. Afsnittet er fordelt på to matrikler, men er ledelsesmæssigt og personalemæssigt ét afsnit, som værdsætter et udviklende lærings- og arbejdsmiljø meget højt.
Afsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende, sygeplejersker under uddannelse til anæstesisygeplejerske, anæstesilæger i hoveduddannelse samt ambulancebehandlere og paramedicinere
Om Aalborg Universitetshospital
Som det største hospital i Region Nordjylland spiller Aalborg Universitetshospital en central rolle i det samarbejdende nordjyske sundhedsvæsen. Vores kerneopgave er at give den bedste, sikreste og mest effektive behandling med patienten som partner, og at være et universitetshospital hvor mennesket er i centrum.
Vores værdier er indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Værdierne skal være tydelige i mødet med patienten og de pårørende. Og de gælder i samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere. Gennem kommunikation og koordinering skaber vi sammenhæng for hver enkelt patient, og er i det hele taget sammen om at gøre hver dag god, uanset hvad vi laver.
Vi er patientens hospital og en stor arbejdsplads for mange medarbejdere, hvor det skal være godt at være for alle. Vi har en uhøjtidelig kultur og et godt arbejdsmiljø, hvor der også skal være plads til humor og medmenneskelighed. Du bliver en del af et dedikeret og omstillingsparat hospital, der gennem forskning, uddannelse og faglig udvikling tilbyder patienten den bedste behandling.
Hvis du vil vide mere
Så er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Beth Marckmann Iversen på tlf.: 51211349 eller mail: [email protected]
Formalia
Der er ansøgningsfrist den 20/1 2023 og der er opstart i jobbet den 1/3 2023 eller efter aftale.
Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets overenskomst.
Vi afholder samtaler i uge 4 2023.
..
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg
Jobbet er oprettet på vores service den 3.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
- Sygeplejerske
- Aalborg
- Fredag den 20. januar 2023
Lignende jobs
-
Chefsygeplejerske til Neurologisk afdeling, Aalbor...
Vi søger en visionær, innovativ og dygtig chefsygeplejerske til Neurologien.Brænder du for ledelse og drømmer du om at bidrage til udviklingen af personalegruppen frem mod udflytningen til Hosp..- Sygeplejerske
- Aalborg
-
Vikarstilling: Sygeplejerske til en fast stilling ...
- Sygeplejerske
- Aalborg
-
Sygeplejersker til faste stillinger i fortrinsvis ...
- Sygeplejerske
- Aalborg
-
Sygeplejerske til fast stilling i Sygeplejen Sydve...
- Sygeplejerske
- Aalborg
Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Aalborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Aalborg.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Aalborg over tid
Dato | Alle jobs som sygeplejersker |
---|---|
25. december 2024 | 26 |
24. december 2024 | 26 |
23. december 2024 | 25 |
22. december 2024 | 25 |
21. december 2024 | 25 |
20. december 2024 | 24 |
19. december 2024 | 22 |
18. december 2024 | 21 |
17. december 2024 | 20 |
16. december 2024 | 20 |
15. december 2024 | 24 |
14. december 2024 | 24 |
13. december 2024 | 22 |
12. december 2024 | 22 |
11. december 2024 | 19 |
10. december 2024 | 18 |
9. december 2024 | 19 |
8. december 2024 | 19 |
7. december 2024 | 19 |
6. december 2024 | 20 |
5. december 2024 | 20 |
4. december 2024 | 18 |
3. december 2024 | 18 |
2. december 2024 | 18 |
1. december 2024 | 18 |
30. november 2024 | 21 |
29. november 2024 | 18 |
28. november 2024 | 19 |
27. november 2024 | 18 |
26. november 2024 | 16 |
25. november 2024 | 16 |
Værd at vide når du søger job som sygeplejerske i Aalborg
Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":
Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.
At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.
Bydele i Aalborg
Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:
Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.
Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.
Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.
Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.
Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.
Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.
Mere information om Aalborg
Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!