Kære sygeplejerske. Er du til hel eller del, løst eller fast. Patienthotellet kan tilbyde det hele!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Én af vores dygtige kollegaer skal på barselsorlov, så vi søger en ny sygeplejerske på Patienthotellet. Vi kan både tilbyde en fast stilling og et vikariat, så tøv ikke med at sende din ansøgning
Vi har brug for to sygeplejersker til Patienthotellet, Én i fast stilling og én i et vikariat.

Har du lyst til at få kendskab til en bred palet af patientgrupper fra mange specialer, skal du slå til nu. Du får mulighed for at udfordre dig selv og din viden, tilegne dig nye kompetencer og samtidig bidrage med de kompetencer, du kommer med. Vi søger en selvstændig sygeplejerske til Patienthotellet, og vi tilbyder dig en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor du får stor mulighed for at sætte dit præg på både patientforløb og kontakten til de kliniske afdelinger. Du får en bred kontaktflade og kan gøre en forskel for mange patienter og pårørende, som er meget tilfredse med at være på Patienthotellet. Se citater fra patienter nederst i opslaget.
Har Patienthotellet en fremtid? Ja, Når Nyt Aalborg Universitetshospital tages i brug, er planen, at Patienthotellet skal flytte til nye lokaler i Medicinerhuset.

Et lille indblik i, hvordan det er at være sygeplejerske på Patienthotellet:
Patienthotellet modtager patienter fra de fleste af AAUH´s specialer og ligeledes patienter fra Færøerne. Du vil få en grundig oplæring i vores patientforløb.
Det kræver selvstændighed og erfaring at være sygeplejerske på Patienthotellet. Der er ingen faste læger på Patienthotellet, men det er altid muligt at få kontakt enten med en sygeplejerske eller en læge på patientens stamafdeling. I akutte situationer kan vi kontakte anæstesibagvagten. Dette har dog kun været aktuelt ganske få gange i Patienthotellets 16 årige eksistens. Dine opgaver er brede og konkrete eksempler på sygeplejeopgaver kan fx være:
  • Pleje, observation og behandling af patienter i IV-behandling, (primært antibiotika).
  • Præ- og postoperativ sygepleje til patienter, der skal have anlagt smerte- eller sakralelektrode.
  • Postoperativ sygepleje til tonsillektomerede patienter.
  • Postoperativ sygepleje til patienter, der har fået foretaget en endoskopisk undersøgelse.
  • Postoperativ pleje og observation af patienter, der er brystopereret.
  • Modtage patienter og pårørende, administrere pårørendeværelser og modtage betaling for samme, modtage bookinger fra afdelingerne, fordele værelserne efter patienternes individuelle behov, udarbejde skriftligt materiale om nye patientgrupper i samarbejde med Hotelchefen og de kliniske specialer.

Du varetager patientforløb med høj faglig standard med fokus på kvalitet, service og prioritering af tid til patienterne. Koordinering af patientforløb og daglig vejledning af de studerende er også en del af vores opgaver. Alt i alt en spændende, selvstændig og varieret hverdag.
Vi er en del af relevante forskningsprojekter.

Om dig
For at matche jobbet bedst muligt er det vigtigt, at du er ansvarsbevidst og tålmodig, og har lyst til at indgå i et positivt samarbejde med kollegaer og de kliniske specialer. Du er fagligt engageret og hjælpsom og arbejder selvstændigt. Du har en positiv og åben adfærd, og kan arbejde alene. Herudover:
  • brænder du for både korte og lange patientforløb.
  • har du min. ét års erfaring som sygeplejerske.
  • kan du veksle mellem de forskellige specialer på kort tid.
  • er du serviceminded.

Vi tilbyder dig
Dygtige, erfarne og engagerede kollegaer, der hjælper og underviser hinanden, og vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle, og hvor vi alle gør en indsats. Vi prioriterer og værner om et åbent og inspirerende læringsmiljø, hvor vi altid kan spørge hinanden til råds om stort og småt, og vi prioriterer faglige diskussioner og refleksion. Vi har et godt og veletableret samarbejde med de kliniske specialer, som også gerne bidrager med viden og erfaring. Når du starter, får du en grundig oplæring, og vi har forløbsbeskrivelser og tjekskemaer på aftalte forløb til at understøtte oplæringen. Vi glæder os til at tage godt imod dig og byde dig velkommen til vores arbejdsplads og de fantastiske kolleger

Om Patienthotellet:
Patienthotellet er en velfungerende enhed, som har eksisteret siden 1. april 2007. Patienterne bor på eneværelser, hvilket giver mulighed for at skabe en tillidsfuld og tryg relation til patienten i rolige omgivelser. Patienten kan have en pårørende boende hos sig. Målgruppen er selvhjulpne patienter, som har behov for indlæggelse tæt på stamafdelingen /behandlingsafdelingen i forbindelse med udredning, undersøgelse eller behandling.
Patienterne er alle tilknyttet en stamafdeling, og det lægefaglige ansvar varetages af stamafdelingen. Sygeplejen og den medicinske sikkerhed varetages af Hotelsygeplejerskerne. Patienterne bor på Patienthotellet fra én nat og op til mange uger. Patienthotellet har 13 værelser, enkelt- og dobbeltværelser, på Hobrovej og 8 på Sdr. Skovvej 5. Der er ingen personale på Sdr. Skovvej.
Personalet består af 13 sygeplejersker, 1 Hotelchef, 1 hotelsekretær og 1 servicemedarbejder. Der er 3 sygeplejersker om dagen, hvoraf den ene varetager koordinerende opgaver, 2 om aftenen og 1 om natten. Du får først vagt alene, når du er grundigt oplært.

Hvis du vil vide mere
Så er du velkommen til at kontakte Hotelchef, Vibeke Engers, 9766-2003. Jeg giver også meget gerne en rundvisning, inden du sender din ansøgning, hvis du er interesseret i det.

Praktisk
Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.
Vi holder samtaler den 16. maj 2023. Stillingen er til besættelse fra den 01. juni 2023 eller efter aftale. Du får arbejdssted på Patienthotellet, Hobrovej. Ønsker du heltid eller deltid, finder vi også ud af det. Du får weekendvagt ca. hver 3-4 weekend, og ca. 8-10 vagter på 6 uger. Du får skiftende vagter. Vi bruger Optima til at ønske vagter i.

Hvad siger vores patienter:
”Kære personale. Mange tak for en rigtig god behandling og omsorg. I har gjort mit ophold til en god oplevelse, trods omstændighederne. Mange tak.”
”Til personalet på Patienthotellet. Tusen tak for en rigtig god behandling og forplejning, mens jeg har været her. Jeg ønsker dere en glædelig jul og et godt nyttår. Nu glæder jeg mig til at komme hjem til Færøerne”
”Jeg vil takke jer alle for tiden jeg har været her, og for jeres hjælpsomhed. Tak for jer!”
”Kære alle sammen. Mange tak får jeres gæstfrihed og jeres omsorgsfulde måde at være på. I ønskes en glædelig jul og godt nytår. Ønskes af # og # med familier”
”Tusind tak for hjælpen til personalet fra”
”Kære alt personale på Patienthotellet. Tak for den behandling I har givet mig under min indlæggelse. I har gjort en kæmpe forskel for mig i en svær tid! Tak for jeres meget behagelige og professionelle måde at være på. I har givet mig kæmpe omsorg og tryghed – lige hvad jeg har haft behov for – og I har trøstet mig de gange, jeg havde brug for det – det vil jeg aldrig glemme – TAK! I er et unikt og erfarent team. Kærlig hilsen”
”Til personalet på Patienthotellet! Tusind tak for god forplejning og hjælp imens jeg har været indlagt.God jul og godt nytår – og ha det rigtigt godt”
”Hej personale på Patienthotellet. Tusind tak for opholdet, gæstfriheden og hjælpsomheden. Vi har følt os virkelig godt tilpas. I har været uundværlige. Vi takker mange gange og ikke mindst for den gode mad. Ønsker jer alt det bedste fremover. Venlig hilsen”
”Kære personale på Patienthotellet. Hermed en kæmpe tak til køkken/rengøringspersonale samt alle sygeplejersker, for en fantastisk service. Jeg har følt mig helt tryg medens jeg har været indlagt her. Jeg håber denne lille erkendtlighed kan bruges til deling. Endnu engang 1000 tak 😊
”Til alle ansatte på Patienthotellet. TUSIND tak for en helt sublim behandling her på Patienthotellet med en grad af omsorg og nærvær, jeg aldrig før har mødt i det danske sundhedsvæsen. Jeg er helt blæst bagover over, at det kan være sådan at være patient i det danske sundhedsvæsen. Jeg ved, at Patienthotellet er noget helt særligt , og jeg sætter så stor pris på, at det var her, jeg har været under forløbet. Jeg har snakket med xx om, at det er som at være på en anden planet hernede, og det er det virkelig. Jeg har været på mange afdelinger i mit liv og mødt rigtig mange sygeplejersker, men aldrig nogen som jer. Jeg kan ikke takke nogen af jer nok, men ville gerne vise min taknemmelighed, symbolsk om ikke andet. Kærlig hilsen”
”Kære alle sammen. Tusind tak for en rigtig god behandling. Jeres måde at være på gør, at jeg ikke er ked af at skulle være her 14 dage mere. Her får I lidt julehygge. Venlig hilsen”
”Hej I søde mennesker på Patienthotellet. Tusinde tak fordi I var med til at gøre mit ophold hos jer til en dejlig oplevelse i en til tider svær tid. Tak fordi I tog jer tid til at høre på mit ynk, når jeg var lidt trist. Pas på jer selv.”
”Kære alle. Mange tak for en god behandling, da jeg var indlagt. Det er en dejlig afdeling at være på. Mange kærlige hilsner”


Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg

Jobbet er oprettet på vores service den 15.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Aalborg
  • Onsdag den 10. maj 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Aalborg.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Aalborg over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
24. december 2024 26
23. december 2024 25
22. december 2024 25
21. december 2024 25
20. december 2024 24
19. december 2024 22
18. december 2024 21
17. december 2024 20
16. december 2024 20
15. december 2024 24
14. december 2024 24
13. december 2024 22
12. december 2024 22
11. december 2024 19
10. december 2024 18
9. december 2024 19
8. december 2024 19
7. december 2024 19
6. december 2024 20
5. december 2024 20
4. december 2024 18
3. december 2024 18
2. december 2024 18
1. december 2024 18
30. november 2024 21
29. november 2024 18
28. november 2024 19
27. november 2024 18
26. november 2024 16
25. november 2024 16
24. november 2024 18

Værd at vide når du søger job som sygeplejerske i Aalborg

Drømmer du om at bo og arbejde i en pulserende by med charme og historie? Så kigger du måske mod Aalborg, også kendt som "Nordens Paris". Med et blomstrende erhvervsliv, en levende kulturscene og en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden, er Aalborg et attraktivt sted for jobjagten.

Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":

Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.

At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.

Bydele i Aalborg 

Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:

Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.

Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.

Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.

Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.

Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.

Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.

Mere information om Aalborg 

Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!