Ledende oversygeplejerske til Sengeafdeling A1, Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Velkommen til en stor og kompleks afdeling, hvor patientforløb koordineres på tværs af afsnit og matrikler. Vi søger en ledende oversygeplejerske med ansvar for vores dagafsnit samt øvre sengeafsnit og ambulatorier.
Vi søger dig, der har en anerkendende ledelsesstil, som kan bidrage til psykologisk tryghed blandt medarbejderne, og som vil være medskaber af en kultur præget af medindflydelse, samarbejde på tværs og fortsat udvikling af sygeplejefagligheden.

Funktionen som ledende oversygeplejerske
Som ledende oversygeplejerske bliver du personaleleder for plejepersonalet tilknyttet det øvre mave- og tarmkirurgiske sengeafsnit A1 og med tværgående funktioner i dagafsnittet eller det øvre ambulatorium. Din opgave bliver at have fokus på kompetenceudvikling, faglig sparring og et godt blik for udvikling af patientforløb og nytænkning af ansvarsområder. Du vil i samarbejde med øvrige sundhedsfaglige ledere i afdelingen få medansvar for at understøtte forskning, udvikling og uddannelse.
Du skal bidrage til, at hospitalets strategier og fokusområder udvikles og samordnes på tværs af afsnit og ledelsesområder i afdelingen og omsættes til kvalitet i den patientnære drift.
Du vil få et tæt samarbejde med chefsygeplejersken og de øvrige ledende oversygeplejersker i afdelingen, hvor I sammen skal skabe et godt fundament for rekruttering og tilknytning. Vores medarbejdere er vores vigtigste fundament, og Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling skal være et godt sted at være ansat og under uddannelse. Vi prioriterer, at den ledende oversygeplejerske er synlig i hverdagen og tager ansvar for afdelingens daglige drift og patientflow sammen med medarbejderne. Samtidig vil du være i tæt samarbejde med afsnittets tilknyttede læger.

Vi håber på at finde dig, der forstår vigtigheden af samarbejde, kan sparre med dine medarbejdere og ved, at medinddragelse og medansvar skaber et godt arbejdsmiljø med mening og glade medarbejdere, hvor alle oplever, at de er en del af et større fællesskab.

Din erfaring og kompetencer
  • Du er uddannet sygeplejerske og har erfaring med ledelse.
  • Du kan samarbejde og formulere fælles mål, der giver mening og motiverer.
  • Du kan arbejde systematisk og struktureret.
  • Du baserer din ledelse på vores ITOP-værdier, som er Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
  • Du er tydelig og handlekraftig.
  • Du kan skabe overblik, tænke strategisk og kan arbejde med budget og økonomi.


Din opstart
Vi vil gerne give dig de bedste betingelser for en god opstart. Du vil blive tilbudt en mentor, som er en erfaren leder fra hospitalet. Din mentor vil følge dig det første års tid. I tilrettelægger selv indhold og antallet af samtaler, men rammen er allerede sat. Du vil desuden have fastlagte sparringsmøder med afdelingsledelsen.

Specialet
Mave- og Tarmkirurgisk Speciale har funktioner på henholdsvis Aalborg Universitetshospital Syd, i Hobro og i Thisted

I Aalborg varetages primært den højtspecialiserede diagnostik og behandling af kirurgisk gastroenterologiske sygdomme for Region Nordjylland og basisniveau behandling for lokalområdet. Afdelingen er inddelt i en øvre og nedre sektion, der igen er team opdelt for henholdsvis maligne og benigne diagnoser. Sengemassen udgøres af afdeling A1 med 24 stationære senge til øvre mave- og tarmkirurgiske sygdomme og afdeling A2 med 16 senge til nedre mave- og tarmkirurgiske sygdomme.
Der er i 2021 etableret et abdominalt kirurgisk akutafsnit (AMA-A) med seks stationære senge. Dertil kommer at Mave- og Tarmkirurgisk Speciale har 14 akutpladser i AMA-A. Hovedparten af de akutte patienter forventes afsluttet herfra uden at komme i de stationære sengeafsnit.

I Hobro og Thisted varetages primært elektiv kirurgi, overvejende galdestens- og herniekirurgi samt basisbehandling af lokalbefolkningen. Der varetages også kirurgi fra andre specialer i vores afsnit i Hobro og Thisted hvor udredning og behandling varetages af de respektive specialer fra Aalborg.

Endoskopienheden
Der udføres ca. 14.000 endoskopier årligt. Rutineundersøgelser og tarmkræftscreening foretages på endoskopiafsnit i både Hobro, Thisted og Aalborg. Derudover har afdelingen to dedikerede stuer til avanceret endoskopi i Aalborg, hvor der varetages alle former for endoskopiske procedurer, herunder ESD, EMR og stentanlæggelse i såvel øvre som i nedre GI-tract, Halo ablation, dobbeltballonenteroskopi, SPY-ERCP og alm. ERCP, endoskopisk nekrosektomi, cystogastrostomi, EUS med FNA mm.

Om Aalborg Universitetshospital
Som det største hospital i Region Nordjylland spiller Aalborg Universitetshospital en central rolle i det samarbejdende nordjyske sundhedsvæsen. Vores kerneopgave er at give den bedste, sikreste og mest effektive behandling med patienten som partner, og at være et universitetshospital hvor mennesket er i centrum.
Vores værdier er indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Værdierne skal være tydelige i mødet med patienten og de pårørende. Og de gælder i samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere. Gennem kommunikation og koordinering skaber vi sammenhæng for hver enkelt patient, og er i det hele taget sammen om at gøre hver dag god, uanset hvad vi laver.
Vi er patientens hospital og en stor arbejdsplads for mange medarbejdere, hvor det skal være godt at være for alle. Vi har en uhøjtidelig kultur og et godt arbejdsmiljø, hvor der også skal være plads til humor og medmenneskelighed. Du bliver en del af et dedikeret og omstillingsparat hospital, der gennem forskning, uddannelse og faglig udvikling tilbyder patienten den bedste behandling.

Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Betina Bang på 22 68 11 51 for yderligere information.

Læs mere om Afdelingen

Mød os på Instagram

Formalia
Der er ansøgningsfrist den 28. april 2024 og ansættelsessamtaler forventes afviklet d. 3. maj 2024. Tiltrædelse 1. august 2024 eller efter aftale.
Du får ansættelsessted på Aalborg universitetshospital, Syd. Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets overenskomst.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg

Jobbet er oprettet på vores service den 3.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Aalborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Aalborg.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Aalborg over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. december 2024 26
24. december 2024 26
23. december 2024 25
22. december 2024 25
21. december 2024 25
20. december 2024 24
19. december 2024 22
18. december 2024 21
17. december 2024 20
16. december 2024 20
15. december 2024 24
14. december 2024 24
13. december 2024 22
12. december 2024 22
11. december 2024 19
10. december 2024 18
9. december 2024 19
8. december 2024 19
7. december 2024 19
6. december 2024 20
5. december 2024 20
4. december 2024 18
3. december 2024 18
2. december 2024 18
1. december 2024 18
30. november 2024 21
29. november 2024 18
28. november 2024 19
27. november 2024 18
26. november 2024 16
25. november 2024 16

Værd at vide når du søger job som sygeplejerske i Aalborg

Drømmer du om at bo og arbejde i en pulserende by med charme og historie? Så kigger du måske mod Aalborg, også kendt som "Nordens Paris". Med et blomstrende erhvervsliv, en levende kulturscene og en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden, er Aalborg et attraktivt sted for jobjagten.

Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":

Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.

At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.

Bydele i Aalborg 

Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:

Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.

Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.

Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.

Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.

Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.

Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.

Mere information om Aalborg 

Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!