Sygeplejerske til Herstedvester fængsel

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Albertslund

Herstedvester fængsel søger en sygeplejerske med bred somatisk erfaring f.eks. fra hjemmepleje, akutmodtagelse/skadestue eller som konsultationssygeplejerske. Du skal kunne arbejde selvstændigt, da du i vagterne er eneste sundhedsfaglige i huset.

Vi lægger vægt på, at du har lyst til et tæt tværfagligt samarbejde med henblik på at varetage sygeplejefaglige opgaver. Du skal kunne se dig selv i rollen som faglig vejleder for de indsatte, fængselsbetjente og eksterne samarbejdsparter. Endvidere er det afgørende, at du har mod på at arbejde i et fængsel, samt et positivt og anerkendende menneskesyn.

Du vil være tilknyttet gruppen af sygeplejersker, læger fysioterapeut m.fl. Du skal primært varetage det sygeplejefaglige på følgende afdelinger: Visitationsafdelingen for sædelighedsdømte med korte domme, den halvåbne afdeling, samt afdelingen for særlige indsatte.

Du vil bl.a. skulle varetage opgaver indenfor:

  • Medicinhåndtering til de indsatte
  • Lægens forlængede arm i den somatiske konsultation
  • Kontakt-, relations- og motivationsarbejde
  • Modtagelsessamtaler
  • Tværfagligt samarbejde med mange faggrupper.

Faglige kvalifikationer:

Vi forventer, at du

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse
  • Mestre mundtlig og skriftlig kommunikation
  • Evner at have overblik og koordinerer indsatser, muligheder mv.
  • Har kendskab til diagnosticering og sundhedsvidenskab
  • Har forståelse for organisationen og det omgivende samfund – samt samarbejdet herimellem
  • Arbejder efter gældende lovgivning og Kriminalforsorgens retningslinjer inden for det sundhedsfaglige område

Personlige kvalifikationer

For at opnå succes i funktionen kræver det, at man

  • Respekterer klienternes integritet og autonomi og handler efter bedste skøn til gavn for klienten
  • Udstråler autoritet, er ansvarsbevidst og kan bevare roen og overblikket i kritiske situationer
  • Er fleksibel, selvstændig og arbejder systematisk
  • Arbejder anerkendende med mennesker med forskellige baggrunde og kulturer

Vi forventer af dig:

  • At du er struktureret og samarbejdsvillig
  • At du har fokus på opgaven og er kvalitetsbevidst
  • At du er fagligt dygtig og selvstændig i din opgaveløsning, og at du samtidig, som daglig tovholder i sagerne er inddragende og indstillet på at videreformidle din sygeplejefaglige viden
  • At du kan varetage både akutte og kroniske forløb

Vi tilbyder bl.a.

  • Et alsidigt og udfordrende job
  • Fast dagsvagt rulleplan, dog med en aftenvagt hver 4. fredag incl. Weekendvagt med rådighedsvagt
  • En spændende arbejdsplads
  • Høj grad af tværfagligt samarbejde
  • Sundhedsordning for medarbejderne

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er med tiltrædelse 1. december 2020 eller snarest muligt herefter. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer med weekendvagt hver 4. weekend, fortrinsvis dagvagt fra kl. 08.00 – 15.24.

Ansættelse og aflønning sker efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010, organisationsaftale for sygeplejersker i staten og aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandsansatte sygeplejersker i staten (overenskomstansatte, tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte) samt aftale om ny løn i Kriminalforsorgen – for sygeplejersker.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen

Arbejdsstedet er Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, Albertslund.

Herstedvester fængsel er et lukket landsdækkende fængsel, som varetager psykologisk/psykiatrisk udredning og behandling af indsatte med særlige behandlingsbehov. Fængslet har 166 pladser, heraf 20 særlige visitationspladser til sædelighedsdømte, 23 halvåbne pladser, 10 kvindepladser, 14 intensive pladser til psykisk og somatisk syge. Desuden huser fængslet forvaringsdømte grønlændere.

Hovedparten af fængslets indsatte afsoner lange evt. tidsubestemte fængselsstraffe og frembyder en bred vifte af psykiatriske, psykologiske og sociale problemstillinger, herunder særligt lidelser inden for personlighedsforstyrrelsesspektret og misbrugsrelaterede problemstillinger.

Fængslet har en række forskellige behandlingstilbud, herunder misbrugsbehandling. Fængslet løfter også motivationsopgaven vedr. sædelighedsdømte, som venter på overflytning fra et arresthus til Herstedvester fængsel. I forhold til en mindre gruppe afsonere dømt for meget alvorlig sædelighedskriminalitet påbegyndes og varetages kønsdriftsdæmpende medicinsk behandling.

Læs mere om Herstedvester fængsel her: her

Herstedvester Fængsel er en del af Kriminalforsorgen Sjælland, der omfatter 5 institutioner bestående af lukkede fængsler, et åbent fængsel, arresthuse, 2 KiF afdelinger, 1 pension og Områdekontoret i Ringsted.

Området har ca. 750 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere. For yderligere oplysninger henvises til www.Kriminalforsorgen.dk.

Ansøgningsfristen er den 18. september 2020 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 39, men vi finder en tid, der passer dig.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte enhedsleder Ditte Thomsen, tlf. 7255 1383.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mai-Britt Rasmussen, tlf. 72554595 eller HR-konsulent Michelle Mønster Pedersen, tlf. 72555599


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Albertslund.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.8.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Albertslund
  • Fredag den 18. september 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Albertslund

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Albertslund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Albertslund over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 1
21. august 2024 1
20. august 2024 1
19. august 2024 1