Sygeplejerske til Gentofte Kommunes Center for forebyggelse og rehabilitering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Charlottenlund

Sygeplejerske til Gentofte Kommunes Center for forebyggelse og rehabilitering med tiltrædelse efter aftale.

Vi søger en dygtig, stabil og engageret sygeplejerske til vores døgnrehabilitering Schioldannsvej 1. sal, der har lyst til at arbejde inden for specialerne neurologi og geriatri, du bliver en del af et udviklende arbejdsfællesskab, teamsamarbejde og det gode patientforløb.

Stillingen er på 32-37 timer ugentlig i fast dagvagt med weekend vagt hver 3 weekend

Tranehaven er Gentofte Kommunes Center for Forebyggelse og Rehabilitering og varetager dermed al døgnrehabilitering, ambulant træning og borgerrettede forebyggelsesindsatser. Tranehaven har 83 døgnpladser og 700-800 indlæggelser pr. år til døgnrehabilitering og en stor ambulant aktivitet på knap 5000 borgerkontakter både i forebyggelsesregi og i genoptræningsregi. Vi er kendetegnet med mange faglige kompetencer, herunder plejepersonale, terapeuter, logopæd, læger, diætister, neuropsykolog m.fl. og vi er ca. 280 ansatte.

Vi arbejder med træning, rehabilitering og levere træning på avanceret niveau til vores neurologiske patienter, og vores vision er at vi gerne vil være et kraft- og videnscenter for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, hvor vi fokuserer på sammenhæng i indsatser, faglig kvalitet og kompetenceudvikling til gavn for og i samarbejde med patienterne.

Om jobbet

Vi er et afsnit med plads til 23 pt., hvor vi modtager patienter til vurdering og rehabilitering. Pladserne er fortrinsvist til neurologiske patienter, med enten nyerhvervet eller patienter med tidligere erhvervet hjerneskade. Vores patienter kommer direkte fra Region Hovedstadens Hospitaler og den daglige rehabilitering sker i samarbejde med vores interne ressource personer.

Du bliver dermed en del af et tværfagligt team, bestående af 5 sygeplejersker, 12 sosuass., samt egne fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæd, neuropsykolog og læge, hvor alle arbejder for at sikre det gode og sammenhængende forløb for borgerne. Træningen tænkes ind i alle døgnets timer, hvilket stiller store krav til det tværfaglige samarbejde.

Målet for træningen er, at borgerne skal opnå så stor selvstændighed som muligt og udskrives til eget hjem. Du skal som sygeplejerske på stedet være bindeled og koordinator så opholdet bliver så målrettet som muligt. I hele forløbet vil der være et tæt samarbejde med pårørende, hjemmeplejen og tværgående træningsteam.

Vi udfører vores opgaver med venlighed og respekt, da vi mener, at omsorg bør foregå i en rar og tryg atmosfære, hvor både ansatte og borgere trives med hinanden. Alle opgaver udføres med største omhu, hvor borgerne føler at der bliver lyttet til deres behov.

Vi forventer at du

  • Har neurologisk viden fra hospital eller anden rehabiliteringsenhed
  • Sætter høje standarder og har ambitioner på borgernes vegne
  • Brænder for målgruppen og for at håndtere de faglige opgaver og udfordringer i alle vores rehabiliteringsforløb
  • Vil have fokus på at rehabilitering foregår i alle lag og hele døgnet
  • Vil være med til at skabe en sund og lærende kultur
  • Er stabil og har gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser
  • Har stort kendskab samt stor interesse for den rehabiliterende indsats
  • Har personlig modenhed, kan arbejde selvstændigt og er engageret i en travl hverdag med mange bolde i luften

Vi tilbyder

  • En spændende stilling inden for neurologi og geriatri med stor mulighed for selv at præge opgaveløsningen
  • En spændende og afvekslende hverdag, hvor vi alle arbejder med patienten i centrum
  • Engagerede kollegaer med en solid faglig baggrund, som de gerne deler ud af
  • Et godt arbejdsmiljø, der tager højde for den enkelte og gruppens velbefindende, hvor humor og det sociale er i højsædet
  • Grundig og individuel introduktion
  • Supervision sammen med kollegaer og udviklingssygeplejerske
  • Ugentlige tværfaglige konferencer
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på tværfaglighed i opgaveløsningen
  • En stilling med god mulighed for mono- og tværfaglig sparring
  • Et selvstændigt arbejde i tæt samarbejde med teamet af sygeplejerske, læger, assistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, hjerneskadekoordinator.
  • Deltagelse i 45 faglige minutter

Hvis du er blevet interesseret, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Marianne Damgaard for yderligere information Telefon 23990746 eller pr. mail [email protected]

Der vil blive afholdt samtaler løbende

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Charlottenlund.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.9.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Charlottenlund
  • Mandag den 21. oktober 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Charlottenlund

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Charlottenlund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Charlottenlund over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. november 2024 1