Sundhedsfaglig teamleder søges til socialt bosted med speciale indenfor epilepsi og erhvervet hjerneskade!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Dianalund

Har du lyst til at indgå i en stærk ledelsesgruppe, der står på mål for kerneopgaven og gerne finder løsninger i fællesskab? Så er stillingen som sundhedsfaglig teamleder hos os måske jobbet for dig.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2023 eller efter aftale.

Om Egebo

Egebo er et socialt døgntilbud under Filadelfia. Tilbuddet har aktuelt 20 borgere. Målgruppen er voksne mennesker med epilepsi og/eller erhvervet hjerneskade.

Egebo er fordelt på 3 teams. Det faglige arbejdsfællesskab omkring kerneopgaven udgøres af ca. 50 medarbejdere fordelt indenfor forskellige faggrupper som SSH, PA, sygeplejersker, socialpædagoger og ergoterapeuter.

Som et af Filadelfias i alt 4 sociale tilbud, trækker også Egebo på Epilepsihospitalets høje faglige ekspertise. Læger og neuropsykologer arbejder sammen med de sociale tilbud og bidrager med den nyeste forskning og viden indenfor epilepsi.

Jobbet som sundhedsfaglig teamleder og dine opgaver!

Egebo søger en sundhedsfaglig teamleder, der både trives i et selvstændigt ledelsesrum, men som også er interesseret i at indgå i et tværfagligt ledelsesteam bestående af institutionslederen, som er sygeplejerske, tilbuddets anden teamleder, som er uddannet pædagog og områdelederen.

Centralt i dine opgaver vil være at facilitere, kvalificere og bistå implementeringen af den sundhedsfaglige dokumentation ud fra Styrelsen for Patientsikkerheds målpunkter. Denne opgave forventes udført i et meget tæt samarbejde med tilbuddets medarbejdere, hvorfor stærke faglige, kommunikative og formidlende kompetencer er afgørende for virkeliggørelsen af tilbuddenes høje sundhedsfaglige ambitionsniveau.

Derudover vil dine opgaver blandt andet være:

  • At understøtte den faglige udvikling – både på teamniveau og individuelt
  • At facilitere månedlige teammøder, hvor du er med til at prioritere og sætte rammen for den sundhedsfaglige og rehabiliterende retning og aktivitet
  • At understøtte medarbejderne i samarbejde og kommunikation
  • At kvalitetssikre den sundhedsfaglige dokumentation i det fælles fagsystem (Sensum Bosted)

Følgende kompetencer efterspørges:

  • Du har ledelseserfaring – gerne diplom i ledelse eller indstillet på at tage en sådan
  • Du har erfaring og/eller interesse for det neurologiske speciale
  • Du er fagligt dygtig og har et godt klinisk blik!
  • Du bringer din viden i spil og er god til at understøtte læring og spotte udviklingspotentialer
  • Du har en bred værktøjskasse med læringsredskaber til at skabe refleksion og videndeling, der understøtter den enkelte medarbejders kompetenceudvikling
  • Du er en god formidler og evner at lære fra dig, mens opgaverne løses.
  • Du inviterer til tværfagligt samarbejde, hvor alle spiller hinanden gode til gavn for borgerne

Løn og ansættelsesforhold:

Organisatorisk vil du referere til institutionslederen på tilbuddet.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet en straffeattest. Stillings- og funktionsbeskrivelsen findes som et link i stillingsopslaget på hjemmesiden.

Du vil som leder blive ansat uden højeste arbejdstid. Det betyder, at du har ansvaret for din egen arbejdstidstilrettelæggelse og at du med udgangspunkt i en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer selv skal tilrettelægge arbejdet i samarbejde med den øvrige ledelsesgruppe.

Yderligere spørgsmål:

Du kan få mere information ved at ringe til institutionsleder Bettina Andersen på tlf. 61627042 eller teamleder Julie Hauge på tlf. 61206572. Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning.

Du er meget velkommen til at besøge os inden du beslutter, om du vil søge dette job. Læs gerne mere på www.Filadelfia.dk.

Om ansættelsesforløbet:

Der er ansøgningsfrist mandag den 5. juni 2023. Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 7. juni 2023.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Dianalund.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Dianalund
  • Mandag den 05. juni 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Dianalund

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Dianalund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Dianalund over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1