Sygeplejerske søges til attraktivt ortopædkirurgisk sengeafsnit i Farsø - med vagter hver 3 weekend.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Farsø

Vil du være en del af en topmoderne ortopædkirurgisk afdeling i Farsø, hvor vi er specialister i skulder/albue- og hånd-specialet samt hofte- og knæalloplastikker.
Indenfor skulder/albue- og håndkirurgien opererer vi både elektive og akutte.
Sengeafsnit O4 varetager specialiseret og almen sygepleje til ortopædkirurgiske patienter. Der er beskrevet standardiserede patientforløb for alle større diagnosegrupper.
Vi har et dag-kirurgisk afsnit integreret i sengeafsnittet, hvor der er et flow på 10-12 patienter inden for vores specialer.
Vi modtager også patienter, der er opererede med andre traumer fra vores søster-afdelinger i Aalborg, og har dermed også en stor faglig ekspertise inden for pleje og optræning.

Vi arbejder med sammenhængende patientforløb og har fokus på kvalitet.
Vi samarbejder tværfagligt på kryds og tværs og vægter faglighed.
Vi har et godt mono- og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor, og så er vi rigtig gode til at være de bedste kollegaer for hinanden.

Gør en forskel hos os
Som sygeplejerske på vores sengeafsnit spænder dine arbejdsopgaver bredt.
Du får tildelt patientpleje ved de fleste af vores patientforløb.
Du får et tæt samarbejde med social-og sundhedsassistenter - der selvstændigt varetager flere af vores patientforløb. Du får tæt kontakt med primær sektor i forhold til planlægning af udskrivelse.
Du bliver daglig vejleder for sygeplejestuderende og SOSA-elever.

Afsnittet har tilknyttet hånd-, skulder- og knæ/hofte-ambulatorium.
Afsnittet deltager i uddannelsen af sygeplejestuderende, SOSA- elever og ambulanceredder-elever.
Dit primære ansættelsessted vil være Ortopædkirurgisk Sengeafsnit O4, men for at understøtte sammenhængende patientforløb og kompetenceudvikling kan du eventuelt på sigt forvente at skulle arbejde i ambulatoriet.

Om dig
Du har sikkert ortopædkirurgisk eller medicinsk erfaring, og har du ikke det, så tager vi dig i hånden og hjælper dig godt på vej i vores afdeling. Du er faglig engageret og interesseret i udviklingen indenfor sygeplejen. Du er stabil, ansvarsbevidst og prioriterer kvaliteten i arbejdet. Du er fleksibel og forandringsparat. Du bevarer roen og overblikket i akutte situationer, du har gode samarbejdsevner og viljen til at få tingene til at lykkes.

Vi tilbyder
Du bliver en vigtig brik i et travlt afsnit i udvikling med akutte operationer og højt specialiseret elektiv kirurgi. Vi har et stort flow, hvor der arbejdes med accelererede patientforløb.
Du bliver en del af en personalegruppe med en høj grad af faglig ekspertise og engagement.
Vi er et afsnit med et lille personaleflow og højt kompetenceniveau.

Herudover:
  • Bliver du en del af et afsnit, hvor vi har tilknyttet en sygeplejerske med ansvar for kvalitet og udvikling. Dette gør, at du let kan få supervision og vejledning, hvis du brænder for at igangsætte et projekt inden for forskning eller udvikling
  • Får du introduktion af dygtige og erfarne kollegaer.
  • Får du et tæt tværfagligt samarbejde med erfarne læger, ergo- og fysioterapeuter.
  • Får du en hverdag i et afsnit, hvor omgangstonen er god, og hvor humor og godt humør spiller en stor rolle.
  • Bliver du en del af et innovativt og godt arbejdsmiljø, hvor vores fælles arbejdsglæde vægtes højt.
  • Får du indflydelse på egen vagtplan (Min Tid).
  • Får du en synlig og anerkendende ledelse.


Om os
Ortopædkirurgien i Farsø er organisatorisk en del af Klinik Hoved-Orto på Aalborg Universitetshospital.
Vi har 6 ortopædkirurgiske operationsstuer.
I Farsø er vi specialister, når det drejer sig om indsættelse af kunstige hofte- og knæled samt operationer i hånd, skulder og albue.
Vi er også specialister inden for pleje og optræning med stor faglig ekspertise. Vi laver hvert år ca. 1000 knæ- og hofte-alloplastikoperationer samt 1000 skulder-/albueoperationer. Afdelingen er dermed en af landets største inden for disse specialer.
Hånd-specialet er vores sidst tilkomne speciale – det er i rivende udvikling med ca. 1000 operationer årligt.
Vi har vores eget forskningsteam i Farsø, og der sker stor udvikling indenfor forskning og kvalitet.
Vi behandler også tilskadekomne i vores skadestue.

Dit primære ansættelsessted er Ortopædkirurgisk Sengeafsnit O4 men du kan forvente, eventuelt at skulle arbejde ved andre afsnit under Ortopædkirurgisk Afdeling i Farsø. Det drejer sig om vores ortopædkirurgisk ambulatorium, indenfor vores 3 specialer. Dette sker altid ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum 4 uger.

Hvis du vil vide mere
Så kan du kontakte afsnitsledende sygeplejerske Gitte Zytphen-Adeler på tlf. 20 29 46 41 eller via mail: [email protected]

Praktisk
Vi afholder samtaler i uge 41, og der er opstart i jobbet den 1. november 2021, eller efter nærmere aftale.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.

Arbejdstiden vil indtil videre være dag-, aften og nat, eller evt. kun to-holds skift med en daglig arbejdstid på 8 timer. Du har weekendvagt hver 3. weekend, eller 4 weekender over en 12 ugers periode.
Der er mulighed for individuelle aftaler ifht. ansættelsesbrøk, vagttyper og startdato.

Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.
Ved indstilling til ansættelse indhentes børneattest. Der vil ligeledes blive indhentet referencer ved indstilling til ansættelse.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Farsø.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Farsø
  • Onsdag den 06. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Farsø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Farsø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Farsø over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1