Distriktsleder til hjemmeplejen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Faxe

Visionær og rutineret distriktsleder til Faxe Kommunes hjemmepleje.
Er du til moderne ledelsesstil? Evner du at skabe følgeskab og har du ledelseserfaring i en politisk styret organisation, er det måske dig vi leder efter.

Om jobbet

Faxe kommune har valgt at gentænke organiseringen af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i kommunen. En velfungerende enhed vil være nødvendig for den fremtidige opgaveløsning, hvor flere og mere komplekse opgaver vil skulle løftes, til gavn for borgerne i Faxe kommune.

Vi ønsker at den fremtidige ramme for hjemmeplejen og hjemmesygeplejen tager afsæt i en moderne ledelsesstil, hvor tillid og inddragelse af både medarbejdere og borger/pårørende vil få en afgørende plads. Desuden skal dette ses i tæt relation til en gennemskuelig og sikker drift.

Vi ønsker at distriktsledergruppen afspejler tillid, hvor vi vil hinanden det bedste og hvor det er naturligt at vi hjælper hinanden. Vi italesætter vores styrker og hvor vi har behov for udvikling som en naturlig del af samarbejdet.

Hjemmeplejen deles op i 4 distrikter og 1 sygeplejeenhed med hver deres daglig leder, der har det entydige ledelsesansvar. Den enkelte hjemmeplejegruppe består af ca. 50 medarbejdere. Du refererer til den overordnede leder af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen og vil indgå i denne ledergruppe.

Målet for denne organisationsændring, er at skabe en sammenhængende hjemmepleje og hjemmesygepleje, hvor kerneopgaven kan udføres i forhold til "Faxe i fællesskab" og de politisk vedtagne rammer på et højt fagligt niveau. Borgerne skal opleve, at der tages udgangspunkt i den enkelte borgers livsituation, med et rehabiliterende sigte. Desuden vil det gode arbejdsmiljø skulle være en bærende faktor.

Vi ønsker at skabe en hjemmepleje og hjemmesygepleje, hvor ledelsen har mulighed for at være nærværende og synlig og hvor ledelse er forankret i tillid. Medarbejderne får mulighed for større medbestemmelse og får ansvar på en måde, hvor både arbejdsglæde og opgaveløsning løftes. Dette vil ske gennem etablering af selvorganiserende teams og coachende ledelse.

Om dig:

  • Du er uddannet sygeplejerske, med ledelseserfaring fra kommunal hjemmepleje.
  • Du har lederuddannelse på diplomniveau, eller har lyst til at tage uddannelsen.
  • Du har erfaring med økonomistyring, drift og personaleledelse.
  • Du har erfaring med proces- og forandringsledelse og kan fastholde og implementerer de beslutninger, der træffes i samarbejde med den overordnede leder og ledergruppen.
  • Vi ser gerne, at du har erfaring med coachende ledelse.
  • Du er bevidst om dit ansvar som rollemodel og derfor falder det dig naturligt at arbejde tillidsskabende og have en åben og reflekterende tilgang til både opgaveløsningen, samarbejde og personalet, som understøtter din evne til at skabe følgeskab.
  • Du er fagligt velfunderet og sætter fagligheden og patientsikkerheden højt og har øje for, hvor der er behov for udvikling.
  • Du evner overblik, arbejder målrettet og handlingsorienteret.
  • Du er som menneske nysgerrig, modig og ordentlig i din tilgang til mennesker og evner at skabe de gode relationer både til borgerne, personalet og lederkolleger, men evner også at skabe de gode samarbejdsrelationer på tværs i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.

Arbejdsopgaverne:

  • Du skal sikre at leveringen af servicelovsydelser og sundhedslovsydelser sker inden for kommunens serviceniveau og kvalitetsstandarder til kommunens visiterede borgere indenfor budgetrammen.
  • Sikre en faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø i eget distrikt, men også på tværs af alle fire hjemmeplejegrupper og sygeplejeenheden, hos ledere såvel som hos medarbejdere.
  • Bidrage til udvikling af ledelsesteamet, så vi sammen udvikler os både fagligt og i vores ledelsespraksis.
  • Udvikling af distriktet så borgerne oplever gode, udviklende, meningsfulde og medbestemmende forløb, hvor den faglige kvalitet er i top.
  • Lederskab i forhold til effektiv optimering af ressourceudnyttelse i distriktet.

Vi tilbyder:

  • En spændende organisation i rivende udvikling, som vi glæder os til fortsat at udvikle sammen med dig.
  • En unik mulighed for at sætte dit præg på udviklingen og nytænkning af en helt ny hjemmepleje og hjemmesygepleje, hvor borgerinddragelse, medarbejderindflydelse, faglighed og kompetencer går op i en højere enhed. Rammen er sat - og du skal sammen med medarbejdere og ledelseskolleger, være med til at udfylde rammen.
  • Engagerede, positive og kompetente SOSU- personaler og sygeplejersker.
  • Sparring med ledergruppen i den samlede hjemmepleje og hjemmesygepleje, der består af 5 ledere og den overordnede leder.
  • Du vil som distriktsleder være selvtilrettelæggende med din arbejdstid, og det forventes at du selv planlægger din tid, så du kan drive synlig ledelse, således at både dag, aften og natpersonalet ser dig jævnligt.
  • Faste ledermøder med distriktsledergruppen, hvor vi sparre med hinanden og udvikler organisationen sammen.
  • Onboardingssamtale efter hhv. 14 dage og 2 måneder med den overordnede leder, så vi sikrer, du kommer godt ombord.
  • Tilknytning af en Buddy, som vil være en af lederne fra distriktsledergruppen, der vil være din primære kontaktperson, der fører dig godt ombord i organisationen. Desuden vil vi som samlet ledergruppe have en vigtig rolle i at spille hinanden gode og drager omsorg for hinandens trivsel og udvikling.
  • Intro dag for nye ledere til kommunen.

Tiltrædelse: 1. september 2021 eller snarest herefter.

Ansøgningsfrist: 6. august 2021 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: 1. samtale d.12. august og 2. samtale d. 26. august. Der vil mellem 1. og 2. samtale skulle udfyldes en personlighedstest (Human Developer), som danner grundlag for 2. samtale.

For yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte overordnet leder af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen Ulla Johansen på tlf.20213699.

(Ulla Johansen afholder ferie i uge 28 og 29, hvor evt. spørgsmål ikke kan besvares).

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a0be3bca)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Faxe.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Faxe
  • Fredag den 06. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Faxe

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Faxe over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Faxe over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0