Har du lyst til at blive vores nye sygeplejerskekollega på Hospice?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Diakonissestiftelsens Hospice søger to sygeplejersker 32 timer pr. uge i skiftende vagter. Stillingerne ønskes besat pr. 1. april 2021 eller efter aftale.



Diakonissestiftelsens Hospice består af et hospice med plads til 16 indlagte patienter og et udgående hospiceteam, der varetager den palliative indsats af 20-30 hjemmeboende patienter. De ledige stillinger er til vores hospice.

Dine kolleger bliver et team bestående af overlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, musikterapeut, socialrådgiver og sekretærer. Vi arbejder ud fra antagelsen om, at alles viden er nødvendig for at sikre det bedste forløb for patienten og dennes pårørende.

Kvalifikationer:


Vi søger to sygeplejersker, som

  • har klinisk erfaring efter endt grunduddannelse, meget gerne med palliativ og/eller onkologisk erfaring, det er dog ikke et krav,
  • tager ansvar for og bidrager til den faglige udvikling,
  • er god til at bevare overblikket og håndtere uforudsete situationer,
  • er empatisk og reflekteret,
  • har et personligt overskud og er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer,
  • har gode kommunikationsevner, såvel mundtligt som skriftligt,
  • har IT-færdigheder på brugerniveau.

Vi tilbyder:


Du vil blive tilknyttet en mentor i de første seks måneder af din ansættelse. Formålet med mentorordningen er at styrke introduktionen og bidrage til, at du hurtigt føler dig velintegreret, både fagligt og socialt.

Vi tilbyder også faglig udvikling, faglig vedledning og supervision.

Arbejdstid:


Du skal forvente at arbejde i skiftende vagter med weekendvagt hver 3. uge. Du har mulighed for at have indflydelse på din vagtplan.

Om arbejdspladsen kan også siges:


Vores vision for fremtiden er vedvarende at udvikle og bevare Hospice på en måde, hvor patienter og pårørende oplever en høj grad af tilfredshed. Det kræver tid, gode rammer, præcise mål og ikke mindst empatiske, fleksible og kompetente medarbejdere. Medarbejderne vil altid udgøre den vigtigste ressource. Rettidig omhu, etisk refleksion og stor arbejdsglæde skal medvirke til at bevare Hospice som en sund og dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne er/bliver i stand til at løse alle opgaver.

På Hospice har vi stor glæde af vores smukke hus. Huset giver gode forhold for både patienter, pårørende og personale.

Vi gør meget for at sikre det gode arbejdsmiljø, vi respekterer hinandens faglighed, kompetencer og forskellighed. Vi får opgaver, rammer og ressourcer til at hænge sammen, hvilket gør, at vi er stolte af vores arbejdsplads.

Om Diakonissestiftelsen


Diakonissestiftelsen har den længste historie og de nyeste idéer. Vi bidrager til samfundet med velfærd og med innovativ og bæredygtig udvikling. Vi ser altid mennesket – og har gjort det i over 155 år.

Vi er en moderne organisation med et folkekirkeligt grundlag, og vores vision er at skabe livskvalitet ved at styrke det enkelte menneske. Vi er en non-profit, selvejende organisation. Det betyder, at vores overskud går til at udvikle vores ydelser og til fællesskaber, der styrker menneskers livskvalitet. Det er en del af vores DNA, værdier og historie at tage samfundsansvar og medvirke til at udvikle velfærdssamfundet innovativt og bæredygtigt.

Vi er et attraktivt tilbud for både brugerne og de aktører, som vi samarbejder med. Vi er fremtidens velfærdsleverandør inden for omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi giver børn et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt.

Det praktiske:


Yderligere oplysninger finder du på vores hjemmeside:

Link til Diakonissestiftelsens Hospice

Du er velkommen til at kontakte hospicechef Hanne Monberg eller afdelingssygeplejerske Susanne Christophersen på telefon 38 38 49 49.

Ansøgning og CV sendes via vores digitale rekrutteringssystem Elvium her:

Link til Elvium

Der er ansøgningsfrist mandag den 8. marts 2021 kl. 12.00.

Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 11. marts 2021.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Frederiksberg
  • Mandag den 08. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
27. november 2024 8
26. november 2024 7
25. november 2024 7
24. november 2024 8
23. november 2024 8
22. november 2024 8
21. november 2024 8
20. november 2024 8
19. november 2024 10
18. november 2024 9
17. november 2024 5
16. november 2024 6
15. november 2024 7
14. november 2024 7
13. november 2024 7
12. november 2024 7
11. november 2024 7
10. november 2024 7
9. november 2024 7
8. november 2024 7
7. november 2024 7
6. november 2024 7
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 7
2. november 2024 7
1. november 2024 7
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 5