Vi går nye veje i Abdominalcenter K - Lille kirurgisk sengeafsnit med fokus på planlagte mavetarm kirurgiske patiente...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Til efteråret åbner vi vores nye afsnit K1 med fokus på planlagte kirurgiske patienter. Her får du en unik mulighed for at fordybe dig i vores spændende mavetarm kirurgiske speciale, da vi bliver et lille afsnit med 10 sengepladser åbent 5 dage om ugen! Så har du lyst til forudsigelighed, i et miljø hvor vi har fokus på det nære – så læs videre her.

Specialet

Vi er afsnittet for planlagt mavetarmkirurgi. Vores speciale spænder bredt, og hos os vil du kunne udvikle dine kompetencer indenfor kræft- og kirurgisk sygepleje.

Vi behandler patienter med sygdomme i galdevejene, tyk – og endetarmen og brok i stomi. Vi udfører planlagte mindre og større indgreb som fx fjernelse af dele af tyk- og endetarm og polypper, fjernelse af galdeblære og giganthernier og meget andet spændende kirurgi. Din opgave som sygeplejerske vil være at hjælpe patienterne godt igennem deres forløb før- og efter operation, efter grundig introduktion med fokus på den kirurgiske sygepleje.

Du vil blive oplært til selvstændigt at varetage plejen af patienter, samt få en masse instrumentelle færdigheder som fx håndtering af epikateter, blodprøvetagning, drænpleje, sår og stomipleje.

Hvem er vi?

Vi spænder vidt og bredt i erfaring og alder, og vi er både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter som i skøn forening samarbejder om et fælles mål – nemlig at få patienterne godt og sikkert gennem et operationsforløb, imens vi udvikler os fagligt og arbejder på at videreudvikle kvaliteten af vores pleje. Vi har det til fælles, at vi elsker vores speciale, og vi er sammen om at skabe et godt og sundt arbejdsmiljø, hvor der er tid til spørgsmål, læring og udvikling.

Vi har både sygeplejestuderende og SSA-elever året rundt, og vi går meget op i at give dem et godt forløb i et sundt studiemiljø, hvor de vokser, og føler at de også er vigtige ift at bidrage til det gode patientforløb.

Derudover elsker vi at være sammen - også uden for arbejdstid. Vi spiller rundbold, bowling, spiser en is efter arbejde eller tager en fredags øl sammen.

I øjeblikket bor vi sammen med vores søsterafsnit K5, men til efteråret laver vi to nye afsnit, hvor K1 åbner op kun med planlagt kirurgi.

Hvis du ønsker at se lidt nærmere på hvem vi er på K1, så tjek vores instagram ud på kirurgisk_sengeafsnit_k1 eller Abdominalcenter Ks på K_paa_bjerget

Intro forløb

Vi ved af erfaring, at en TRYG START med plads, tid og rum er altafgørende!

Uanset om man er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske.

Derfor er vores intro-periode 8 uger udenfor normering, hvoraf minimum de første 4 uger er i dagvagter.

Vi holder samtaler efter 4 og 8 uger, samt ved behov for at sikre os at du trives og oplever et godt intro-forløb.

Når du starter på K1 vil vores sygeplejersker med klinisk specialfunktion Lærke eller Anne-Mette tage imod dig, og følge dig gennem din oplæring. Du vil også få tilknyttet en SoFa-makker, som er en basissygeplejerske der vil støtte dig Socialt og Fagligt, og hjælpe dig ind i personalegruppen og specialet.

Vi udarbejder et introduktionsprogram tilpasset DIG, og du får udleveret en Kompetencemappe som skal understøtte din uddannelse til kirurgisk sygeplejerske. Vi tager udgangspunkt i dig og dine behov på K1, og derudover vil du deltage i undervisning sammen med nye fra de andre afsnit i Abdominalcenter K.

Arbejdstid

Hos os vil du selv komme til at have indflydelse på din vagtplan, og hos os er der fokus på work-life balance. Stillingens timeantal taler vi om til din samtale samt dato for jobstart.

Stillingen er i blandede vagter og du vil have aften/nat arbejde ca. 8 gange om måneden. Vi går i weekend på vores søster afsnit K5, og som noget nyt tilbyder vi enten hver 3 eller 4 weekend.

Er du blevet nysgerrig?

Så kontakt vores oversygeplejerske Julie Christiansen. Hun giver gerne en kop kaffe og en rundtur i vores afsnit. Hendes telefon nummer er 29 11 75 89 eller fang hende på mail [email protected]

Søg stillingen via link i opslaget – ansøgningsfrist d.6/6-23 og samtaler holdes løbende

Du kan også følge os på LinkedIn: https:/www.linkedin.com/company/afdelingkbbh

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Frederiksberg
  • Tirsdag den 06. juni 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. november 2024 7
25. november 2024 7
24. november 2024 8
23. november 2024 8
22. november 2024 8
21. november 2024 8
20. november 2024 8
19. november 2024 10
18. november 2024 9
17. november 2024 5
16. november 2024 6
15. november 2024 7
14. november 2024 7
13. november 2024 7
12. november 2024 7
11. november 2024 7
10. november 2024 7
9. november 2024 7
8. november 2024 7
7. november 2024 7
6. november 2024 7
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 7
2. november 2024 7
1. november 2024 7
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 5