Har du mod på at gå nye veje - både for patienterne og det trygge arbejdsmiljø? Så er det DIG vi mangler til vores ak...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vi er en personalegruppe, der spænder bredt - både i forhold til erfaring og alder. Vi har et fællesskab, der bygger på en positiv holdånd og så elsker vi vores speciale. Og det kan mærkes helt ind på patientstuerne!

Lige nu er vi er to kirurgiske sengeafsnit, der er lagt sammen, men efter sommerferien deles vi op i et 5-døgns afsnit til vores elektive operationspatienter og et 7-døgns afsnit til vores akutte patienter. Dermed får vi to mindre afsnit med endnu mere fokus på fagligheden. Vi kommer til fortsat at arbejde sammen i weekenderne.

Som noget helt nyt arbejder vi hen mod at opnormere vores weekender, så der er samme normering i hverdage som i weekender. Baggrunden for det er, at vores patienter er lige komplekse og har behov for samme gode pleje alle ugens 7 dage. Vi glæder os meget til opnormeringen, som samtidig gør at vi kan tilbyde dig et mere trygt arbejdsmiljø i weekenderne.

Sygeplejen på det akutte mavetarmkirurgiske sengeafsnit

Akut mavetarmkirurgisk sengeafsnit er et godt sted at begynde din sygeplejekarriere, da du får en bred grundlæggende sygeplejeerfaring med masser af instrumentelsygepleje. Vores sygepleje tager udgangspunkt i primærpleje, det vil sige at vi forsøger at bevare kontinuiteten i patientforløbene til fordel for patient og sygeplejerske. Som kontaktsygeplejerske, har du ansvaret for det enkelte patientforløb – men du kommer aldrig til at stå alene.

Vi er et afsnit med speciale i sygdomme i mave-tarm systemet. Vores patienter bliver indlagt akut med f.eks. blødende mavesår, akut pankreatitis, tarmslyng, lever- og galdevejsproblematikker. Derudover har vi patienter i udrednings- og pallierende kræft forløb.

Hos os får du erfaring med både korte og længerevarende akutte patientforløb.
Vi har netop startet et projekt for vores palliative patienter, der skal skabe den bedste behandling og tryghed i disse forløb.

Dit introforløb

På akut mavetarmkirurgisk sengeafsnit går vi ikke på kompromis med vores læringsmiljø. Det er en forudsætning for, at vi kan gå trygge på arbejde, turde spørge om alt og blotte os i forhold til, det vi ikke ved – men gerne vil blive bedre til.

Dit introduktionsforløb strækker sig over hele 8 uger. Her er du uden for normering og passer patienter med vores sygeplejersker med klinisk specialfunktion Trine og Kristine. Herefter justerer vi dit forløb, så det passer til netop dig. Som ny, vil du altid være i vagter med erfarne kollegaer.

Vi vægter det tværfaglige samarbejde meget højt, derfor tilbyder vi en lægefaglig mentorordning. Det betyder at du vil være tilknyttet en vores kirurger og følge dem til operationer og andre opgaver, og I bliver koblet på de samme patientforløb, for at skabe kontinuitet og de bedst mulige forudsætninger for læring i dit introforløb.

Vi arbejder med læring ud fra et kompetenceprogram, så du, uanset om du er helt ny eller har erfaring, kan få masser af tilpassede udfordringer! På sigt vil du få den kirurgiske efteruddannelse.

Hvem er du?

  • Du er en sygeplejerske, der brænder for at sikre god behandling og pleje, samtidig med du gør en forskel for patienterne.
  • Du har det godt med en uforudsigelig arbejdsdag og et højt patient flow
  • Du er nysgerrig, og er ikke bange for at spørge, når du er i tvivl.
  • Du trives på en arbejdsplads, hvor man har øje for hinanden og ikke bliver ladt i stikken.


Vi tager udgangspunkt i dine kompetencer og ønsker, og opfordrer dig til at søge uanset om du er nyuddannet eller har erfaring.

Arbejdstid og vagter – vi er åbne for dine ønsker og behov!

Du vil have indflydelse på din vagtplan, og vores vagtplanlægger Stine har stort fokus på work-life-balance. Stillingens timeantal aftaler vi til jobsamtalen. Vi er meget åbne for dine behov.

Stillingen er i blandede vagter. Du vil have aften- eller nattevagt ca. 8 gange om måneden. Som noget nyt er det muligt at ønske toholdsskift, og hos os kommer du kun til at arbejde hver 3. eller 4. weekend.

Har vi vakt din interesse?

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Camilla Porsgaard-Larsen. Hun elsker altid en snak, og giver gerne en kop kaffe og en rundvisning. Du kan kontakte hende på tlf.: 21 55 41 07 eller mail: [email protected].

Hvis du gerne vil have et indblik i hverdagen på K5, kan du følge med på Instagram ”K5_Bispebjerg”: www.instagram.com/k5_bispebjerg/ .

SØG JOBBET
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Den skal være sendt til os senest d. 16. juni 2023 via linket. Vi holder løbende samtaler, hvor vi også aftaler, hvornår du kan starte.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Frederiksberg
  • Fredag den 16. juni 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 5
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 8
28. november 2024 8
27. november 2024 8
26. november 2024 7
25. november 2024 7