Sygeplejerske til Tværsektoriel-, Udviklings- og Kompetencestilling Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hosp...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vi søger sygeplejersker, der har lyst til at dygtiggøre sig i både primær og sekundær sektor. Derfor søger vi både nyuddannede og erfarne sygeplejersker, der har lyst til at indgå i en Tværsektoriel Udviklings- og Kompetencestilling.

Hos os får du mulighed for et målrettet kompetenceudviklingsforløb, hvor du over to år og tre måneder kommer både i sekundær sektor (Geriatrisk og Palliativ Afdeling) og primær sektor (Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering).
Du får en unik mulighed for at følge patienternes/borgernes forløb på tværs i sundhedsvæsnet med fokus på patientperspektivet og det organisatoriske perspektiv. Ydermere får du kompetencer inden for akut kritisk sygdom og lindrende sygepleje, samt rehabilitering.

Dit kompetenceudviklingsforløb vil se ud som følger og du vil blive understøttet med god introduktion og løbende samtaler:

  • 6 måneder på Geriatriske Sengeafsnit, Bispebjerg Hospital
  • 6 måneder på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD)
  • 6 måneder i Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital
  • 6 måneder på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD)
  • 3 måneder med fokus på målrettede udviklingsopgaver med fokus det tværsektorielle arbejde

Efter TUK-forløbet er du sikret ansættelse enten i Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital, eller på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering.

I din første tid i afdelingerne vil du få et struktureret og individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, samt følges tæt med sygeplejersker i afdelingerne.

Undervejs i dit forløb vil du, hver gang du skifter område, få en overgangssamtale med afdelingslederne på de to enheder, ligesom du løbende vil få mulighed for at deltage i passende kompetencegivende uddannelsestilbud.
Er du nyuddannet sygeplejerske, vil du efter ca. et halvt års ansættelse deltage i kurset ”Godt på vej i sygeplejen”, samt deltage i onboardingforløbet på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering.

Du vil i forløbet indgå i et netværk med andre TUK-sygeplejersker. Her vil du have mulighed for at drøfte og sparre ideer til din udviklingsopgave samt mulighed for at reflektere over sygeplejefaglige problemstillinger.

Inden du træder ind i din sidste periode, vil du komme til en målrettet karrieresamtale med den overordnede ledelse fra begge enheder, hvor vi sammen kigger ind i, hvilken udviklingsopgave du ønsker at fordybe dig i, den sidste del af perioden. Ydermere vil vi til denne samtale drøfte dine fremtidsdrømme og ansættelse efter endt TUK-forløb.
I denne proces vil der være mulighed for faglig sparring ved relevante samarbejdspartnere.

Om specialerne:

I Geriatrisk og Palliativ Afdeling behandler vi patienter over 65 år og varetager behandling og pleje af patienter med kortvarige såvel som langvarige indlæggelsesbehov fx på baggrund af:

  • Infektioner
  • Orto-geriatri (fald og faldudredning)
  • Onko-geriatri (patienter med uerkendt kræftsygdom der ikke nødvendigvis er et behandlingstilbud til pga. performance-status)
  • Symptomer på hukommelsesproblematikker fx demens og funktionstab

Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering varetages midlertidige døgnophold for borgere som efter en hospitalsindlæggelse eller sygdom i hjemmet i en kortere periode har behov for pleje, rehabilitering og genoptræning på et døgnophold, fordi deres behov ikke kan imødekommes i eget hjem.
Borgerne kommer fx med henblik på:

  • Genoptræning/rehabilitering efter et sygdomsforløb eller en operation
  • Palliation hvor det palliative behov ikke kan varetages i eget hjem
  • Afklaringsophold eller aflastningsophold fra eget hjem

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enten chefsygeplejerske Mette Munch Børgesen 24604892/ [email protected] eller forstander Lene Holst Merrild tlf. 28980183/ [email protected].

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 16 juli 2024, men der vil afholdes løbende samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Frederiksberg
  • Tirsdag den 16. juli 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
22. november 2024 8
21. november 2024 8
20. november 2024 8
19. november 2024 10
18. november 2024 9
17. november 2024 5
16. november 2024 6
15. november 2024 7
14. november 2024 7
13. november 2024 7
12. november 2024 7
11. november 2024 7
10. november 2024 7
9. november 2024 7
8. november 2024 7
7. november 2024 7
6. november 2024 7
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 7
2. november 2024 7
1. november 2024 7
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 5
26. oktober 2024 4
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 5
23. oktober 2024 5