Sygeplejerske til dagafsnit og udkørende funktion, Ambulatorium for spæd- og småbørn i Glostrup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Vi søger en dedikeret sygeplejerske til vores dagafsnit samt udkørende funktion målrettet spæd- og småbørn.

Ambulatoriet varetager undersøgelse og behandling af mulig psykiatrisk psykopatologi hos børn i alderen 0-3 -år via forskellige indsatser indenfor aldersgruppen.

Jobbet
Du bliver kontaktperson for et udvalg af børn og deres forældre i vores dagafsnit samt i udkørende funktion med henblik på hjemmebesøg og observationer i daginstitutioner.

I afsnittet arbejdes miljøterapeutisk med en individuelt tilrettelagt behandling for den enkelte familie.

Omdrejningspunktet er at sikre det lille barns trivsel og udvikling.

Du indgår i et tæt samarbejde med forældrene i udredningen og behandlingen af barnets psykiske vanskeligheder, hvor du:

  • Vurderer barnets udvikling og trivsel, samt beskriver det mundtligt som skriftligt.
  • Støtter, rådgiver og vejleder forældre i relation til barnet, så barnets fortsatte udvikling og trivsel sikres bedst muligt.
  • Observerer, understøtter og behandler forældre/barn relationen.
  • Samarbejder med familien og netværket.
  • Samarbejder med tværfaglige og -sektorielle samarbejdspartnere.

Forældrene er aktive samarbejdspartnere og behandlingen af børnene foregår altid via forældrene.

Om Ambulatoriet for spæd- og småbørn, B290
Ambulatoriet består blandt andet af et dagafsnit med 5-6 pladser til udredning og behandling af spæd- og småbørn. Det er her, vi mangler en ny kollega.

Herudover varetager afsnittet ambulant udredning og behandling af børn i alderen 0-3 år med spiseforstyrrelser samt udredning af børn med neuropsykiatriske vanskeligheder.

Dertil består ambulatoriet af vores forebyggende indsats, som er målrettet børn af forældre med psykisk sårbarhed på baggrund af kendt psykiatrisk sygdom, som i nogle sager startes allerede i graviditeten.

Den teoretiske ramme for udredning og behandling i B290 baseres på en psykodynamisk forståelse af barnet, udvikling af psykopatologi og betydningen af relationen til forælderen.

Vi vægter tæt samarbejde på tværs i regionen med dels pædiatriske og obstetriske afdelinger dels primærsektorer som kommuner og sundhedsplejersker.

Bliv en del af ambulatoriet
Personalegruppen er tværfaglig og består af sygeplejersker, specialsygeplejersker, pædagoger, psykologer og specialpsykologer, h-læge og speciallæger, en socialrådgiver samt et sekretariat. Det tætte tværfaglige samarbejde sker i teams af 2 bestående af dels behandler dels klinisk kontaktperson. Det er altid en sygeplejerske og en tværfaglig behandler, som samarbejder kontinuerligt med familien.

I ambulatoriet arbejder vi aktivt med forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier. Vi vægter det tværfaglige samarbejde meget højt, både i forhold til det enkelte barn/familien og i forhold til struktur og organisering af opgaver i afsnittet.

Vi arbejder med udvikling og sikring af et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • En fantastisk, dynamisk og udfordrende arbejdsplads med et respektfuldt tværfagligt arbejdsklima.
  • Vi har løbende fokus på både trivsel og er del af en forbedringskultur.
  • Kollegaer med årelang erfaring og et stort engagement.

Vi kvalificerer dig til arbejdet gennem en grundig introduktion, behandlingsmøder, supervision samt internt undervisning. Desuden har vi en individuel tilrettelagt mentorordning.

Vores forventninger
Vi forventer, at du har:

  • Autorisation som sygeplejerske.
  • Relevant klinisk erfaring med børn, primært i alderen 0-3 år.
  • Faglig og personlig modenhed, samt robusthed til at tackle det intensive arbejde med sårbare børn og deres familier.
  • Evne til at arbejde både struktureret og fleksibelt.
  • Evne til at formulere dig mundtligt såvel som skriftligt.


Løn og vilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer med start pr. 1. januar 2023 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Steen Svendsen på 38 64 07 48 / 24 80 94 51 eller på [email protected].

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 1. december 2022.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 7. december 2022.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder Klinisk Sekretariat, samt en forskningsenhed. Samlet er vi godt 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Glostrup
  • Torsdag den 01. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
27. december 2024 10
26. december 2024 10
25. december 2024 10
24. december 2024 10
23. december 2024 10
22. december 2024 10
21. december 2024 10
20. december 2024 11
19. december 2024 10
18. december 2024 10
17. december 2024 10
16. december 2024 10
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 11
10. december 2024 11
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 9
4. december 2024 9
3. december 2024 8
2. december 2024 6
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 3