Skal DU være med på landsholdet?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup


Som Kasper Hjulmand ville sige – ”Vi skal ikke hjem, vi skal videre” Og det skal vi også på afsnit 801 – videre med alle de gode ideer, tiltag og resultater, som vi i fællesskab har været med til at skabe for vores intensive patienter, siden åbningen af afsnittet i december 2021.

Til det mangler vi endnu 2 landsholds-sygeplejersker, der sammen med resten af holdet kan drible bolden i mål. Om DU foretrækker forsvar, midtbane eller angreb, så er der en plads på holdet, afsnit 801!

Vi som hold På vores intensive afsnit har vi 13 sengepladser og modtager patienter med forskellige diagnoser og udfordringer – det stiller krav til vores faglighed og den sygepleje, vi yder. Fælles for alle vores patienter er, at vi møder dem med nysgerrighed, rummelighed, professionalisme, omsorg, oprigtighed og retfærdighed.

Da vi er mange faggrupper, der arbejder tæt sammen og er præget af stor diversitet hvad angår fag, alder, køn og erfaring, kræver det af os alle, at vi er gode til at lade os inspirere af hinanden og lære fra os.

Det er netop noget, vi lægger stor vægt på, da vi ønsker at gøre brug af hinandens styrker og forskelligheder for at få bolden i mål.

Det gør vi dagligt, eksempelvis på vores forstuegang, hvor vi er psykolog, socialrådgiver, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, lægesekretær, overlæge, fysio– og ergoterapeuter samlet for at skabe det bedste sammenhængende forløb for vores patienter.

Hvilken holdspiller er du? Du er uddannet sygeplejerske, måske med psykiatrisk erfaring – vigtigst er, at du har lyst til og interesse i arbejdet med vores patienter.

Vi sætter barren utrolig højt, altid med patienten i centrum – en gang imellem rammer bolden overliggeren, men som hold fokuserer vi på det samlede mål og arbejder os sammen derhen.

Dine arbejdsopgaver Vi har samlet et udpluk af dine opgaver, som bl.a. består i at:

  • Støtte patienterne i at indgå i afsnittets miljøterapeutiske aktiviteter og døgnstruktur - herunder fælles måltider, aktiviteter, lægesamtaler, behandlingsplansmøder etc.
  • Støtte patienterne i daglige hverdagsgøremål såsom tøjvask, oprydning, madlavning, etc.
  • Dispensere og administrere medicin
  • Koordinere og afholde stuegang


På afsnit 801 er der højt til loftet og plads til alle Vi arbejder med en recovery-orienteret tilgang til patienterne og med maksimal patientinvolvering. Vi afprøver og afsøger gerne forskellige behandlingsmuligheder for at finde frem til det, der virker bedst for den enkelte patient. Samtidig har vi stort fokus på personalets trivsel og vægter derfor sikkerhed, ressourcer og kompetencer højt i alle vagter.

"Der er højt til loftet, og vi strækker os langt for at imødekomme de behov og ønsker som patienterne har. Vi prøver gerne de forskellige muligheder af, som vi og patienterne har til rådighed i afsnittet. Det kan være alt lige fra sansestimulation, VR–briller eller en tur i skoven”

- Medarbejder fra afsnit 801.

Afsnittet ligger i nyrenoverede lokaler, hvortil der er to store grønne haver, motionsrum og sanserum. Derudover tilbyder vi forskellige aktivitetsmuligheder, både i og uden for afsnittet, der alt sammen er med til at understøtte den individuelle behandling.

Visionen for afsnittet Afsnittet ledes af oversygeplejerske Christina Plambøck Thomsen og afsnitsledende overlæge Louise Turgut, og de har flere års erfaring som makkerpar på et intensivt afsnit.

Deres vision for afsnittet lyder sådan:

”For os er det vigtigt, at alle patienter der kommer ind ad døren oplever at blive taget godt imod og føler sig trygge og inddraget. Dette opnår vi ved nærvær, anerkendelse og tydelighed i vores ledelse, hvor vi som ledere prioriterer at deltage i eks. det kliniske arbejde, supervision og sociale arrangementer.”

Derfor skal du søge job hos os! → Mentorordning og introduktionsprogram skræddersyet til dig: Du får et veltilrettelagt oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling. Vi prioriterer din introduktion højt! De første 4-6 uger vil du være udenfor normeringen, så du kan få en god og tryg start.

Alle medarbejdere kommer på Regionens kursus i Kognitiv adfærdsterapi samt på kurset ” forebyggelse og håndtering af konflikter”.

→ Høj sygeplejerskenormering: Vi har allerede nu mange sygeplejersker ansat i afsnittet, derfor er der gode muligheder for monofaglig sparring.

→ Din udvikling er højt prioriteret: Vi har gode udviklingsmuligheder. Er uddannelsen til akutsygeplejerske, klinisk vejleder eller specialuddannet sygeplejerske i psykiatri noget for dig, så kan du få uddannelsen hos os.

Løn- og ansættelsesvilkår Vi ønsker stillingerne besat pr. 1. februar eller efter aftale.

Stillingerne er på 37 timer i blandede vagter med weekendarbejde hver 3. weekend, skiftevis 8 timers og 12 timers vagter.

Intensivt afsnit 801 ligger på Brøndbyøstervej 160, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.

Er du klar til en ny udfordring? Vi vil meget gerne vise dig afsnittet og svare på dine spørgsmål, evt. over en kop kaffe. Kontakt oversygeplejerske Christina Plambøck Thomsen på tlf.: 25133400 eller mail: [email protected].

Kasper Hjulmand har lige udtaget spillere til VM, det samme skal vi til – så skal du være en del af holdet på 801, så tøv ikke med at få skudt en ansøgning afsted!

Søg allerede i dag – vi holder samtaler løbende.

Vi skal senest have din ansøgning den 11. december 2022. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Glostrup
  • Søndag den 11. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. november 2024 5
25. november 2024 8
24. november 2024 9
23. november 2024 9
22. november 2024 8
21. november 2024 11
20. november 2024 10
19. november 2024 12
18. november 2024 15
17. november 2024 15
16. november 2024 15
15. november 2024 16
14. november 2024 16
13. november 2024 15
12. november 2024 15
11. november 2024 15
10. november 2024 16
9. november 2024 16
8. november 2024 15
7. november 2024 12
6. november 2024 13
5. november 2024 12
4. november 2024 12
3. november 2024 13
2. november 2024 13
1. november 2024 13
31. oktober 2024 11
30. oktober 2024 12
29. oktober 2024 11
28. oktober 2024 10
27. oktober 2024 10