Sygeplejerske med kandidat eller master til forebyggelse af bæltefikseringer og forbedringsarbejdet på Psykiatrisk Ce...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Vil du være med til at gøre en vigtig forskel for patienter og medarbejdere på Psykiatrisk Center Glostrup? Så er denne stilling lige noget for dig!

En spændende hverdag med alsidige opgaver Som en del af kvalitets- og forbedringsteamet bliver dine opgaver og ansvarsområder som sygeplejerske mangefacetterede, og du vil få en spændende og omskiftelig hverdag – både med dit team og i tæt samarbejde med chefsygeplejersken og afsnitsledelserne for døgnområdet.

Dine opgaver vil i udgangspunktet fordele sig således:

(Undervisning 30%, tovholder 20%, administration 20%, kvalitets- og forbedringsopgaver 20%, dataanalyse 10%)

Din primære rolle bliver at kvalitetsudvikle arbejdet med at forebygge bæltefikseringer og implementere nye tiltag i samarbejde med centrets ledere og medarbejdere. Derudover skal du betjene, understøtte og sparre med centerledelsen, indgå i strategiudvikling og håndtere dataanalyser.

Konkret bliver dine opgaver blandt andet:

  • Være projektleder for en stor indsats med at implementere Safewards, herunder selv kunne varetage størstedelen af undervisningen af ledere og medarbejdere
  • Udarbejde undervisnings- og kommunikationsmateriale i centret om forebyggelse af tvang
  • Planlægge og facilitere systematisk gennemgang efter bæltefikseringer i vores to akutte modtageafsnit og identificere behov for kompetenceudvikling
  • Indgå i kvalitets- og forbedringsenhedens arbejde som en fast del af teamet

Du skal desuden stå for undervisning, f.eks. i introduktionsforløb af nyansatte om tvang og undervisning af læger i akutte situationer – altid i samarbejde med de relevante nøglepersoner, læger, behandlere og ledere.

Om dig Vi søger dig, som er uddannet sygeplejerske og har en relevant kandidat eller mastergrad som overbygning. Du er god til at undervise og formidle materiale på en engagerende måde, så du skaber forståelse og drivkraft.

Du kommer med en erfaring fra psykiatrien, som gør, at du taler samme sprog som behandlerne og plejepersonalet ude på afsnittene og forstår deres arbejde og hverdag med patienterne.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Har arbejdet med forebyggelse af tvang tidligere som sygeplejerske
  • Har naturlig flair for dataforståelse og -behandling og tilgår information med et analytisk mindset
  • Har en ydmyg og åben tilgang til arbejdet, der bl.a. gør dig til en god sparringspartner for de fagpersoner, du arbejder med
  • Kan være vedholdende og proaktiv i dit arbejde og kan navigere selvstændigt i en fleksibel hverdag
  • Har kendskab til forbedringsværktøjer og kan facilitere en proces


Om PCG og din hverdag i dit team Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) og er et af Danmarks største psykiatriske centre. Vi diagnosticerer, udreder og behandler patienter med psykiske lidelser og har 13 døgnafsnit, 8 ambulatorier og beskæftiger ca. 750 engagerede medarbejdere fordelt på 5 forskellige matrikler.

På PCG har vi både almene, specialiserede og højt specialiserede døgnafsnit og ambulante enheder, bl.a. inden for skizofreni, oligofreni, ADHD, autisme og ældrepsykiatri. Centeret er desuden en del af Københavns Universitets universitetshospitaler og har en stor forskningsenhed.

Du bliver en del af kvalitets- og forbedringsenheden, som er kendetegnet ved tværfaglighed, høje ambitioner og godt humør. Vi er i alt 5 erfarne kvalitets- og forbedringsmedarbejdere, samt en kvalitets- og forbedringschef, der kommer fra forskellige faglige baggrunde og skaber en god dynamik i teamet.

Du kommer til at indgå som en del af teamet og tage del i vores fælles møder og opgaveløsning. Vi har fælles kontorpladser på de to store matrikler med døgnafsnit i Glostrup og Brøndby, hvor vi ofte sidder sammen.

Forbedringsarbejdet foregår i tæt samspil med centrets afsnit og teams, så en stor del af din arbejdstid vil foregå ude blandt klinikerne. Det betyder også, at du skal være naturligt god til at danne netværk have lyst til at befinde dig i klinikkerne. Derudover vil du få et tæt samarbejde med chefsygeplejersken for døgnområdet.

Løn- og ansættelsesforhold Der er tale om 2-årig projektansættelse på fuldtid med gode muligheder for fastansættelse efterfølgende. Løn og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst.

Stillingen er med tiltrædelse d. 1. april 2023 eller efter aftale.

Er du nysgerrig på at høre mere, eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte:

  • Kvalitets- og forbedringschef Uffe Keldsen på tlf. 4045 6965
  • Chefsygeplejerske Betina Bennike på tlf. 2944 4418


Vi glæder os til at høre fra dig Send os din ansøgning, så vi kan lære dig bedre at kende.

Ansøgning, CV og uddannelsesbevis bedes uploades via linket her på siden.

Ansøgningsfrist er d. 5. februar 2023.

Vi forventer at holde samtaler fredag d. 10. februar.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Glostrup
  • Søndag den 05. februar 2023

Lignende jobs

  • Medarbejder med sundhedsfaglig baggrund

    Fri kontakt
    Vi gør en forskel for den enkelte! Daghjemmet Landsbyen i Karlslunde søger en kollega. Med vores tilstedeværelse, nærvær og engagement forholder vi os til dagens opgaver, og er konstant i udvikling. Vores hovedfokus er, at gør en forskel for den enkelte daghjemsgæst.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • aftenvagt i hjemmeplejen Greve

    Fri kontakt
    Om jobbet. Som social og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper i hjemmeplejen får du det faglige ansvar for faste borgere. Som social og sundhedsassistent er du tovholder på de komplekse forløb, og du fungerer som sparringspartner for social og sundhedshjælperne.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Er du sundhedsfaglig uddannet? Trænger du til nye ...

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sygeplejerske
    • Taastrup
    Få mere info
  • Sygeplejersker søges til Københavns Fængsler, [xxx...

    Vi søger både en sygeplejerske til en fast stilling og en til et 7-måneders vikariat med mulighed for forlængelse. Vi søger to sygeplejersker til Sundhedsenheden i [xxxxx] Øst, da e..
    • Sygeplejerske
    • København SV
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
30. januar 2025 12
29. januar 2025 12
28. januar 2025 12
27. januar 2025 13
26. januar 2025 13
25. januar 2025 13
24. januar 2025 13
23. januar 2025 12
22. januar 2025 12
21. januar 2025 10
20. januar 2025 10
19. januar 2025 10
18. januar 2025 10
17. januar 2025 10
16. januar 2025 10
15. januar 2025 11
14. januar 2025 10
13. januar 2025 9
12. januar 2025 10
11. januar 2025 10
10. januar 2025 10
9. januar 2025 10
8. januar 2025 9
7. januar 2025 10
6. januar 2025 10
5. januar 2025 10
4. januar 2025 10
3. januar 2025 10
2. januar 2025 10
1. januar 2025 10
31. december 2024 10