Har du ”øje” for hele patienten? Sygeplejerske til Afdeling for Øjensygdomme akut- og sengeafsnit Ø34- Glostrup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Kan du se dig selv i et spændende job med høj specialisering og god mulighed for variation?

Så har du nu mulighed for at blive en del af vores personalegruppe på Afdeling for Øjensygdommes akut- og sengeafsnit Ø34 på Rigshospitalet – Glostrup.

Vi søger pr. 1. maj 2023 to sygeplejersker til fastansættelse på 37 eller 32 timer om ugen i blandede vagter.

Der vil være omkring seks vagter om måneden og hver 3. weekend i 8 timers vagter.

Hvad laver vi?

Akut- og sengeafsnit Ø34 er et døgnbemandet afsnit bestående af tre funktioner i øjenspecialet: et sengeafsnit, ambulatorier og en akutvagt. Langt størstedelen af vores patienter kommer selv gående og er selvhjulpne.

Du vil gennem Ø34’s oplæringsprogram blive introduceret til de forskellige funktioner og du vil på sigt komme til at arbejde i dem alle:

I sengeafsnittet har vi fem senge, og vi varetager præ- og postoperativ sygepleje, i både planlagte og akutte forløb samt akut pleje og behandling af patienter med behov for indlæggelse pga. deres øjenlidelse/skade.

I ambulatoriet for kirurgiske nethindesygdomme har vi omkring 25 patienter dagligt med problematikker i den bagerste del af øjet, der kræver kirurgisk behandling. På det kirurgiske nethindeområde har vi også landsdelsfunktion.

I den akutte øjenskadevagt modtager vi patienter fra Region H’s skadestuer, 1813, egen læge og de praktiserende øjenlæger. Som sygeplejerske varetager man i tæt samarbejde med øjenlægen udredning og evt. behandling af de cirka 30 akutte øjenpatienter vi har i døgnet.

Hvilke opgaver har man som sygeplejerske på Ø34?

Som sygeplejerske vil du efter oplæring blandt andet varetage følgende opgaver:

  • Klargøring og modtagelse af operationspatienter til både lokal og universel anæstesi
  • Administrere IV-medicin
  • Udføre målinger af øjne med forskellige apparater
  • Udfylde rollen som ansvarshavende
  • Modtage vores akutte patienter samt udføre forundersøgelser
  • Være med til at sikre, at vores patienter er trygge og velinformerede
  • Daglig vejleder for vores sygeplejestuderende

Du behøver ikke kunne det hele i forvejen – vi er et afsnit, hvor der er plads til at lære og udvikle sig, og hvor vi hjælper hinanden.

Vi søger en kollega som:

  • Har en anerkendende tilgang til andre mennesker
  • Er nysgerrig og har lyst til at spørge
  • Er god til at skabe kontakt i de korte patientforløb
  • Kan lide et vekslende tempo
  • Gerne giver sig i kast med de apparater vi bruger til forskellige målinger af øjet
  • Er aktiv deltager i det gode samarbejde med patienter og kollegaer

Hvorfor skal du vælge Ø34 som din fremtidig arbejdsplads?

  • Vi er meget dedikerede og sætter en ære i, at vi er fagligt dygtige og udvikler os – det handler om folks syn
  • Vi har et arbejdstempo hvor der er tid til opgaverne
  • De første fire uger af din introduktion indgår du ikke i daglige normering
  • Vi er en gruppe med et bredt niveau af erfaring og viden både inden for den specielle sygepleje der er omkring øjet, men også fra andre specialer

Vi godt rustet til at tage imod både den nyuddannet sygeplejerske og den erfarne, der måske gerne vil have færre vagter, et mindre tungt arbejde eller bare har lyst til at lære et nyt speciale at kende.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at komme forbi Ø34, så tag gerne kontakt til oversygeplejerske Jimi – på telefon 2037 4017 eller mail [email protected]- og lad os aftale et tidspunkt. Du er også velkommen til bare at ringe for at høre nærmere.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest tirsdag den 14. marts 2023.

Samtaler afholdes løbende på Rigshospitalet–Glostrup.

Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en

forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund,

handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Glostrup
  • Tirsdag den 14. marts 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
6. november 2024 13
5. november 2024 12
4. november 2024 12
3. november 2024 13
2. november 2024 13
1. november 2024 13
31. oktober 2024 11
30. oktober 2024 12
29. oktober 2024 11
28. oktober 2024 10
27. oktober 2024 10
26. oktober 2024 10
25. oktober 2024 4
24. oktober 2024 10
23. oktober 2024 10
22. oktober 2024 9
21. oktober 2024 13
20. oktober 2024 15
19. oktober 2024 15
18. oktober 2024 17
17. oktober 2024 18
16. oktober 2024 17
15. oktober 2024 16
14. oktober 2024 15
13. oktober 2024 16
12. oktober 2024 16
11. oktober 2024 16
10. oktober 2024 18
9. oktober 2024 17
8. oktober 2024 16
7. oktober 2024 14