Er du sygeplejerske, ergoterapeut eller social og sundhedsassistent med god energi og finder børne- og ungdomspsykiat...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Så mangler vi lige netop dig på B204, intensivt døgnafsnit for unge i Glostrup.

I vores afsnit arbejder vi:

  • Med forældreinddragelse
  • Miljøterapeutisk
  • Recovery-orienteret
  • Med kognitiv adfærdsterapi og Dialektisk adfærdsterapi
  • Ud fra Low arousel principper

I vores afsnit vil du mærke:

  • Energien
  • Trygheden
  • Anerkendelsen
  • Samarbejdet
  • Godt arbejdsmiljø

I vores afsnit bidrager vi med:

  • At tage ansvar
  • Psykiatrisk faglighed på højt niveau
  • Imødekommende kommunikation


Lidt om B204
B204 er et intensivt ungdomspsykiatrisk afsnit, med regionens eneste højtspecialiserede funktion i skizofreni og retspsykiatri for unge. Vi er et døgnafsnit med plads til 8 indlagte i alderen 14-17 år.

De unge som indlægges på afsnittet, kan til dels have det retslige aspekt som afgørende for indlæggelsen, men kan ligeledes også være præget af fx svære suicidale-tanker og/eller andre psykiske problemer, såsom selvskade, adfærd, skizofreni og psykoser.

Bliv en del af B204
B204 består af et erfarent og stabilt tværfagligt team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut. Vi har et godt og tæt samarbejde og langt størstedelen af gruppen, har været på B204 i mange år.

I små teams omkring den enkelte unge, arbejder vi med kognitiv miljøterapi som teoretisk referenceramme og en miljøterapi, der kan tilgodese patientens funktion og udvikling. Derudover har afsnittet temadage hver uge samt deltagelse i behandlingskonference og teammøder. I 2023 blev KAT implementeret i afsnittet, hvorfor alle nye medarbejdere tilbydes KAT-uddannelsen.

Vi har en stor faglig stolthed, med kollegaer som er stolte af deres professionelle håndværk, og yder en god professionel og faglig kompetent psykiatrisk sygepleje.

På B204 får alle nyansatte et grundigt introduktions- og oplæringsforløb i arbejdsmiljø og sikkerhed. Du vil blive oplært i psykofysisk træning, og vil få tilknyttet en mentor det første år.

Vi vægter et godt og sundt arbejdsmiljø højt, har et lavt sygefravær, fleksibel vagtplanlægning og et stort fokus på sikkerhed for både patienter og personale.

Vi har stort fokus på at vores medarbejdere får mulighed for at udvikle sig fagligt indenfor interessepunkter, hvilket også er med til at højne det faglige niveau på afsnittet. Se evt. vores mange karrieremuligheder her.

Ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du starter hurtigst muligt. Stillingen er i blandet vagter, med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.

Hvis du er sygeplejerske, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Hvis du er ergoterapeut, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforeningen.

Hvis du er social- og sundhedsassistent, ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal du ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udfærdiger dit ansættelsesbrev.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du nogle spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kirstine Rømer Klingenberg på 38 64 09 67 eller klinisk sygeplejespecialist Nanna Lysdal Holst på 38 64 06 13.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 18. april 2024.

Vi holder samtaler ad hoc.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Glostrup
  • Torsdag den 18. april 2024

Lignende jobs

  • Sundhedsplejerske

    Fri kontakt
    Du får mulighed for at blive en del af vores velfungerende sundhedsplejerskegruppe, der arbejder i selvstyrende teams på tværs af opgaverne. Du kommer til at varetage følgende arbejdsopgaver: Sundhedspleje til spædbørn Skolesundhedspleje Konsulentopgaver i dagtilbud, herunder motorisk screening af 4½ årige børn.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Centersygeplejerske

    Fri kontakt
    Centersygeplejerske i begivenhedsbestemt vikariat (barselsvikariat) med weekend vagt p.t hver 9 uge søges til Greve Kommunes Midlertidig pladser. Vil du være vores nye kollega? Så se her: Vores kollega skal på barsel, og vi søger derfor en sygeplejerske til vores stærke sygeplejefaglige team.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Konsulent til kvalitets- og udviklingsarbejde med ...

    Brænder du for at løfte sundhedsfaglig kvalitet og skabe udvikling, der gør en forskel for borgerne? [xxxxx] søger en engageret konsulent, der vil være med til at præge fremtiden i Sundhed..
    • Sygeplejerske
    • Herlev
    Få mere info
  • Centersygeplejerske til Ældrecentret Gildhøjhjemme...

    Dagvagtsstilling med tilbud om op til 37 timer ugentligt uden weekend, og med få helligdage om året.Vi søger en dygtig sygeplejerske, som brænder for den ældre medicinske borger. En sygeplejerske..
    • Sygeplejerske
    • Brøndby
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
9. januar 2025 10
8. januar 2025 9
7. januar 2025 10
6. januar 2025 10
5. januar 2025 10
4. januar 2025 10
3. januar 2025 10
2. januar 2025 10
1. januar 2025 10
31. december 2024 10
30. december 2024 10
29. december 2024 10
28. december 2024 10
27. december 2024 10
26. december 2024 10
25. december 2024 10
24. december 2024 10
23. december 2024 10
22. december 2024 10
21. december 2024 10
20. december 2024 11
19. december 2024 10
18. december 2024 10
17. december 2024 10
16. december 2024 10
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 11
10. december 2024 11