Klinisk sygeplejespecialist til åbent psykiatrisk døgnafsnit for unge B206

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Synes du, at det kunne være spændende at bruge din uddannelse og psykiatriske erfaring til at arbejde med faglig udvikling og kvalitet i den kliniske praksis på vores døgnafsnit for unge?

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der kunne have lyst til at arbejde med den faglige udvikling og kvalitet på afsnittet.

Dine ansvarsområder og rolle som klinisk sygeplejespecialist

Som klinisk sygeplejespecialist bliver din kerneopgave at medvirke til udvikling af miljøpersonalets teoretiske og kliniske kompetencer, samt sikre og udvikle dokumentation og evalueringen af den kliniske sygepleje og miljøterapi.

Du får dermed et medansvar for at øge fagligheden og kvaliteten i afsnittet og bidrage til udvikling af dine kollegaers kompetencer gennem sidemandsoplæring, vejledning og undervisning.

Du vil fungere som rollemodel og faglig ekspert for sygeplejersker, pædagoger og social- og sundhedsassistenter i afsnittet. Dette med henblik på at øge den sygeplejefaglige kvalitet i praksis. En af dine opgaver bliver derfor også at arbejde med kvalitetsforbedringer samt indtænke og implementere nye initiativer på baggrund af forskningsbaseret praksis. Det er også dig der introducerer de nye medarbejdere til afsnittet.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med afsnittets ledelse, der består af afsnitsleder, de assisterende afdelingssygeplejersker og afsnitsledende overlæge. I særlige patientforløb vil det være en del af dit arbejde at gå med i plejen. Du vil sideløbende deltage i udviklingsopgaver i afsnittet og på tværs af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC).

Du få mulighed for at påvirke udviklingen i et afsnit med ambitioner om et højt fagligt niveau. Vi arbejder ud fra undersøgelses- og behandlingsplaner for de enkelte patienter ud fra miljøterapeutiske principper, som gøres individuelle ved hjælp af patientplaner.

Børne-- og ungdomspsykiatrien har døgnafsnit på såvel Glostrup- og Bispebjergmatriklerne. Vores afsnit B206 vil i efteråret 2025 flytte fra Glostrup til Bispebjerg. Det vil også blive din opgave at understøtte flytningsprocessen.

Lidt om os og vores arbejde med de unge på B206

Patientgruppen er unge mellem 13 og 18 år, som ikke formår at fungere i et almindeligt hverdagsliv med skole og kammerater. De indlægges gennemsnitlig i 6-8 uger med henblik på tværfaglig udredning og behandling, men langvarige behandlingsforløb forekommer.

Miljøterapien består af individuel støtte til igen at få en dagligdag til at fungere mht. døgnrytme, motivation for skolegang/uddannelse, ernæring, bevægelse, almindelige daglige funktioner som personlig pleje, aktivering, spil, kreative sysler, sport/bevægelse, socialt samvær med andre – generelt ungdomsliv.

I det daglige har vi fokus på recovery, struktur og forudsigelighed og arbejder ud fra den kognitive tilgang. Vi ønsker også at sætte fokus på øget inddragelse af de unges familier. I samarbejde med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger, skolelærere, psykologer og socialrådgiver arbejder vi efter miljøterapeutiske principper.

Dette arbejde skaber rammerne for både at have fokus på symptomer relateret til diagnostisk udredning og beskrivelse af den unges funktionsniveau. Netop den skriftlige beskrivelse af den unges funktionsniveau og beskrivelse af diverse gavnlige pædagogiske/miljøterapeutiske indsatser vil være med til at hjælpe den unge – også efter udskrivelsen – hvor denne opgave typisk varetages af den enkeltes hjemkommune.

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion og oplæringsforløb.
  • Fast tid til supervision hver uge ved psykolog.
  • Undervisning og udviklingsarbejde lokalt hhv. 4 uge.
  • Psykofysisk grundkursus + løbende vedligeholdelsestræning.
  • Samarbejde med de andre kliniske specialister på BUCs øvrige døgnafsnit.


Vores forventninger til dig

Du er en dygtig sygeplejerske eller måske allerede klinisk sygeplejespecialist. Du brænder for arbejdet med psykisk syge unge, for vi har brug for en faglig fanebærer, der kan lære fra sig og implementere de arbejdsgange, der er nødvendige for at få en travl hverdag til at fungere.

Du kender det psykiatriske speciale godt, og forstår kompleksiteten i de problemer, patienterne har, og som personalet skal støtte dem i at håndtere.

Du har nemt ved at samarbejde med mange forskellige faggrupper, og du har gode formidlingsevner både i tale og skrift. Du er vant til og trives med at undervise, vejlede og støtte kollegaer.

Din baggrund

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske og have en relevant master eller kandidat. Vi ser også gerne, at du har den psykiatriske specialuddannelse.

Løn og vilkår

Stillingen er på fuld tid i blandede vagter. Arbejdstiden aftales nærmere med dig. Vi ønsker at du har et kendskab til arbejdsgange i de forskellige vagtlag.

Vi ønsker, at du starter snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de indstiller til ansættelse.

Vil du vide mere?

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Hanne Bregnegaard tlf. 92436325 eller [email protected]

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Vi glæder os til at høre fra dig

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link senest onsdag den 20. november 2024.

Vi forventer at holde samtaler fredag 22. november 2024.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen. Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret.

Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Glostrup
  • Onsdag den 20. november 2024

Lignende jobs

  • aftenvagt i hjemmeplejen Greve

    Fri kontakt
    Om jobbet. Som social og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper i hjemmeplejen får du det faglige ansvar for faste borgere. Som social og sundhedsassistent er du tovholder på de komplekse forløb, og du fungerer som sparringspartner for social og sundhedshjælperne.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Visitationen i Greve Kommune

    Fri kontakt
    Visitationen søger to nye kollegaer til en fast stilling på 37 timer og et vikariat på 32 timer, med mulighed for fastansættelse. I Visitationen er vi 5 socialrådgivere som primært arbejder med vurdering og Screening af de underretninger vi modtager, hvor viinddrager børn/ungeog partshører for vurdering af støttebehov.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Udekørende Hjemmesygeplejerske i Primær Dagvagt me...

    Fri kontakt
    På grund af den demografiske udvikling og de kommende år med vores vigtige arbejde med både ældre- og sundhedsreform, er vi på udkig efter flere dygtige sygeplejersker til vores team. Hvis du trives på en arbejdsplads med stærke faglige kompetencer og ressourcestærke kollegaer, så er det hos os, du skal søge job.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Sygeplejerske søges til Torstorp Plejehjem- og Reh...

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sygeplejerske
    • Taastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
8. februar 2025 11
7. februar 2025 12
6. februar 2025 12
5. februar 2025 12
4. februar 2025 13
3. februar 2025 13
2. februar 2025 13
1. februar 2025 13
31. januar 2025 12
30. januar 2025 12
29. januar 2025 12
28. januar 2025 12
27. januar 2025 13
26. januar 2025 13
25. januar 2025 13
24. januar 2025 13
23. januar 2025 12
22. januar 2025 12
21. januar 2025 10
20. januar 2025 10
19. januar 2025 10
18. januar 2025 10
17. januar 2025 10
16. januar 2025 10
15. januar 2025 11
14. januar 2025 10
13. januar 2025 9
12. januar 2025 10
11. januar 2025 10
10. januar 2025 10
9. januar 2025 10