Sygeplejerske til Intermediær Monitorerings afsnit (IMA) på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, Grønland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Grønland

Kan du holde hovedet koldt, hjertet varmt og brænder du for at arbejde med medicinske patienter i et alsidigt og spændende afsnit med dygtige kollegaer?

Vi søger en ny sygeplejerske-kollega til IMA i en fast stilling eller i et vikariat på mindst 6 måneder med start 15. december 2021 eller 1. januar 2022. Vi søger desuden en sygeplejerske, der kan starte 1. april 2022. Måske er det dig?

Intermediær Monitorerings afsnit (IMA) er en afdeling, hvor hospitalets medicinske patienter med behov for ekstra observation og monitorering ligger. Afsnittet består af seks sengepladser og patienterne bliver indlagt fra medicinsk afdeling efter intensiv behandling, fra modtagelsen samt patienter, der evakueres fra kysten.

Vi arbejder med en bred patientgruppe og modtager alt fra patienten med Akut Koronart Syndrom, KOL i exa, hjerterytmeforstyrrelser, kramper, veneficium og sepsis. Ens for patienterne er, at de har behov for ekstra observation, monitorering og behandling i en kortere eller længere periode.

Afsnittet er det eneste afsnit i Grønland med mulighed for telemetriovervågning, og afsnittet har derfor naturligt et stort flow af hjertepatienter.

Da vi har en bred patientgruppe er det sygeplejefaglige arbejde meget alsidigt. Arbejdet består af alt fra basalsygepleje – herunder sondeernæring, personligpleje, mobilisering m.m., til skill-baseret sygepleje med anlæggelse af PVK og udførelse af a-gas til mere avanceret sygepleje med ABC-vurdering herunder respiratorisk hjælp – CPAP, high flow iltterapi, telemetri overvågning, væskeinfusioner, iv-bolus infusioner, kontinuerlig overvågning mm.

Der kan opstå mulighed for at skulle evakuere patienter til og fra kystbyer til indlæggelse på IMA, hvorfor der også er en del koordinationsarbejde med overflytning/evakuering til og fra kystbyer.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende afdeling med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Kollegaer med brede medicinske, akutte og kardiologiske kompetencer
  • God tid til patienterne, hvor der er mulighed for fordybelse og god pleje
  • Meget afvekslende arbejdsdage med forskellige arbejdsopgaver
  • Et godt læringsmiljø
  • Gode kollegaer, der har det godt socialt på såvel som uden for afsnittet
  • Bredt tværfagligt samt tværsektorielt samarbejde

Vi søger dig, der:

  • Har medicinsk, akut eller kardiologisk erfaring
  • Tænker positivt og har fokus på god kvalitet i plejen med udgangspunkt i den enkelte patient
  • Kan lide en arbejdsdag med vekslende arbejdsopgaver
  • Er åbensindet, engageret og har gode kommunikative evner

Om os:

  • Et afsnit med 12 sygeplejersker (både faste og vikarierende danske og grønlandske sygeplejersker)
  • Seks monitorerede sengepladser med mulighed for 4 telemitrerede patienter
  • To sygeplejersker i vagt, aften, nat og weekend. Minimum tre sygeplejersker i dagvagt i hverdagen
  • Vi arbejder i treholdsskift med 8-10 vagter pr. måned og arbejder hver 2. weekend i 8,5 timers vagter
  • Sygeplejen er tilrettelagt som tildelt patientpleje, men vi arbejder altid tæt sammen og har mulighed for faglig sparring/læring og praktisk hjælp.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ved fastansættelse ydes et månedligt tillæg på mellem 3.400-4.700 kr. afhængig af din anciennitet.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning vedhæftet kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl:

https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=21-429

Startdato: 15. december 2021 eller 1. januar 2022. Eller 1. april 2022.

Ansøgningsfrist: 26. november 2021.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske Stine Nørkjær på tlf. (+299) 344850 eller på e-mail [email protected] eller hos Oversygeplejerske Arnaq Fleischer Hansen på tlf. (+299) 344407 eller på e-mail [email protected]

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: [email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her:

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Grønland

Jobbet er oprettet på vores service den 8.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Grønland
  • Fredag den 26. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Grønland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Grønland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Grønland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Grønland over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 4
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 6
5. december 2024 7
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 6
27. november 2024 6
26. november 2024 5
25. november 2024 5